Historien bestemmes grundlæggende af "den økonomiske samfundsformation". Den er ikke noget, der er givet en gang for alle, men noget der forandrer sig med produktivkræfternes udvikling.

Monopolerne og finanskapitalen udøver den fulde kontrol med statsmagten gennem den korporative stat.

Fra og med "finanskrisen" i 2008 er det blevet tydeligt, at den nuværende samfundsformation befinder sig i en overgangsfase fra én form til en anden.

Kapitalismen holdes kunstigt i live ved hjælp af statslige subsidier og ved at overføre offentlige værdier til det private.

Dette er kun muligt inden for den korporative stats rammer, det vil sige, hvor klassekampen er neutraliseret. Som alle andre begreber forandrer også den korporative stat form og indhold i takt med produktivkræfternes udvikling.

Det, som kendetegner den korporative stat i dag, er alliancen mellem stat, storkapital og fagbevægelsen. En alliance der i alle væsentlige spørgsmål afstemmer deres holdninger og fører dem ud i livet.

Disse forandringer i den borgerlige stat blev allerede synlige i 1980'erne, men træder først frem i lyset med fuld styrke efter "finanskrisen" i 2008. På det tidspunkt skete der en kvalitativ forandring i kapitalismen, idet staten tog det fulde ansvar for driften af de finansielle institutioner.

Prisen for disse indgreb var meget høj og medførte offentlige nedskæringer og besparelser i en hidtil ukendt størrelsesorden.

Hvordan er det muligt at gennemføre denne politik? Det er det, fordi monopolerne og finanskapitalen udøver den fulde kontrol med statsmagten gennem den korporative stat.

Det betyder, at borgernes politiske aktivitet bliver registreret gennem et omfattende aflytningssystem i et samarbejde mellem nationale og internationale efterretningstjenester.

På denne måde er kapitalen i stand til at forme borgernes bevidsthed gennem medierne og holde kritiske røster ude af debatten. Det er en subtil form for statsmagt, der primært udøver sine funktioner i det skjulte.

Hvordan definerer man statens rolle i begyndelsen af det 21. århundrede?

Staten har til opgave at varetage monopolernes og finanskapitalens interesser. Det sker gennem en social pagt mellem stat, storkapital og fagbevægelsen. Denne pagt kommer til udtryk gennem trepartsforhandlinger og gennem fælles lovgivningsmæssige initiativer.

Kritikere af den bestående samfundsorden er på forhånd udelukket fra at deltage i debatten.

Det betyder, at centrale dele af grundloven er sat ud af kraft for at virkeliggøre monopolernes uindskrænkede magt over statsapparatet.