Covid-19 blev økonomiens vendepunkt eller "tipping point". Men ligesom finanssammenbruddet kom heller ikke covid-19 som et lyn fra en klar himmel, som et "chok" der ramte en ellers harmonisk voksende kapitalistisk økonomi. 

Kollapset på aktiemarkederne vil blive efterfulgt af en økonomisk recession som i 2008.

Det påpeger den marxistiske økonom Michael Roberts, som bor i London og blogger om økonomi.

Allerede før pandemien slog til, var den økonomiske aktivitet nemlig ved at bremse op, både i den såkaldt udviklede verden og i det “globale Syds” "udviklings-"økonomier. I nogle af disse økonomier skrumpede produktion og investeringer allerede, i mange andre var de lige ved.

Det skriver han i det seneste nummer af Magasinet Arbejderen, som kom på gaden midt i april og nu kan læses her på Arbejderens hjemmeside.

Roberts ser på de økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise og påpeger, at vi endnu har det værste til gode. Kollapset på aktiemarkederne vil blive efterfulgt af en økonomisk recession som i 2008. For kapitalens indtjeningsevne – profitabilitet – er lav.

>> LÆS OGSÅ: Mainstreamøkonomer vil hævde, at det var virussens skyld

Det prekære arbejdsmarked

Michael Roberts' artikel er en af to artikler i Magasinet, som beskæftiger sig med coronakrisen. Den anden artikel er skrevet af Jan Mathisen fra Kommunistisk Partis landsledelse og handler om det prekære arbejdsmarked.

De hjælpepakker, der er vedtaget for at afbøde virkningerne af den igangværende coronakrise, rammer lige ned i den prekære opdeling af arbejdsmarkedet. Det er den ringest stillede del af arbejderklassen, der rammes hårdest, påpeger han.

Jan Mathisen understreger, at coronakrisen viser, at overenskomsterne har en velfærdsmæssig betydning, der rækker langt ud over løn- og arbejdsforhold. Der er en verden til forskel på, om man arbejder under en kollektiv overenskomst eller uden overenskomst. En lærdom fra den aktuelle krise bør derfor, være at styrke fagforeningernes rettigheder til at overenskomstdække arbejdsmarkedet. 

>> LÆS OGSÅ: Corona, det prekære arbejdsmarked og kapitalismens almindelige elendighed

Klassekampen i Frankrig

Magasinet ser også nærmere på klassekampen i Frankrig i et længere interview med den franske sociolog Monique Pinçon-Charlot.

Hun påpeger, at Frankrig er en neoliberal stat, der udelukkende tjener de allerrigeste. Og at Frankrig har gennemgået en totalitær revolution, og at Macron med god grund betragtes som chefen for kapitalens aktionærer.

Monique Pinçon-Charlot roser også De Gule Veste, som fra begyndelsen gik direkte til magtcentrene for at vise, at det drejede sig om et folkeligt oprør.

– De er en del af vores kamp, de er en del af det, som vi kan kalde for det sociale protestmarked. Alle sociale og politiske kræfter bør bevidst engagere sig og deltage i denne krig mellem klasserne, påpeger hun.

>> LÆS OGSÅ: Frankrig har gennemgået en totalitær revolution

Klasserne i Danmark

Hvis man taler om grundlæggende politiske forandringer – det vil sige forandringer i forstand af et opgør med kapitalismen som dominerende samfundsform – uden at tale om klassekamp, taler man ikke om grundlæggende forandringer. Så enkelt er det.

Det skriver Christian Gorm Hansen og Reinout Bosch fra Institut for Marxistisk Analyse. De efterlyser en moderne marxistisk klasseanalyse og inviterer interesserede til at være med til at udarbejde en sådan.

Klasserne er nemlig ikke forsvundet. Kassekampen er i dag blot mere maskeret og har antaget nye former sammenlignet med for eksempelvis 50 eller 100 år siden. 

Dertil kommer, at i dag er overskygger kampen for minoriteterne og for ligestillingen ofte klasseperspektivet, der ganske vist synes at ligge latent i baggrunden, men aldrig ser dagens lys som ledende princip for de politiske kampe, mener Christian Gorm Hansen og Reinout Bosch.

>> LÆS OGSÅ: Haves: klassekamp – ønskes: klasseanalyse

Kvindekamp er klassekamp

Der er brug for at genrejse kvindekampen på et klassegrundlag. Det mener Kvindegruppen fra Kommunistisk Parti i København, som har udarbejdet et debatoplæg om kvindekampen anno 2020.

Også de inviterer interesserede til at være med i debatten.

"Det er vores håb, at dette debatoplæg kan kickstarte en ny debat om kvinders situation, så flere kaster sig ind i den fælles politiske kamp imod kapitalismen", skriver Kvindegruppen.

"Der er brug for, at vi sammen genrejser kvindekampen og den fælles kamp for socialismen for de mange og ikke kun for de få".

>> LÆS OGSÅ: Kvindekamp er stadig klassekamp