31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Derfor mindes vi Krystalnatten

Tale

Derfor mindes vi Krystalnatten

Tale holdt af Konni Nørlem på vegne af Aarhus for Mangfoldighed som stod bag markeringen af Krystalnatten.

Fra manifestationen hvor talen blev holdt.
FOTO: Arbejderen
1 af 1

På årsdagen mindes vi Krystalnatten den 9. november 1938, hvor nazisterne i løbet af aftenen og natten smadrede et stort antal jødiske kirkegårde, tusindvis af jødisk-ejede butikker og cirka 200 synagoger, og i de følgende år deporterede og udryddede nazistpartiet millioner af jøder i koncentrationslejre.

Det er vigtigt at bygge den bredest mulige alliance og aktive protester mod den yderste højrefløj og fascismen.

Vi mindes Krystalnatten, fordi vi aldrig nogensinde vil have en gentagelse af det, der skete dengang, og vi bruger derfor årsdagen til at advare mod nutidens trussel fra racistiske og fascistiske kræfter i Danmark og udlandet.

Ingen normalisering af den yderste højrefløj – aldrig mere fascisme!

Herhjemme har vi set en normalisering af det yderste højre gennem Nye Borgerliges parlamentariske gennembrud, deres fremgang og tætte samarbejde med det nyfascistiske Generation Identitær, og vi har længe været vidner til Stram Kurs' offentlige koranafbrændinger og fascistiske retorik.

Disse organisationer bruger deres ytringsfrihed til at fratage andre grupper deres demokratiske rettigheder. Desuden samarbejder disse partier med nazister eller har nazister som medlemmer. Derfor hverken kan eller skal de ties ihjel!

De sidste to årtiers racisme, primært fra Dansk Folkeparti, har været med til at bane vejen for den yderste højrefløj og fascisterne. Dansk Folkeparti ser måske ud til at have udspillet deres rolle, men racisme og diskrimination er blevet en del af midterpartiernes politik og er dermed blevet mainstream.

Ghettolovgivningen, som har indført særlige regler i bestemte områder, og paradigmeskiftet i flygtningepolitikken viser, at de fleste partier er villige til sælge principper om humanisme og lige rettigheder for alle borgere i samfundet til fordel for en nationalistisk og diskriminerende lovgivning over for medborgere med minoritetsbaggrund.

Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, hvor hun brugte meget af taletiden på at tale stereotypiserende og generaliserende om minoritetsunge, er et af de seneste ulækre eksempler på, at regeringen ingen midler skyr for at vise handlekraft og gøde racismen.

Så lige nu kan den yderste højrefløj og fascisterne fortsætte med at bygge sig op i ly af mainstreamracismen.

Vi skal bruge dagen i dag til at sige fra over for normaliseringen af højrefløjens holdninger, der bruges som argumentation og legitimering af diskriminerende lovgivning og brud på menneskerettighederne i Danmark.

Og vi skal kraftigt advare mod, at regeringen giver god grobund for, at den yderste højrefløj kan vokse, når der ikke sættes et humanistisk, socialt og solidarisk bolværk op mod den populisme og nationalisme, som den yderste højrefløj lever af.

Internationalt fænomen

Normaliseringen af den yderste højrefløj er ikke alene et dansk, men et internationalt fænomen.

Selvom alle her uden tvivl er glade for, at et flertal af amerikanerne har stemt nej til Trumps fortsatte populistiske hærgen, så har vi igennem de sidste fire år set den udfoldet i USA, senest med Trumps opfordring til white supremacy-gruppen Proud Boys om at være klar og hans fortsatte opfordring til ikke at acceptere valgresultatet.

Faktisk kom Trump til magten med hjælp fra den yderste højrefløj, og valget af ham i 2016 gav også yderligere vind til den yderste højrefløj.

Breivik, Stram Kurs og Generation Identitær er en del af den samme internationale bevægelse, og det er ikke svært at identificere dem.

De taler alle om "den store udskiftning" – altså hvordan hvide mennesker er truet af sorte og latinoer i USA og muslimer og jøder i Europa. Og de angriber ikke kun de etniske minoriteter, men også fagforeninger, kvinde- og LGBTQ-rettigheder.

Fælles for den yderste højrefløj er, at de rummer en fascistisk fløj, benytter sig af fascistisk retorik eller samarbejder med fascister. Samtidig med den pæne facade prøver de også på at opbygge "tæskehold".

Heldigvis er de ikke kommet særlig langt med det, og vi kan se, hvordan det flere steder er lykkedes at stoppe højrefløjens fremmarch:

Gyldent Daggry, en fascistisk organisation i Grækenland, blev for nylig kendt skyldig i at være en kriminel organisation, som har stået bag to mord og et utal af overgreb på flygtninge, fagforeninger og venstrefløjsfolk. Herfra skal lyde et stort tillykke til Keerfa og alle antifascister i Grækenland for denne sejr. Det er både opmuntrende og inspirerende!

Vi har også i sommeren 2019 set, hvordan fascisten Tommy Robinson mislykkedes med at blive valgt til Europaparlamentet. Her blev han mødt af en bred kampagne fra Stand Up To Racism i England.

Også i Tyskland ved vi, at vores gode venner i Aufstehen Gegen Rassismus i Tyskland hele tiden møder op, når Alternative für Deutschland holder offentlige møder, og advarer mod at stemme på dem, fordi de er antidemokrater og fascister.

I Aarhus for Mangfoldighed er vi en del af Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination, som er forbundet med den internationale kamp mod den yderste højrefløj gennem World Against Racism-netværket.

Herfra kan vi se, at det er vigtigt at bygge den bredest mulige alliance og aktive protester mod den yderste højrefløj og fascismen.

Men det ved vi faktisk også, fra dengang Aarhus for Mangfoldighed blev "født".

Aarhus for Mangfoldighed blev jo nemlig startet tilbage i 2012 som et tværpolitisk netværk for demokrati, sammenhold og mangfoldighed og imod diskrimination og racisme.

Dengang lykkedes det at bygge en bred alliance bestående af blandt andet byens fagforeninger og partier og mobilisere til en kæmpe demonstration mod Tommy Robinsons/English Defence Leagues besøg i Aarhus 31. marts dette år.

Hvad vi har lært er, at det er muligt at stoppe den yderste højrefløj og fascisterne gennem bred aktiv modstand, og at det skal ske, mens de er relativt små og relativt ufarlige.

Nationalisme og paradigmeskift

Nationalismen og paradigmeskiftet har erstattet solidaritet og medmenneskelighed med egoisme og selvtilstrækkelighed.

Og desværre ser vi, at regeringen allierer sig med partierne til højre og har dermed et sikkert flertal for at fastholde såvel "ghettolovene" som paradigmeskiftet.

Det betyder blandt andet:

  • At børnefamilierne på Sjælsmark blev flyttet til Avnstrup, men uden at forholdene, som det ellers blev lovet, er blevet forbedret.

  • At Ellebækfængslet kører videre trods alvorlige anklager fra Europarådet om umenneskelige forhold, og tvangshjemsendelserne foregår hele tiden. 

  • At afviste asylansøgere rådner op på udrejsecentret Kærshovedgård.

  • At danske børn i Al-Hol-lejren bliver ladt i stikken.

Danmark er i kategori med Polen, Ungarn og Østrig, der ikke vil tage flygtninge fra Moria-lejren. Tværtimod forsøger regeringen at "udlicitere" asylbehandlingen til at foregå uden for EU’s grænser. Som det eneste land arbejder Danmark på, via den nye Hjemrejsestyrelse, at sende syriske flygtninge tilbage til et Assads diktatur og et smadret land.

Men vi må holde fast i, at Danmark og EU har et medansvar for flygtningene fra Moria-lejren, og vi må være med til at løfte det ansvar i Danmark. Vi har også et medansvar for verdens 80 millioner flygtninge.

Med dagens paroler siger vi:

• Aldrig mere en Krystalnat – nej til racisme, fascisme, islamofobi, antisemitisme og diskrimination.

• Stop tvangsflytninger af beboerne i de såkaldte ghettoområder.

• Nej til særlovgivning overfor bestemte befolkningsgrupper.

• Luk udrejsecentrene.

• Flygtninge er velkomne i Danmark.

I stedet vil vi kæmpe for et mangfoldigt, solidarisk, tolerant og socialt ansvarligt samfund!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2020 - 16:24   10. nov. 2020 - 17:14

Tale

af Konni Nørlem på vegne af Aarhus for Mangfoldighed som stod bag krystalnatmarkeringen den 9. november 2020
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).