Et motto, jeg altid har levet efter, er, at man skal prøve alt her i livet mindst én gang – altså ikke lige sådan noget som at begå mord, have sex med dyr, være racist eller andre uhyrligheder.
Når denne tid er ovre, vil jeg bruge enhver anledning, jeg har, til at samle venner og familie om mad, drikke og gode snakke. Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer allesammen.
På trods af min fantasi har tanken om at sidde totalt isoleret i en tre-værelses på anden sal aldrig strejfet mig. Men det er mit og andre kronisk syges vilkår, indtil coronavaccinen kommer.
Trekvart år er nu gået i mit eget "nogenlunde gode" selskab.
Og hvad har jeg så lært af mig selv og om mig selv:
- At jeg er træls, når jeg bliver sur.
- At jeg er stærkere, end jeg vidste.
- At jeg ikke er god til at fortælle andre, når alt bliver for overvældende, og jeg har brug for dem.
- At jeg har en dejlig og omsorgsfuld familie, gode og nære venner og gode kammerater.
- At jeg er der for andre mennesker.
- At jeg påtager mig for mange opgaver.
- At folk er der for mig, hvis jeg selv rækker hånden ud.
- At mit eget gode selskab til tider ikke er så godt endda.
- At vi alle har brug for hinanden.
- At vi har brug for at ændre nogle ting i samfundet.
- At vi har fået både noget virkelig godt ud af tiden i coronaland, men også noget rigtigt skidt.
For første gang i min levetid …
står vi et sted, hvor vi skal bevise, at vi kan være der for hinanden. Jeg tror, de stod samme sted under 1. og 2. Verdenskrig og sikkert også under den spanske syge.
Nu står vi her og skal lære at bruge hinanden og ikke mindst samarbejde – også med folk i andre lande.
Vi har lige stået i en situation omkring minkene i Nordjylland, hvor mange verbalt "bekrigede" hinanden. Det var trist at se og høre på.
Jeg håber, at …
vaccinen, når den kommer, bliver delt ud til hele verden. Jeg læser, at Uniceff er i gang med at transportere sprøjter og andre nødvendigheder til depoter i verdens mest ufremkommelige afkroge for at være klar. Jeg håber, coronavaccinen kommer til at følge efter.
Hvor lang tid tager det at producere 7 milliarder portioner vaccine eller 14 milliarder portioner, hvis vi skal revaccineres?
Jeg håber, at folk fortsat passer på sig selv og andre og udviser tålmodighed, til det bliver deres tur til at blive vaccineret.
Efter at have læst meget, …
hørt meget og sat mig ind i forskellige ting omkring coronavirus er jeg personligt af den opfattelse, at jeg nok ikke kommer ud i cirkulation blandt gode venner, før vi når den varme tid næste år. Jeg håber at kunne blive vaccineret før sommerferien 2021, men forbereder mig på, at det måske først bliver efter sommerferien.
Det amerikanske firma, der er længst fremme med tilladelser og vaccinationer, har sagt, at de næste år kan nå at producere 125 millioner portioner vaccine. Af dem vil de sælge 25 millioner portioner til udlandet. Hvor mange af de portioner vil så nå frem til Danmark?
Det svenske firma, der også er langt fremme med vaccine, har meddelt, at de vil prioritere at vaccinere deres egen befolkning. Også her har vi i Danmark lagt billet ind på at købe vaccine, når det kommer til salg. Men hvor mange og hvornår ved vi endnu ikke.
Det er jo forståeligt nok, at firmaerne primært hjælper borgere i deres eget land.
Vi må væbne os …
med tålmodighed, så vores mentale sundhed ikke crasher. Det værste, vi kan gøre, er at forestille os, at vi allesammen bliver vaccineret i løbet af et par måneder.
Vi bliver vaccineret, men det kommer til at tage noget tid at vaccinere en hel verdens befolkning. Vi står i samme situation som mange lande, der endnu ikke har en egen vaccine at bruge på dets borgere. Vi skal ud at købe på et marked, hvor vaccinen kommer så hurtigt, som det er menneskeligt muligt.
Det er et meget flot arbejde, …
som medicinalindustrier og WHO har lavet. Forskerne har lagt næsten alt andet til side for at samarbejde om at udvikle coronavacciner i lyntempo. WHO har sørget for, at godkendelsen af præparaterne bliver speedet op til det maksimale ved at sætte alle kræfter ind på løbende at læse testresultater og analysere dem. Alle på tværs af mange lande har arbejdet mod det fælles mål, at vaccinen bliver klar, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre.
Flot samarbejde!
Vi er alle coronatrætte – også regeringen.
Jeg er blandt dem, der synes, at regeringen har gjort det godt – også i forbindelse med nedslagtningen af mink. (Alle ved jo godt – også Venstre – at regeringen ikke har lavet den fejl med vilje). Selvfølgelig skal fejlen undersøges, så det ikke sker igen, og det bliver den jo også. Lad os nu komme videre med andre vigtige ting.
Vi må forlange og forvente, …
at vores regering begynder at informere befolkningen bedre.
Stop med at sige, at vi nu "bare skal holde ud lidt længere, for vaccinen er på vej", eller, "der er lys for enden af tunnelen". Det får folk til at tro, at vi alle er vaccineret i løbet af et par måneder.
Begynd allerede nu med at informere os om:
- Hvilken vaccinationsgruppe vi skal regne med at tilhøre.
- Hvor mange, I regner med, kan blive vaccineret om måneden.
- Fortæl, hver gang der er en specifik mængde vaccineportioner på vej.
- Kom med gode råd til, hvordan vi klarer os igennem mentalt.
Begynd med at tæppebombe os med pressemøder, arbejdsløse skuespillere, sangere, standupfolk med mere, der bruger deres humor og viden om kommunikation til at formidle, lav kampagner lagt omkring nyheder på tv og omkring film, der sendes, lav kampagner på sociale medier og så videre og så videre.
Kun ved at blive ordentligt informeret kan vi alle føle os trygge. Forestil jer et kaos, hvis vi først bliver informeret, kort tid før vaccinen kommer.
Bare det at nogle mink skulle slåes ned over to-tre uger fik en masse oppositionspolitikere, journalister og dermed minkfarmere til at gå i selvsving. Hvad kommer der så ikke til at ske, når en mindre portion vaccine endelig er her, og vi ikke på forhånd har taget diskussionerne med os selv og hinanden. Skal vi så lade alt frontpersonale stå med truslen af vrede borgere, der vil foran i køen, folk, der vil diskutere, hvorfor de ikke kan blive vaccineret nu, og så videre og så videre.
Jeg havde heller ikke forventet, at privatpersoner ville få lov til at opkøbe portioner af vaccine til sig selv og medarbejdere. Jeg har i min naivitet troet, at regeringer og WHO ville samarbejde om distributionen af vaccine i det system, der giver mest mening for befolkningerne. Er en pandemi med mange dødsfald i sit spor ikke en situation, hvor mennesker skal sættes før fabriksejeres lyst til at udnytte en krise til at få mere profit?
Lad os alle gøre det her på en værdig måde, …
så vores børn, teenagere og gamle ikke skal frygte fremtiden. Det er alle os voksne, der må træde i karakter nu og vise vejen. Politikerne skal komme med de modeller, der skal arbejdes efter, men vi voksne skal alle tage del i løsningerne.
Lad os for eksempel få etableret borgernære grupper i de enkelte boligområder, der kan hjælpe og støtte der, hvor der er brug for det.
Lad os bruge det fællesskab, …
der forhåbentlig opstår i samfundet til bagefter at klare og tage del i andre problemer, vi står midt i:
- Klima og miljø.
- Forurening.
- Folk der sættes ud af deres hjem.
- Underbemanding i institutioner.
- Integration blandt alle grupper i samfundet.
- Ensomhed hos borgere.
Ja, du kan jo selv fortsætte listen …
Aldrig havde jeg forestillet mig, …
at jeg skulle prøve at være totalt isoleret i trekvart år og endnu længere.
Det er absurd, men det er en virkelighed, jeg har måttet forholde mig til på en meget virkelig måde for at overleve mentalt.
Derfor har jeg også valgt at skrive dette causeri.
Håbets rejsende
Titlen på mit causeri har jeg lånt af forfatteren Isabel Allende. Det er titlen på hendes nyeste bog, der udkom på dansk midt i oktober.
Jeg har købt bogen for at læse den her i vinter. Jeg vil også fordybe mig mere i slægtsforskning, tage den glæde, jeg som ung havde til tegning op igen, lægge et puslespil på 1000 brikker og jeg finder sikkert på endnu flere ting, så foråret ikke skal føles så langt væk.
Samtidigt håber jeg, at vi alle kommer godt igennem denne vinter ved at være gode til at hjælpe hinanden. Jeg håber, at vi alle tager de gode ting, vi har lært af denne svære tid, med os videre i livet. Og ikke mindst håber jeg, at vi aldrig mere skal opleve en tid med isolation mellem os mennesker igen. Det er vi ikke skabt til.
Når denne tid er ovre, vil jeg bruge enhver anledning, jeg har, til at samle venner og familie om mad, drikke og gode snakke.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer allesammen.
Hilsen fra Brønshøj
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278