”Bøller”, ”uromagere”, og ”terrorister” var blandt de ord, der blev brugt til at beskrive de Trump-tilhængere der trængte ind i Kongressen i Washington den 6. januar. Reaktioner som ”Dette er ikke Amerika” og ”Vi er bedre end det her” gik samtidig igen utallige gange blandt både demokrater og republikanere og størstedelen af det amerikanske folk.

I alle tilfælde har der været tale om varierende grader af opbakning fra USA til reaktionære grupper, der fik carte blanche til at torturere, slå ihjel og få politiske modstandere til at forsvinde.

Men var det vi så ikke netop et sjældent indblik i den sande natur af USA’s opfattelse af, hvordan demokrati bør se ud indenfor landets interessesfære? Fik amerikanerne, groft sagt, ikke blot en smag af egen medicin?

For mange latinamerikanere må billederne fra Capitol Hill i hvert fald have vækket ubehagelige minder om det utal af indgreb, som USA har foretaget i ”demokratiets” navn i Latinamerika med massakrer, undertrykkelse og diktaturer til følge. Amerikanerne har væltet folkevalgte præsidenter, udløst borgerkrige og finansieret og trænet dødspatruljer overalt i regionen, uden at det har udløst bare en brøkdel af den samme forargelse og vrede som begivenhederne i Washington. 

I alle tilfælde har der været tale om varierende grader af opbakning fra USA til reaktionære grupper, der fik carte blanche til at torturere, slå ihjel og få politiske modstandere til at forsvinde. Selv efter Den Kolde Krigs ophør fortsatte USA med at fremme dette forvrængede misfoster af demokratiet i Latinamerika, hvilket eksempelvis statskuppene i Honduras i 2009 og i Bolivia i 2019 vidner om.

Netop kuppet i Bolivia er iøjnefaldende grundet ligheden med situationen i USA. Her førte udokumenterede og usande beskyldninger om valgsvindel mod den netop genvalgte præsident Evo Morales også til uroligheder, men i modsætning til i USA førte de i Bolivia til at Morales måtte træde tilbage efter pres fra hæren og den højreorienterede opposition. Det Hvide Hus samt liberale og konservative amerikanske medier udtrykte stor tilfredshed med dette udfald, mens de vendte det blinde øje til den eskalerende undertrykkelse af de mange bolivianere der protesterede mod kuppet. Glæden var dog kortvarig, da det bolivianske folk tog magten igen og stemte Morales’ venstreorienterede MAS-parti tilbage til præsidentposten i oktober sidste år.

Men hvad kan nu være det næste skridt for USA? Hvordan kan demokratiet nogensinde blomstre i en stat, der gladeligt allierer sig med bøller, uromagere og terrorister for at fremme sine egne økonomiske og politiske interesser? Kan der overhovedet eksistere det mindste håb om vellykkede demokratiske processer i et land, som gang på gang har udvist foragt for og knust reelle demokratiske projekt i Latinamerika uanset om præsidenten i Det Hvide Hus har været demokrat eller republikaner? 

Måske bør første skridt for amerikanerne være at indse deres eget historiske hykleri og gøre en ende på landets destruktive og udemokratiske indblanding i verden omkring dem, så andre sande demokratier kan få lov til at spire. Og hvem ved? Måske kan USA en skønne dag selv følge trop.