Heldigvis står Enhedslisten i debatten om rituel omskæring af drengebørn fast på, at der er tale om en krænkelse af drengens ret til at bestemme over sin egen krop.

Abort-diskussionen er ikke er så enkel endda.

Men hvis drengen endnu ikke er født, men kun er et foster, så har han åbenbart ingen ret til at bestemme over sin egen krop. Derimod er det en menneskeret at have lov til at slå ham ihjel, og modstandere af den slags overvejer Enhedslisten tilsyneladende at bandlyse offentligt.

Selvfølgelig skal det være en kvindes ret helt personligt at afgøre, om hun vælger abort eller vil klare en uønsket graviditet på en anden måde. Ingen tvivl om det. Men abort kan vel aldrig blive en menneskerettighed, kun en nødløsning. Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop, ja. Men har fosteret ikke også en ret til livet? Og disse to rettigheder støder jo sammen.

Derfor må man vistnok sige, at abortdiskussionen ikke er så enkel endda.

Rent ud at fordømme abortmodstandere virker derfor som et ligesom simpelt eller afkortet synspunkt. Skønt gammeldags er abortmodstand derimod på mange måder en forståelig holdning, som man må være rede til at gå i dialog med. For eksempel for at finde frem til så avancerede præventionsmetoder, at uønsket graviditet så at sige aldrig mere forekommer.