I kalenderåret 2020 kan arbejderklassen fejre sine 75 år for den internationale organisering i World Federation of Trade Unions (WFTU). Det er i virkeligheden en god anledning til at se tilbage på, hvad WFTU har betydet for arbejderklassen og ikke mindst, hvad den stadig vil betyde.

WFTU repræsenterer i dag tæt på 100 millioner arbejdere i 130 lande verden over.

WFTU blev stiftet efter Anden Verdenskrig i 1945 efter arbejderklassens – og særligt Den Røde Hærs – sejr over fascismen, og det resulterede i en styrkelse af arbejderklassen, som førte til en række fremskridt i de efterfølgende år og i en pæn årrække frem.

Det kom til udtryk på forskellige måder, og sejrene havde forskellige karakterer.

Kolonimagterne led flere nederlag, da befrielsesbevægelserne fik medvind. Flere socialistiske stater vandt frem, og arbejderklassens generelle livsbetingelser begyndte en opadgående positiv kurve i mange lande.

Resultaterne er ofte blevet til under svære betingelser. WFTU har været under angreb gennem Marshallplanen, Den Kolde Krig, infiltrering og ikke mindst AFL's (American Federation of Labour). AFL’s indflydelse førte til en splittelse af det faglige verdensforbund, og IFTUC – som senere blev til ITUC – blev dannet i et tæt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste.

Derfor er det med stolthed, at vi i dag kan sige, at WFTU har overlevet ethvert angreb, der har været sat ind. WFTU repræsenterer i dag tæt på 100 millioner arbejdere i 130 lande verden over.

Med endnu større stolthed kan vi sige, at WFTU har stået side om side med samtlige kæmpende arbejdere verden over. Uanset om det har drejet sig om befrielsesbevægelser, kampe mod apartheid og diktaturer, sociale bevægelser eller generelle kampe for forbedrede vilkår for arbejderne i de enkelte lande, så har WFTU alene været på arbejderklassens og den brede del af befolkningernes side.

WFTU's historie er rig og kan stolt berette om et hav af historiske ledere, der har viet deres liv til arbejderklassen.

Det er med afsæt i det, at vi, den unge generation, må se fremad, og ikke mindst er det her, vi må søge vores inspiration.

Kigger vi ud over kloden, kan vi konstatere, at mange af de sejre, som arbejderklassen havde opnået, i meget høj grad er blevet slået tilbage. Vi kan konstatere, at den aktive deltagelse i fagforeningerne generelt set er slået meget langt tilbage, omend nødvendigheden af, at den unge generation organiserer sig, aldrig har været tydeligere og vigtigere.

Vi er vidner til, at de multinationale selskabers interesser styrer de nationale parlamenters politiske beslutninger. Over alt er vi vidner til antifolkelige reformer.

Siden den kapitalistiske krise indtraf i 2008, har der i EU's medlemslande været gennemført omkring 400 reformer, som har fulgt EU's henstillinger om lavere dagpenge, højere pensionsalder og generelle angreb på de sociale ordninger.

Det er sket med det ene formål at skabe et større arbejdsudbud, så virksomhederne kan implementere deres ønskede fleksibilitet, så de kan opnå endnu større profitter på bekostning af arbejdernes rettigheder og den brede befolknings livskvalitet.

Destabilitet og krig på hele kontinenter grundet den vestlige imperialismes økonomiske interesser og plyndringen af markeder og ressourcer hærger menneskeheden og naturen i en grad, vi ikke har set siden årene før stiftelsen af WFTU.

Set i det lys er der rigtig meget for den arbejdende klasse at kæmpe for.

Med den rige erfaring og den stolte historie, som WFTU i år fejrer, så er grundlaget og vejen banet for, at de yngre generationer kan blive afgørende for, hvilken retning de nye kampe og resultater får.

Den unge generation skal bidrage til, at der skabes en ny fortælling om Europa og alle øvrige kontinenter, som selvfølgelig skal bygges på vores traditioner og stolte historie.

Her kommer WFTU til at spille en helt afgørende rolle. Der er et enormt behov for, at arbejderklassen genfinder sin identitet, sin rolle i samfundene og derigennem rejser krav om et andet samfund.

I ethvert arbejderhjem, uanset om det er i Afrika, Latinamerika eller i Europa, ønsker familierne sig det samme. Man ønsker tryghed, fred, mad, tag over hovedet, uddannelse, sikring ved sygdom, at man kan blive behandlet og så videre.

Disse dagsordener, som fylder i arbejderklassens liv, er selve årsagen til, at arbejderklassen organiserede sig i fagforeninger, og det er disse dagsordener, fagbevægelsen skal beskæftige sig med. Værdien af vores arbejde skal sikre disse ting.

Så mens vi fejrer vores 75 år i WFTU og ser tilbage på vores stolte historie, må den unge generation ære historien ved at rejse sig og skabe sin egen – en ny fortælling. Fortællingen om et liv der handler om at skabe venskaber frem for krige. Et liv hvor naturen og menneskenes behov kommer før profit. Et liv hvor vi ikke skal frygte for morgendagen. Et liv hvor kollektivitet går før det individuelle hensyn. Og et liv hvor værdierne, vi skaber gennem vores arbejde, bruges til at sikre det gode liv for de mange.

Der er ingen tid at spilde, der er en verden, der skal vindes!