Kære statsminister

Dette brev er en reaktion på den splittende tale, du holdt ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020. Det er en appel om, at du husker det ansvar, du som folkevalgt leder har for at sikre vore danske grundværdier – herunder lighed for loven. Det er et åbent brev til en statsminister, hvis opgave er at sikre, at alle borgeres grundlovssikrede rettigheder bliver anerkendt og efterlevet. Et brev til en statsminister som ikke lever op til sin opgave som samlende kraft i det danske samfund.

Vi siger fra overfor statsstøttet strukturel racisme i Danmark!

I Afro Danish Collective føler vi, at du skaber splid i vores land, og du begrænser vores samhørighed som danske medborgere ved din brug af opdelende retorik som “vi” versus “jer” (danskere med rødder uden for Danmark). Når du 108 gange bruger ordet “vi” forinden, markerer dette skift en retorisk opdeling af danske borgere.

Din fremhævning af de unge ikke-vestlige kvinders “frihedskamp” imod “den forældede og forstokkede kultur” bliver sat i kontrast med 1970’ernes kvindekamp på danske gader. Og ved brugen af “jeres” versus “vores” tages ansvaret fra fællesskabet: “Det gør jeres kamp sværere end vores”. Din brug af “vores” er problematisk, for de forskellige kampe, som alle kvinder i Danmark kæmper for, er også kampe, du skal stå i front for som ‘vores’ statsminister.

Som kvindelig statsminister er dit manglende solidariske medansvar for enhver kvindes frihedskamp skadelig. Når “herboende imamer” som de eneste direkte bliver bedt om at støtte op om kampen, tydeliggør du, at “den forældede og forstokkede kultur”, der skal bekæmpes, i dine øjne er islam. Denne ytring fra vort Folketings talerstol er islamofobisk og går imod en af vores danske kerneværdier: frisind!

Den fremmedgørelse og de fjendebilleder, du udtrykker med dine ord, rammer bredt. Næst for skud i din åbningstale står Danmarks unge brune drenge, hvor din brug af statistik omkring overtrædelser af straffeloven begået af ikke-vestlige unge mænd født i 1997 inden deres 21. år er faktuel forkert. Faktuel forkert fordi statistikkerne viser, at hver femte unge mand født i 1997 havde begået overtrædelser af straffeloven inden deres 21. år – uden oprindelsesland som parameter. Forkert fordi overtrædelser af straffeloven inden deres 18. år begået af unge mænd med ikke-vestlige baggrund født i 1997 er 6 procent versus 11 procent for unge mænd med ikke-vestlig baggrund født i 1987.

Statistikkerne over unge mænds overtrædelser af straffeloven inden deres 18. år for mænd født i 1987 versus 1997 er for personer med dansk oprindelse faldet fra 10 procent til 5 procent, for mænd med ikke-vestlig oprindelse faldet fra 28 procent til 14 procent og for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldet fra 24 procent til 14 procent.

Dit valg af statistisk data er interessant og tyder på en ekskluderende politisk agenda, da ungdomskriminaliteten er faldende og har været det i en længere årrække. Når du vælger at bruge data, der fremstiller en bestemt gruppe borgere som særligt kriminelle – på trods af at dette ikke er faktuelt korrekt – kriminaliserer og undertrykker du dine egne borgere.

Når du vælger at bruge data på denne måde, vælger du også at bruge din folkevalgte position som statsminister til at racialisere disse unge mænd fra Folketingets talerstol. Du er med til at skabe en virkelighed, hvor deres blotte tilstedeværelse skaber stigende utryghed, på trods af at de ikke skaber stigende kriminalitet.

Den utryghed, du konsekvent omtaler, er en oplevet utryghed, som ikke er direkte relateret til reel kriminalitet. Den utryghed er du med din kriminaliserende retorik med til at forstærke. Tingbjerg-undersøgelsen har vist, at der blandt børn i udsatte boligområder er en fejlagtig opfattelse af, at de er mere kriminelle, end virkeligheden viser.

Den racialisering, du udsætter disse unge mennesker for, stigmatiserer dem og skaber falsk utryghed. Det har negative konsekvenser for unge brune og sorte menneskers identitetsskabelse og mentale helbred. Du fortsætter din polariserende retorik, når du taler om “piger, som bliver kaldt nedsættende ting, fordi de er danske”. Igennem store dele af talen bruger du “os” og “dem”, hvilket tydeliggør, at du ikke mener, “de” er danskere. Denne dikotomi underminerer og negligerer alle os danskere med ikke-vestlig og/eller muslimsk baggrund.

I din tale siger du: “På den måde er der jo tale om et os mod dem. Ikke hvide mod brune, ikke unge mod ældre, ikke København mod provinsen – eller andre falske modsætninger. Men mellem os, som vil trygheden, anstændigheden, demokratiet, ligestillingen, friheden på den ene side – og dem, som vil det stik modsatte, på den anden side.”

Du kalder det falske modsætninger, men dit polariserende brug af “vi” og “jer” har tydeliggjort din fremmedgørelse af personer med ikke-vestlig oprindelse og muslimsk baggrund i det danske samfund.

Når du taler om “dem”, misbruger du statistikkerne til at fremstille unge mænd med ikke-vestlig baggrund som utryghedsskabende kriminelle. Du taler om “udsatte boligområder” og “S-togsstationer”, hvor “de her mænd” skaber utryghed. Du taler bevidst ind i en utryghed, som du ved, ikke kan korreleres med kriminalstatistikker.

Du taler bevidst ind i din tidligere kommentar om, at “15-17 indvandrerdrenge ikke skal skabe utryghed”, og fra den øverste og mest magtfulde position i samfundet bidrager du egenhændigt til en stigende stigmatisering og racialisering af alle sorte og brune mænd.

Du bruger herefter de statistikker, som vi savner tilgængelig kilder på, til at retfærdiggøre at give ‘politiet større muskler’. Når du ønsker en signifikant stigning i politiets beføjelser, samtidigt med at politiets uddannelse forkortes og forringes, kan konsekvenserne af en sådan beslutning være fatale. Vi har set den yderste konsekvens af underuddannet politis magtanvendelse i USA.

Du siger, “I ikke får lov at tage vores frihed”, men Mette, du tager en del af den danske befolknings frihed. Flere muskler skaber ikke kærlig sameksistens og samfundssind. Mette, en befolkningsgruppe er ikke fri, før alle medborgere er frie. Du kan ikke tage frihed fra "dem" for at give den til "os". Du fratager håb og drømme med dine fremmedgørende ord. Du skaber splittelse og polarisering baseret på en frygt og utryghed, som du i høj grad skaber med dine ord.

Når du bruger vendinger som, “For i Danmark skal du være tryg alle steder – om det er et diskotek, et boligområde eller en togstation”, taler du igen ind i din polariserende retorik om “os” og “dem”. Der er ikke behov for at sige “for i Danmark”.

Vi er født her, vi er vokset op her, vi har gået i skole her, vi arbejder her, vi betaler skat her, vi er aktive deltagere i vores demokratiske samfund – vi kender godt spillereglerne for at navigere og have succes i Danmark. Vi er danskere, vi er Danmark!

Vi siger fra overfor din hadefulde og polariserende retorik fra vores Folketings talerstol!

Vi siger fra overfor din racialisering af vores unge mennesker!

Vi siger fra overfor den manglende tillid og respekt, du har for dine egne borgere!

Vi siger fra overfor statsstøttet strukturel racisme i Danmark!

>> Skriv under her