19 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Markedet er demokratiets modsætning

Blogs

Carl-Aage Jensen
Civiløkonom og marxist
Uddannet murer, ingeniør og civiløkonom. Har gennem mere end 30 år været aktiv i den kommunistiske bevægelse, specielt i forhold til økonomi.
Blogindlæg af Carl-Aage Jensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 03. oktober, 2020, 07:00:35

Markedet er demokratiets modsætning

Det er de ansatte i virksomhederne, der skaber værdierne, men det er aktionærerne, der bestemmer over overskuddet på grund af ejendomsretten, samtidig med at de prædiker, at det skal betale sig at skabe værdier og gå på arbejde.

Det store tv-skænderi mellem Donald Trump og Joe Biden, de to kandidater til at blive USA's næste præsident, har trukket de store gloser frem. Nogle kommentatorer har endda fældet dom over demokratiets endeligt i USA.

For cirka 150 år siden konkluderede Karl Marx, at hovedmodsætningen under kapitalismen er, at produktionen bliver stadig mere samfundsmæssig, men tilegnelsen vedbliver at være privat.

Spørgsmålet er, hvor meget demokrati der reet er tilbage i valgkampen i USA, som nøgternt set er kogt ned til, at vælgerne kan få lov til at vælge mellem to af det amerikanske erhvervslivs kandidater.

Man får som bekendt ikke demokrati, fordi man får lov til at vælge diktatoren.

USA og det meste af de såkaldte vestlige lande bryster sig af at være liberale demokratiske samfund, der støtter de frie markedskræfter. De rejser ofte kritik af andre lande for deres manglende demokrati.

Men er der demokrati på markedet og i de store virksomheder, som de vestlige landes økonomier i stigende grad bliver underlagt i lyset af den globale konkurrence af i dag?

Det spørgsmål bør være et kernepunkt i enhver diskussion om demokratiets udvikling.

Ingen fri konkurrence

Verdensmarkedet er i dag ikke præget af fri konkurrence mellem ligeværdige partnere som i kapitalismens barndom. Markedet er derimod domineret af store transnationale selskaber, der kontrollerer markedet og bruger sin magt til at underkue sine leverandører for at hive ekstra profit ud af produktionen.

Det vurderes, at 80 procent af al verdenshandel enten er direkte intern handel i store selskaber eller er kontrolleret af de store selskaber gennem de såkaldte værdikæder. 

Værdikæder er den form for produktion, som blandt andet selskabet Apple bruger, når de får produceret deres Iphone-telefoner via en lang række af underleverandører verden over.

Det er Apple, der kontrollerer processen, og firmaet er kendt for at presse underleverandører, der igen presser arbejdsforholdene for de ansatte på blandt andet samlefabrikkerne i Kina.

Det samme fænomen foregår også i Danmark på mindre plan.

En større dansk virksomhed, jeg var ansat i, da finanskrisen brød ud i 2008, hævede egenhændigt fristerne for at betale sine regninger, så de fik længere kredit uden modydelse. Resultatet var, at underleverandørerne i den akut opstående krise kunne vælge mellem ikke at få ordrer eller at dække en del af den store virksomheds mangel på kredit.

Kapitalens fri bevægelighed

I forhold til udviklingen af lokalt demokrati i selvstændige stater er reglen om kapitalens fri bevægelighed i internationale aftaler kernen i at undergrave en demokratisk udvikling. Det er umuligt at udvikle demokratiet lokalt uden en selvstændig økonomi.

Kapitalens fri bevægelighed gør det muligt for de store selskaber at flytte overskuddet af den lokale produktion ud af landet, som Apple gør fra de lande, der er underleverandører.

For Danmarks vedkommende går kapitalstrømmene begge veje, men hovedparten går ind i landet. Danmarks Nationalbank har dokumenteret, at en stigende de af dansk industris overskud bliver produceret udenfor landet.

Samtidig viste forårets fokus på skattely, hvordan virksomheder ejet af kapitalfondes skuffeselskaber flyttede overskuddet til lande i skattely.

Internt i de store virksomheder er der heller ikke plads til demokrati i den økonomiske beslutningsproces.

Hvem har magten

Alle, der har arbejdet i virksomheder med individuelle lønforhandlinger, har oplevet, hvordan firmaets udspil kun kan blive imødegået, hvis de ansatte står sammen om fælles krav.

Det er de ansatte i virksomhederne, der skaber værdierne, men det er aktionærerne, der bestemmer over overskuddet på grund af ejendomsretten, samtidig med at de prædiker, at det skal betale sig at skabe værdier og gå på arbejde.

Det er et spørgsmål om, hvem der har magten.

Det store danske selskab Novo Nordisk er et mønstereksempel på virksomhedernes øgede dominans på bekostning af den demokratiske struktur.

Gennem de seneste fem år har virksomheden forrentet egenkapitalen med 60 procent og har stort set udbetalt hele overskuddet til aktionærerne. Moderselskabet bag Novo Nordisk bruger sine milliarder til at yde stor indflydelse på dansk forskning, der understøtter udviklingen af nye forretningsmuligheder for virksomheden.

For cirka 150 år siden i kapitalismens barndom konkluderede Karl Marx, at hovedmodsætningen under kapitalismen er, at produktionen bliver stadig mere samfundsmæssig, men tilegnelsen vedbliver at være privat.

Det rammer også den demokratiske udvikling i dag.