I forbindelse med DSB’s indmeldelse i Dansk Industri var der en række overenskomststridige og ulovlige arbejdsnedlæggelser blandt det kørende personale.

Hvilken slags fagforening lader arbejdsgiveren meddesigne solidaritets-tegningen og bagefter pakker den ind i cellofan og holder skåltale på de store nagler?!? Ikke en fagforening som vi kan bruge til noget.

Forliget går i al sin enkelhed blandt andet ud på, at DSB trækker alle retssager mod de overenskomstansatte, der nedlagde arbejdet dengang.

Prisen er, at alt kørende overenskomstansat personale ansat før 1. juli 2019 betaler en bod på 2,5 timers frihed. Også dem, som havde fri, var på ferie, på kursus og barsel og så videre, og dem, som bevidst valgte ikke at nedlægge arbejdet. Man ville gerne lave samme aftale for tjenestemændene, men det kunne man ikke, da de er afhængige af andre, som ikke ville være med.

Hvem står som vindere?

Lars Henrik Hansen var en dem, der stod forrest, og han fortæller:

"Jeg var én af dem, der den 1. april klokken 6:00 ringede til min arbejdsgiver og sagde, jeg ikke var til rådighed resten af dagen. Jeg vidste, at det ville koste en dagsløn og en ikke fastsat, men garanteret mærkbar bod, hvis sagen var havnet i Arbejdsretten.

Nuvel, det vidste jeg og alle andre, da vi sagde fra, og jeg vil til enhver tid tage, hvad der måtte komme fra den kant, for det var og er stadig vigtigt for mig at sige fra, når jeg mener, at der foregår urimeligheder." Lars Henrik fortsætter:

"Personligt bliver det for mig den billigste og mest konsekvensløse overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, jeg nogensinde har deltaget i, og som tidligere tjenestemand ansat i 17 år i Post & Telegrafvæsenet, senere Post Danmark har jeg altså oplevet en del af den slags."

"Økonomisk og moralsk vinder DSB STORT!! Hvem står som vindere?

Det gør DSB's ledelse, for de viser storsind(!) og slår en streg over det hele og fortæller, at de vil samarbejdet, mens Dansk Jernbaneforbund var larmende tavse."

Endvidere i efteråret 2018 trak DSB flere lokoførere flere tusinde (nogle 3-4000 kroner) i løn op til julen i 2018 uden varsel. Selv fra nogle som kunne bevise, at de ikke havde deltaget i noget som helst. En del af aftalen er, at de får deres ulovligt trukne penge tilbage uden rentetilskrivning, hvorefter de så bliver trukket de 2,5 timer.

Fagforeningen skrev blandt andet lang tid efter, at DSB havde meldt ud om aftalen, at det er:

"En solidarisk aftale som viser den fællesskabsånd, som fagbevægelsen er gjort af".

"Med dette forlig lader vi ikke disse kolleger stå alene tilbage med regningen, men deler den, således at den enkelte betaler en – efter vores mening – overkommelig pris."

Hvad er prisen?

Men er det nu lige så flot, som det egentlig lyder? For hvad er prisen egentlig? Hvad dækker den her aftale egentlig over? For hvilke af DSB's og ledelsens åbenlyse svinestreger, som var sikre vindersager i retten, er røget med i handlen?

Måske de ulovlige løntræk på mange tusinde kroner, svinsk trukket fra medarbejdere, som både var beviseligt syge eller havde fridag, hvor de faglige møder blev holdt. Pengene blev trukket op til julemåneden uden varsel som en rettergang, domfældelse og straf på forhånd. Sådan bøllemetoder bruger ledelsen nemlig og siger så bagefter, at man skal køre en sag!.... Som der så åbenbart bliver lavet forlig over senere.

Det er sgu da nemt, hva?!? De sager er med i forliget, forstås. Disse medarbejdere får pengene tilbage nu snart to år efter, uden rentetilskrivning vel at mærke, for til gengæld at blive trukket de førnævnte 2,5 timers frihed. Ledelsens svinestreger bliver altså også slettet for nu.

Hvis sagerne havde kørt sin gang, kunne vi få rettet en vigtig og berettiget kritik mod DSB og få skabt en præcedens for, hvordan DSB skal håndtere strejker og ikke bare kan tillade sig at trække nogle ulovligt i løn, der for eksempel var sygemeldte, allerede inden strejkerne startede.

Det provokerer os og støder vores retfærdighedssans voldsomt, at alle skyldsspørgsmål er blevet afgjort på forhånd med DSB som tydelig vinder. Der er noget principielt i at være uskyldigt "dømt", som vi ikke bryder os om.

Skyldsspørgsmålet er afgjort

Hvem var skyld i de arbejdsnedlæggelser? Det er vi nok mange, der mener, at ledelsen var. Og nu? Kollegernes kamp dengang er spildt. Det er tydeligt i brevet fra DSB, at skyldsspørgsmålet er afgjort. Ikke ét ord om ledelsens brutale fremfærd, som fremprovokerede arbejdsnedlæggelserne, vel? Tilbage står DSB som de moralske vindere, som har vist storsind ved at hæve retssagerne mod kæmperne.

Næste gang, og vi siger næste, for vores arbejdsgiver har ikke forandret sin ledelsestænkning, og det bliver os, der står forrest og kæmper mod uretfærdigheder og bevidste svinestreger, vil vi gerne have os frabedt denne fesne, halvlunkne og amputerede solidaritetsform lavet i samarbejde med arbejdsgiveren.

Det er lavet i en god mening, helt sikkert. Men ellers tak! For vi har nemlig tillid til vores kolleger og fællesskabet, at vi ville blive støttet, så vi ikke står alene med regningen.

Denne skrivebordskonstruerede solidaritet er sgu da en mærkelig konstruktion, som fagforeningen stolt sælger på de helt store nagler med højtbesungne begreber som fællesskabsånd og solidaritet i hele fagbevægelsens hellige navn.

Vi anerkender til fulde behovet for at komme videre. Men at sådan nogle sager skulle have indflydelse på samarbejdsklimaet, det forstår vi ikke. Hvorfor egentlig? Er man ikke professionelle?!? Det lyder som en manipulation fra en af parternes side til at tvinge den anden til at lave et forlig. Man vil have lukket nogle sager i en fart.

Men næste gang DSB's ledelse laver narrestreger med kalkuleret procesrisiko, og der kommer arbejdsnedlæggelser, og tro os, de kommer, så vil vi gerne have os frabedt denne form for solidaritet fra fagbevægelsens side.

Undskyld, men hvilken slags fagforening lader arbejdsgiveren meddesigne solidaritetstegningen og bagefter pakker den ind i cellofan og holder skåltale på de store nagler?!? Ikke en fagforening som vi kan bruge til noget, eller som vi har lyst til at være medlem af og betale til.