2020 er et skelsættende år og på mange måder et år som huskes på grund af coronapandemien og dens konsekvenser.

Igen er det beskyttelsen af euroen og hensynet til udviklingen af det frie marked og profitterne, der tages hensyn til på bekostning af arbejderklassen og folkene i EU.

Da Danmark lukkede landet ned, skete det uden EU’s indblanding, som det gjorde i alle europæiske lande. I de forskellige nationalstater blev der truffet foranstaltninger inden for rammerne af de nationale grænser til bekæmpelse af pandemien heraf mange i modstrid med EU's bestemmelser.  EU var handlingslammet.

Men siden er der løbet meget vand i åen, og ved at benytte en chokterapi på grund af pandemien har EU fået den føderale udvikling på ekspres skinner. Karen Sunds beskriver i dette nummer af Magasinet Arbejderen, hvordan denne udvikling er en logisk følge af optagelsen af fælles låntagning, som EU besluttede hen over sommeren.

Igen er det beskyttelsen af euroen og hensynet til udviklingen af det frie marked og profitterne, der tages hensyn til på bekostning af arbejderklassen og folkene i EU.

Coronakrisen

Coronakrisen udløste den lurende økonomiske krise. Vi har set, hvordan arbejdsløsheden stiger, og udviklingen af ansatte i prekære jobs øges. Det vil uden tvivl accelerere under krisen. Denne udvikling beskrives også i Peter Rasmussen og Søren Zeuths artikel om den voksende hær af daglejere i EU. De sætter navn og billeder på denne udvikling.

Vi bringer en lille artikel, hvor vi kan læse om, hvordan Vietnam og en stat i Indien, Kerala, klarede håndteringen af coronapandemien. Den bekræfter os i, at universelle sundhedssystemer, der sætter sundheden foran profitten, klarer sig bedre end lande, hvor sundhedssystemerne er blevet en del af det frie liberale marked.

Annektering af DDR

Snart vil det samlede jubelkor af magthavere og deres presse bryde ud i fejringen af den såkaldte tyske genforening for 30 år siden. Rachel Knaebel og Pierre Rimbert beskriver, hvordan Vesttysklands annektering af DDR foregik, hvordan det østtyske folks værdier blev afnationaliserede og solgt for en slik til de vesttyske kapitalister. Et liberalistisk mirakel.

DDR’s befolkning blev aldrig spurgt om, hvad der skulle ske med deres land og deres værdier. Nej, Vesttyskland besluttede, at bestemmelserne i DDR’s forfatning om grundlaget for det tidligere socialistiske og politiske system var i modstrid med politisk og økonomisk liberalisme og private investorers ejerskab til jord og produktionsmidler. Derfor gennemgik DDR over en nat en økonomisk liberalisering.

Murens fald markerede enden på den kolde krig, der skulle sikre socialismens udradering. Og nu har Danmark så haft besøg af USA’s udenrigsminister Mike Pompeo med budskabet om, at der igen skal blæses til kold krig. Og Danmark logrer pænt med halen.

Ikke kun spores der en villighed til at ”sælge” Grønland til USA, som en del af den militære optrapning i Arktis, men også til at deltage i propagandakrigen, der skal forberede en varm krig.

Koldkrigstrommer

Nu skal vi lære om det farlige kommunistiske styre i Kina, der overvåger os gennem teknologisk udstyr som kameraer, mobiltelefoner og appen TikTok. Aarhus Kommune vil for eksempel undersøge indkøbte kameraer, der holder øje med, hvem der falder i havnen og åen.

I en situation hvor Kina truer USA som den stærkeste økonomiske magt, og hvor Kina teknologisk er ved at overhale USA, slås der virkelig på koldkrigstrommerne. Og USA’s præsident Trump forlanger, at Kina afnationaliserer al den statslige produktion, da den er konkurrenceforvridende. Samtidig sætter USA pres på Kina for at appellere til oprør i landet.

Den militære spænding mellem USA, Taiwan og Kina øges betragteligt. USA har sendt to hangarskibsgrupper til Det Sydkinesiske Hav. Og både USA og Kina opsiger diplomatiske aftaler. I dette nummer bringer vi en artikel af Albano Nunes fra Portugals Kommunistiske Parti, der vurderer Folkerepublikken Kinas udvikling gennem de sidste 70 år.

Det er en kold tid vi lever i. Mange bekymrer sig. Men kun gennem viden og aktiv handling kan vi forandre verden.

Denne artikel har været bragt som leder i Magasinet Arbejderen, nr. 4, september 2020.