For en uge siden underkendte Energistyrelsen Kommunernes Landsforenings plan for kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingssektoren (nedlukning af de mindst effektive affaldsforbrændingsanlæg). Et af argumenterne for afgørelsen har at gøre med, at datagrundlaget, der ligger til grund for planen, ikke er tilstrækkeligt ensartet og retvisende.

Lad os fyre op under de fælles nordiske kedler og få glæde af det forarbejde, som adskillige nordiske klimaentusiaster har udført.

Afgørelsen minder os om, at Danmark har en helt ny ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” med et mål om at reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Klimaplanen

Klimaplanen arbejder på tre hovedområder: Danmark skal reducere sine affaldsmængder og sortere mere affald til genanvendelse, forbrændingskapaciteten skal reduceres og tilpasses de danske affaldsmængder, og der skal investeres i nye genanvendelsesanlæg.

Afgørelsen minder os også om, at det er afgørende for gennemførelsen af et så ambitiøst projekt som den danske klimaplan, at datagrundlaget er i orden; planer skal laves, og beslutninger skal tages på dette grundlag.

Et af klimaplanens initiativer er øget og strømlinet affaldssortering. Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald.

Det meste går i gang i år, men én af de 10 affaldskategorier, tekstilaffald, er yderst miljøbelastende og savner i høj grad miljøfornuftige behandlingsmetoder, så den strømlinede indsamling og behandling af denne kategori skal derfor først begynde i 2022.

Vi har med andre ord brug for mere tid til at finde ud af, hvad vi skal gøre med tekstilaffaldet for at få mest muligt ud af de ressourcer, der er bundet i tekstilaffaldet, på en måde som skåner miljøet bedst muligt. Vi har brug for ensartet og retvisende data, erfaringer fra førende aktører, markedskendskab, innovation og visioner.

Nordisk initiativ

I 2013 igangsatte Nordisk Ministerråd ”The Nordic textile reuse and recycling commitment” som en del af initiativet ”The Nordic Region – leading in green growth”.

Projektet skulle blandt andet udvikle og afprøve et frivilligt certificeringssystem for tekstilindsamlere, et system der inkluderer kriterier for miljømæssig og socialt bæredygtig behandling af brugte tekstiler samt kriterier for gennemsigtighed og rapportering.

En referencegruppe med 18 repræsentanter for nordiske indsamlingsorganisationer, kommuner, affaldsselskaber med flere blev etableret for at arbejde med opgaven. Gruppen arbejdede fra 2014-2017.

I 2017 var systemet beskrevet og testet af indsamlere og kommuner i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. Og så kom det ikke længere. Det færdige og afprøvede certificeringssystem venter på, at der vises interesse for det fra EU.

I dag, hvor vi står for at skulle implementere en ny affaldsordning, der blandt andet indeholder tekstilaffald, i løbet af det næste år, ville det have været en stor fordel at kunne basere ordningen på dokumenterede tekstilindsamlingsdata fra hele Norden i perioden 2017-2020. Men det kan vi altså ikke.

På europæisk niveau kan vi imidlertid stadig nå at forberede, at den obligatoriske separate indsamling af tekstiler, som skal indføres i alle EU-medlemsstater fra begyndelsen af 2025, opbygges på et bredt og solidt erfarings- og datagrundlag.

Lad os fyre op under de fælles nordiske kedler og få glæde af det forarbejde, som adskillige nordiske klimaentusiaster har udført.