23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

BL vælger side

Blogs

Morten Tarp
Advokat
Selvstændig advokat med speciale i blandt andet lejeret. Han førte den første retssag, der satte ghettolovgivningen på anklagebænken.
Blogindlæg af Morten Tarp
tir. 02. mar - 2021
søn. 17. jan - 2021
lør. 14. nov - 2020
fre. 08. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 14. november, 2020, 09:03:06

BL vælger side

Ghettopakken angriber både boligselskaber og beboere. Derfor kunne man forestille sig, at boligselskaber og beboere ville danne fælles front. Desværre ser det ud til, at boligselskaberne føjer sig i processen med afvikling af den almene boligsektor. Kun beboere kæmper imod.

Boligselskabernes Landsforening (BL) er ikke beboernes landsforening.

Folketinget vedtog i 2018 en ghettolovpakke, der retter sig mod nogle bestemte boligområder. Når et område har fået tildelt en særlig mærkat (”hård ghetto”), indebærer reglerne blandt andet, at boligselskabet skal sørge for at reducere mængden af almene boliger i området fra 100 procent til 40 procent via nedrivning eller frasalg. Det er begyndelsen på en afvikling af den almene boligsektor.

Desværre ser det ud til, at alle landets boligselskaber føjer sig i processen med afvikling af den almene boligsektor. Kun nogle beboere kæmper imod.

Hvad mon boligselskaberne synes om sådan et lovindgreb? Jeg anser ghettolovpakken for at være et angreb på både boligselskaber og beboere, og med det udgangspunkt kunne man forestille sig, at boligselskaber og beboere ville danne fælles front mod de politikere, som vedtog ghettolovpakken. Jeg støtter gerne et boligselskab, som vil deltage i kampen mod ghettolovpakken.

Desværre ser det ud til, at alle landets boligselskaber føjer sig i processen med afvikling af den almene boligsektor. Kun nogle beboere kæmper imod, ganske alene. Hvis boligselskaberne er imod ghettolovpakken, bør de vise det i handling. Det nytter ikke med pæne ord, hvis de faktiske handlinger går i modsat retning.

Jeg støtter beboerne i deres kamp mod ghettolovpakken. Ghettolovpakken er et angreb på beboere med fremmed baggrund, på fattige, på arbejdsløse, på beboere med kort skolegang og på beboere med en straffedom. Ghettolovpakken er statsautoriseret mobning.

Ghettostempel kræver særlige beboere

Et boligområde kan være belastet af mange problemer. Hvis området bebos af hvide mennesker, kaldes det ikke en ghetto, uanset om der er alle mulige socio-økonomiske problemer. Det vigtigste ghettokriterium er nemlig "ikke-vestlig oprindelse" (indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande), som er selve hovedbetingelsen for ghettostemplet. Essens: Ingen ghetto uden brune mennesker.

Hvis du har ikke-vestlig baggrund, er du ifølge ghettolovpakken en byrde. Du er en byrde, selvom du og din husstand overhovedet ikke figurerer i de øvrige statistiske opgørelser ved stemplingen af en ghetto. Efter ghettolovpakken hjælper det ikke, at du overholder alle regler, passer dit job, klarer dig uden offentlig hjælp, deltager i frivillige samfundsaktiviteter, betaler din skat og så videre. Om du er dansk statsborger er også fuldstændig ligegyldigt. Du er stadig en byrde, og det er du alene i kraft af din "ikke-vestlige oprindelse".

Kriteriet "ikke-vestlig oprindelse" er racistisk forskelsbehandling, og det er i strid med fundamentale rettigheder i både Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, FN-konventioner og EU-ret. Folketingets ghettolovpakke er derfor slet ikke gyldig. Meningen med grundrettighederne er netop at begrænse moralsvage politikere, som tror, at majoriteten kan tillade sig at vedtage hvad som helst.

Schackenborgvænge i Slagelse

I Slagelse er boligområdet Ringparken blevet udråbt til hård ghetto, og boligselskabet blev pålagt at reducere mængden af almene boliger i området fra 100 procent til 40 procent via nedrivning eller frasalg. Boligselskabet indgik derfor aftale om frasalg af bebyggelsen Schackenborgvænge (del af Ringparken) til et privat ejendomsselskab. Efter salget er boligerne ikke længere almene boliger.

Salget blev godkendt af byrådet i 2019, og byrådet vedtog samtidigt nogle kriterier for, hvilke familier/husstande der skulle smides ud. Ghettolovpakken fastsætter nemlig, at byrådet skal vedtage sådanne kriterier, og at kriterierne skal afgøre, hvilke husstande der skal smides ud. Byrådets kriterier rammer husstande, som modtager eksempelvis kontanthjælp.

Byrådets kriterier ramte 35 husstande, og man gik i gang med at skaffe genhusningsboliger. Halvdelen blev genhuset, før opsigelsesbrevene blev udsendt i februar 2020. Blandt de opsagte husstande valgte halvdelen at protestere, men nogle af dem mistede sidenhen modet og lod sig genhuse.

Retssager om opsigelser

En protest mod opsigelse indebærer efter lejeloven, at boligselskabet skal vælge enten at frafalde opsigelsen eller at anlægge en retssag for at fastholde opsigelsen. Boligselskabet valgte at anlægge retssag mod de ramte beboere. Disse sager verserer nu ved landsretten, hvor fire husstande holder stand. Beboernes argumentation er, at ghettolovpakken er i strid med fundamentale rettigheder og derfor slet ikke er gyldig.

Ghettolovpakken har i den sag foreløbigt medført, at boligselskabet har solgt en almen bebyggelse til et privat ejendomsselskab, og at 35 husstande er blevet bedt om at flytte, fordi de modtager for eksempel kontanthjælp.

BL har en holdning til retssagerne

Hvad mener Boligselskabernes Landsforening (BL) om det? Folketingets ghettolovpakke tvinger almene boligorganisationer til at skille sig af med 60 procent af boligerne og til at smide fattige beboere ud.

Boligselskabet fra Slagelse henvendte sig til BL og bad om støtte i konflikten med beboerne. BL har drøftet det på flere møder i efteråret 2020, og nu har BL valgt side: Boligselskabernes Landsforening er indtrådt i retssagerne på boligselskabets side, det vil sige mod beboerne.

Nu burde det være klart for alle: Den almene boligsektor er ikke ren harmoni. Det er noget vrøvl at sige, at alle i denne sektor ønsker det samme, og at alle har gode hensigter. I den almene boligsektor træffes jævnligt kritisable beslutninger, og det bør ikke ties ihjel. Den almene boligsektor består af både beboere og boligselskaber, lejere og udlejere, og parterne har modstridende interesser. Boligselskabet er ikke din ven.

Kampen mod ghettolovpakken kæmpes i det virkelige liv af enkelte beboere, som kæmper alene mod boligselskab, kommune og ministerium, kort sagt mod overmagten. Hvem vil hjælpe de ramte beboere?

Boligselskabernes Landsforening vil tydeligvis hellere støtte et boligselskab i kampen mod beboerne end at kæmpe mod ghettolovpakken som helhed.

Lige nu kan du deltage i kampen mod ghettolovpakken ved at støtte borgerforslaget om at ophæve ghettoloven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte "ghettolister".