I en tidligere kronik skildrede jeg, hvordan kapitalismen er over sidste salgsdato, at der er tale om en dybtgående systemkrise.

Udviklingen har vist, at de ovennævnte kriser gør det bydende nødvendigt, at vi handler nu.

Denne krise omfatter ikke kun økonomien, men er også en krise på følgende områder: Klima, sundhed, flygtninge, underudvikling, økologi og teknologi.

Jeg vil gennemgå område for område og vise, hvordan kapitalismen forhindrer eller skubber en løsning af kriserne foran sig eller vælter dem over på arbejderklassen.

Klima

Allerede på COP 25 i København stod det klart, at man ikke var i stand til at nå til enighed om fælles løsninger i klimaspørgsmålet. Debatten om klimaet går helt tilbage til 1970'erne, hvor forskere advarede om kommende katastrofer på planeten.

Se på, hvad der er sket i Californien, Caribien, Sydeuropa, Australien og andre lande, som er nogle af de hårdest ramte.

Der er tale om store tab af menneskeliv og værdier, noget som kunne være undgået, hvis landene havde handlet i tide og reduceret CO2-udslippet. I stedet bliver man ved med at udskyde en løsning på problemerne.

EU har besluttet på det seneste topmøde at reducere CO2-udslippet med 50 procent i 2050. Det er selvfølgelig positivt, men det er for lidt og for sent!

Sundhed

Den nuværende pandemi er med til at forværre kapitalismens almene krise. Den betyder store ofre af menneskeliv og ressourcer i form af hospitalsophold og medicinsk behandling, noget der vil præge samfundene lang tid fremover.

Der er tydeligvis tale om en forkert strategi, fordi man var for hurtig til at åbne igen efter forårets nedlukning. Politikerne kunne ikke stå imod presset fra erhvervslivet, der forlangte ”normale tilstande”!

Anderledes i de socialistiske lande Kina, Vietnam og Cuba. Her koncentrerede man sig om at inddæmme smitten, inden man satte ind med økonomiske stimuli for at sætte gang i produktion og beskæftigelse.

Det siger sig selv, at man i en socialistisk økonomi har bedre muligheder for at styre samfundet gennem krisen, idet statens ledelse har de afgørende instrumenter i hænderne.

Flygtninge

Kapitalismen som system bærer et tungt ansvar for den store flygtningestrøm, der fulgte kølvandet på krigene i Mellemøsten og Afghanistan, men også på grund af en forfejlet politik fra WTO og IMF.

Det store skisma er, at det er jungleloven, der hersker i internationale forhold og ikke hensynet til de enkelte samfunds behov og problemer, når de rammes af tørke, sult og krige.

Flygtningestrømmen har givet anledning til store politiske forandringer i Europa og USA med en vækst i fremmedhad og i racistiske partier. Det er århundredets skændsel, at man bryder indgåede konventioner og traktater, som er bindende gennem FN.

Underudvikling

Danmark har ydet en stor indsats, når det gælder bistandshjælp til den tredje verden. Desværre er denne hjælp kraftigt reduceret gennem de senere år, blandt andet på grund af manglende kontrol med bistandsmidlerne.

Selvfølgelig skal hjælpen ikke misbruges, men gå til de mennesker der har brug for den. Det er problemer, der kan løses, hvis man sætter de nødvendige ressourcer af til formålet.

Når det ikke sker i tilstrækkeligt omfang, forbereder vi de næste flygtningekriser i alverdens brændpunkter. Flygtningestrømme der vil skabe fornyet fremmedhad og højredrejning.

Økologi

Den kapitalistiske storproduktion i landbruget har skabt en omfattende økologisk krise, fordi landbruget vægter forrentningen højere end miljø og dyrevelfærd. Naturligvis er der positive eksempler på landmænd, der omlægger produktionen til økologi, men de udgør et klart mindretal.

Svineproduktionen er et skræmmende eksempel, fordi der anvendes store mængder penicillin for at holde dyrene sygdomsfri. Det har store konsekvenser for menneskers brug af antibiotika, når de rammes af sygdom.

Igen bliver man ved med at udskyde en løsning på problemet, fordi landbruget er et magtfuldt erhverv med stærke forbindelser til storkapitalen, Arla, Danish Crown med flere.

Teknologi

Har vi en teknologisk krise? Både ja og nej. Det er en fordel for samfundet, at vi udvikler nye produkter, som kan forbedre kvaliteten og reducere mængden af råvarer.

Det er bare ikke det, der sker. Frembringelsen af nye produkter og ny teknologi sker udelukkende af profithensyn, og kapitalen investerer kun i ny teknologi, der kan indfri dette krav.

Det er først i et samfund, der styres af samfundsmæssige interesser, at vi kan bruge teknologien fornuftigt og målrettet. Et eksempel: De store bilproducenter svindlede med dieselbilernes målinger, noget som kostede dyrt i menneskeliv og et forringet miljø. Det var kun en tilfældighed, der gjorde, at de blev afsløret.

Det er et slående eksempel på kapitalismens miljøbevidsthed eller mangel på samme!

Løsningen på de kriser, der er omtalt her, er en samfundsmæssig ledelse af kapital og produktion, det vil sige socialisme. Det bliver ikke nogen enkel sag at skifte et forældet samfundssystem ud med et nyt, men det er en nødvendighed.

Martin Andersen Neksø brugte i en artikel billedet med ædetruget, og spurgte: ”Er det virkeligt nødvendigt at sætte en stopklods i ædetruget, før folk vågner op?”

Ja, det må vi desværre erkende, at det er.

Udviklingen har vist, at de ovennævnte kriser gør det bydende nødvendigt, at vi handler nu. Fortsætter vi med at lytte til kapitalismens talsmænd, er det for sent!