Kan vi forvente forbedringer i den kommunale service?
Blogs
Kan vi forvente forbedringer i den kommunale service?
Siden sidste kommunalvalg er ældreplejen blevet forringet. Klippekort er afskaffet i mange kommuner, kvalitetsstandarderne er forringet, og færre har mulighed for at få hjælp. Nu er spørgsmålet, om der er udsigt til bedre forhold efter det kommende kommunalvalg?
Den 16. november 2021 er der kommunevalg. Det betyder, at snart vil alle de ”gyldne” løfter vælte ud fra de politikere, der opstiller.
Ældreplejen er blevet forringet år efter år siden 2017 og for så vidt også årene før.
Det samme skete forud for valget i 2017. Der blev virkelig gået til den. Bedre ældrepleje med større fokus på demensområdet, bedre vilkår for børn og unge, bedre veje og flere cykelstier, bedre vilkår for de handicappede med mere, og listen var lang.
Så nu er det tid at se tilbage og se, om løfterne er blevet indfriet. Det er nu, politikerne skal til eksamen.
Har vi fået en bedre ældrepleje? Nej, det har vi ikke. Hvis man gennemgår alle artikler i pressen, der har handlet om ældreområdet, så er det klart dokumenteret, at ældreplejen er blevet forringet år efter år siden 2017 og for så vidt også årene før.
Så fik vi en værdighedspolitik, som kommunerne er forpligtet til at tilvejebringe. Det var sådan set betingelsen for at få del i den værdighedsmilliard, som Folketinget tidligere havde vedtaget.
Penge til klippekort forsvandt
I første omgang skulle værdighedsmidlerne bruges målrettet til at frembringe flere varme hænder, og så var der penge til blandt andet klippekort, så de ældre kunne blive aktiveret og selv bestemme, hvordan de ville anvende dette klippekort og på den måde få et mere værdigt liv.
I 2018 blev midlerne, der var afsat til ældreområdet, desværre flyttet over i det kommunale bloktilskud, og mærkelig nok så forsvandt de varme hænder og klippekortene stille og roligt i kommune efter kommune.
Kvalitetsstandarderne, som skulle være udtryk for den service, kommunen stillede til rådighed i ældreplejen, blev også ændret i flere og flere kommuner. Rengøring og personlig pleje er blevet forringet i en sådan grad, at det skriger til himlen.
Færre kan få hjælp
En anden metode, som kommunerne har anvendt for at finde besparelser, har været at ændre visitationen således, at der blev færre, der kunne opnå hjemmepleje.
Er det så kommunalpolitikerne, der har svigtet? Jeg tror ikke, at den enkelte kommunalpolitiker har løftet armene i vejret og sagt: ”Yes! Så fik vi den besparelse igennem”. De har måttet prioritere inden for en stram økonomisk ramme, de har fået stillet til rådighed.
Så bedømmelsen må mere gå på, om man som borger/vælger har været enig i kommunens prioritering.
Problem med budgetlov og serviceloft
Der har været to væsentlige begrænsninger for kommunerne. For det første er det budgetloven, der skal sikre balance i de offentlige udgifter. Den lov sætter begrænsninger for rammen for den offentlige økonomi. Det andet er serviceloftet, som i sin udformning straffer kommunerne økonomisk, hvis de overskrider rammen for sociale udgifter.
Det har ikke været nemt at være politiker under disse forhold, men der er forbedringer på vej. De senest aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening har sikret, at der bliver tilført midler, i takt med at der kommer flere børn og flere ældre.
Det andet er, at der er gennemført en ny udligningsreform, som har flyttet midler fra de mere velstående kommuner til de fattige.
Coronakrisen har også sat sine spor på flere måder i forhold til kommunernes økonomi. Men med de forbedringer der er udsigt til, og måske med udsigt til et opgør med budgetloven bliver det spændende at følge, hvilke løfter vi kan forvente at få fra kommunalpolitikerne her op til valget i 2021.