Foråret er højsæson for Kritiske Aktionærer, hvor jeg er formand. Marts-april holder de fleste selskaber generalforsamling efter offentliggørelse af regnskaberne for sidste år.

I stedet for at udbetale udbytter skal bankerne have muskler nok til at komme gennem corona-krisen og hjælpe de kunder, der kommer i klemme.

Normalt holdes generalforsamlingerne med fysisk deltagelse, men sådan var det ikke sidste år, og i de fortsatte coronatider bliver det heller ikke sådan i år.

Som aktionær har man med blot en aktie (som det typisk er for Kritiske Aktionærer) mulighed for at tage ordet (normalt) og kan stille forslag, der kommer til afstemning (skal typisk indsendes seks uger før generalforsamlingen) eller stille spørgsmål til besvarelse. Vi stiller skriftlige spørgsmål før generalforsamlingen men normalt også på selve generalforsamlingen.

Novo Nordisk

Det mest vidtgående forslag, vi har stilet i år, er til Novo Nordisk. De havde sidste år et overskud på 40 milliarder kroner og foreslår, at halvdelen, 20 milliarder kroner, udbetales til aktionærerne.

Men Novo Nordisk har ikke brug for private aktionærer, der skal have udbytte. Den bestemmende indflydelse ligger i Novo Nordisk Fonden, der svømmer i penge. Derfor foreslår vi, at Novo starter en proces med at købe alle private aktionærer ud med det mål, at der ikke længere skal udbetales udbytter til dem, der kun har aktier for at tjene penge. Dermed kan selskabets overskud 100 procent bruges til at udvikle medicin eller sætte priserne på for eksempel insulin ned.

De store banker

Af andre forslag har vi til alle de store banker foreslået stop for udbetaling af udbytter til aktionærerne. I stedet for at udbetale udbytter skal bankerne have muskler nok til at komme gennem coronakrisen og hjælpe de kunder, der kommer i klemme.

Det sagde vi også sidste år, og efter pres fra myndighederne undlod de store banker at udbetale udbytte. Også i år er der en tilsvarende opfordring fra Nationalbanken (i det mindste at være tilbageholdende), men vores forslag bliver nok stemt ned.

Fokus på miljøet

Af andre temaer har vi fokus på miljøet. Der er to vinkler. For det første er der en række selskaber, der ikke har lavet en ordentlig strategi for nedbringelse af deres CO2-udslip. Det spørger vi ind til, for eksempel i forhold til GN Store Nord og FLSmidth.

For det andet er en række selskaber, der har pralet med at være grønne, afsløret i, at de har smykket sig med såkaldte klimakreditter, der i en række tilfælde har vist sig at være falske. Det spørgsmål er relevant i forhold til ”grønne selskaber” som for eksempel Ørsted, Vestas og Rockwool.

Danske Bank

Ud over forslaget til Danske Bank om ikke at udbetale udbytte stiller vi et spørgsmål til ledelsen på baggrund af de mange skandaler, hvidvask, fejlagtige opkrævninger af kunders gæld, fremme af eget ejendomsmæglerfirma, tabsgivende råd om investeringer og så videre.

Vores – polemiske – spørgsmål er: Vil bankens ledelse erkende, at den ikke er i stand til at drive så stor en koncern på betryggende vis og på den baggrund starte en slankning/opdeling af banken?

A.P. Møller

Generalforsamlingen hos A.P. Møller plejer at være et højdepunkt for Kritiske Aktionærer. Vi har i årevis deltaget på alle generalforsamlinger.

I år har vi stillet forslag om, at selskabet ikke bare skal oplyse, hvad de i deres regnskab har bogført som betalt skat. Al erfaring viser, at der kan være langt mellem det tal og virkeligheden. Og først og fremmest er det ikke oplyst, hvad der betales i de enkelte lande. Det foreslår vi, at de skal. Det gjorde vi også sidste år, men selskabet svarede dengang uden om.

Endelig tager vi igen fat i, at Mærsk lader skibe ophugge på Alang-stranden i Indien. Det gør de trods katastrofale arbejds- og miljøforhold og massiv kritik fra NGO'er og eksperter. Og trods disse værfter ikke er godkendt af EU, som ellers er et krav til ophugning af skibe, der er registreret i et EU-land (hvad disse Mærsk-skibe ikke er).