Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at hun er børnenes minister. Det skulle man ikke tro efter regeringens udspil med socialminister Astrid Krag (S) i spidsen på børneområdet. Selvom de involverede ministre siger, at det er det sidste og største indgreb, så vil regeringen gøre det nemmere at tvangsadoptere børn – og endda før børnene fødes.

Det er ikke kun mig, som har oplevet dårlig opvækst.

Jeg selv er blevet tvangsadopteret – eller rettere – blevet købt fra Sydkorea til Danmark. Jeg kom til Danmark i februar 1973. Jeg skal hilse og sige fra mig selv, at det ikke altid er lykken at blive tvangsadopteret og slet ikke, når det gælder udenlandske tvangsadoptioner, for jeg er desværre blevet nødt til at ophæve min adoption for at få min frihed. 

Selvfølgelig kan der være ekstreme situationer, hvor forældre har stor misbrug, og deraf fødes barnet med abstinenser, og hvor forældrene ikke kan give dem en god opvækst. Men jeg kan ikke se, hvorfor barnet ikke kan komme i pleje hos barnets familie eller barnets forældres nærmeste venner. På den måde er det en win-win-situation for både barnet og for de biologiske forældre.

Og hvordan tror I, kære involverede ministre – og især socialminister Astrid Krag – og kære statsminister, om at få at vide, at de forældre, som man er tvangsadopteret til, slet ikke er ens biologiske forældre? Så i stedet for at gøre tvangsadoption nemmere, så hvad med at forebygge og sætte barnet i familiepleje eller i pleje, så barnet kender sin baggrund og (eventuelt) have kontakt med dets biologiske forældre. Det nytter ikke noget, at I sætter "systemet før barnet".

Jeg ved godt, at der er blevet lavet undersøgelser om, at adopterede børn klarer sig bedre end børn i pleje. Men det er fordi, man fra myndighedernes side – mere eller mindre – flytter rundt med børnene. Barnet er ikke en død ting, som man kan flytte rundt med. Derfor skal barnet, som er kommet i pleje, være hos plejeforældrene under hele opvæksten, såfremt plejeforældrene kan give barnet en god opvækst.

I, kære involverede ministre – og især socialminister Astrid Krag – og statsminister, vil sige, at der er historier om "brodne kar" hos plejeforældre, og derfor er det bedre at tvangsadoptere. Til det vil jeg sige, at der også findes "brodne kar" hos adoptanter. For intet barn skal lide, og intet barn fortjener sådan en opvækst, som jeg har oplevet under mine tidligere adoptanter. Jeg vil bare sige, at tvangsadoption ikke er lykken! Det er ikke kun mig, som har oplevet dårlig opvækst. Se bare på Amy- og Masho-sagerne.