07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Milepæl for atomvåbenfri verden

Udtalelse

Milepæl for atomvåbenfri verden

Med Honduras' ratificering træder FN-traktaten om forbud mod atomvåben i kraft, da 50 lande dermed har ratificeret. "En historisk milepæl i kampen for en atomvåbenfri verden", udtaler en forbyd atomvåben-kampagne.

En australsk aktion i 2018 til støtte for FN-traktaten mod atomvåben. Arrangeret af ICAN i samarbejde med en fredsskibsorganisation.
FOTO: icanw.org
1 af 1

Honduras benyttede FN's 75-års jubilæum 24. oktober til at ratificere FN-traktaten om forbud mod atomvåben. Dermed har 50 lande ratificeret, hvilket betyder, at traktaten træder i kraft som en del af folkeretten 90 dage senere, den 22. januar 2021.

Skiftende danske regeringer har tilsyne-ladende ligget under for pres fra den amerikanske regering og … har boykottet vedtagelsen og indtil videre nægtet at tilslutte sig. Det, synes vi, er uheldigt og forkert.

I FORBYD ATOMVÅBEN kampagnen ser vi forbudstraktaten som et kæmpe fremskridt for det globale demokrati i FN-regi og som et nødvendigt paradigmeskifte i synet på atomvåben, som i fremtiden nu ikke blot er moralsk uønskede, men direkte forbudt.

Traktaten pålægger nemlig de lande, der tilslutter sig, ikke at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben. Den forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse af sådanne våben. Hermed udfyldes et stort hul i international ret, fordi atomvåben før denne traktats ikrafttræden var de eneste masseødelæggelsesvåben, der ikke var underlagt et kategorisk forbud på trods af deres katastrofale konsekvenser.

Traktaten er forberedt, forhandlet og endeligt vedtaget i FN's generalforsamling i 2017 af et overvældende flertal af verdens lande, der ønskede international lovgivning i forlængelse af deres langvarige stræben efter en verden, der ikke længere kan tilintetgøres af atomvåben.

Ingen lande, der i øjeblikket er i besiddelse af atomvåben, eller de atomvåbenafhængige lande, som opfatter deres fred og sikkerhed garanteret af atommagterne – heriblandt Danmark – har endnu underskrevet traktaten og vil fra 2021 således befinde sig uden for folkerettens område.

Skiftende danske regeringer har tilsyneladende ligget under for pres fra den amerikanske regering og derfor ikke deltaget i udviklingen af traktatens indhold, de har boykottet vedtagelsen og indtil videre nægtet at tilslutte sig.

Det, synes vi, er uheldigt og forkert. Danmark bør i stedet byde traktaten velkommen som en styrkelse af sine forpligtelser i ikke-spredningstraktaten, der pålægger landene at arbejde frem mod total afskaffelse af atomvåben, ligesom den i sig selv er en stærk ny norm om de moralske, politiske og juridiske principper, som kan føre til afskaffelsen af atomvåben.

Vores breve til statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod med opfordring om, at Danmark skal tilslutte sig traktaten, er ikke blevet besvaret, og en tilsvarende opfordring fra 56 tidligere ministre i NATO-landene rettet til deres nuværende regeringer er efter alt at dømme heller ikke.

"For os er det uforståeligt, at Danmark klynger sig til en forældet, unødvendig og farlig atomar afskrækkelsespolitik. Det ærgrer os, at vores land, som tidligere var kendt i hele verden for demokrati, diplomati og fredelig færden, ikke støtter det gode selskab i FN, men vælger at stå i skammekrogen sammen med atommagterne og de atomvåbenafhængige lande", udtaler Hasse Schneidermann fra FORBYD ATOMVÅBEN kampagnen.

Det er FORBYD ATOMVÅBEN kampagnens håb, at vi i forbindelse med regeringens lancering af en ny værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik kan formå Folketinget til at tilslutte sig FN-landenes flertal og traktatens vision om en verden, hvor atomvåben er forbudt.

>> Læs mere om kampagnen

>> Skriv under på borgerforslag

>> Besøg ICAN

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2020 - 13:33   26. okt. 2020 - 16:40

Udtalelse

af FORBYD ATOMVÅBEN kampagnen og ICAN (en international kampagne med samme formål)
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).