Vi glæder os allesammen til at vende tilbage til en mere normal hverdag efter corona, men der er også ting, vi ikke behøver vende tilbage til. En af de ting er sexisme!
Et af de steder, hvor kvinder i høj grad oplever sexisme, er på arbejdspladsen.
Den seneste bølge af #MeToo har vist, at sexisme for mange kvinder har været hverdagskost. Det skal slutte nu, og når vi vender tilbage til hverdagen, til arbejdspladserne, til kulturlivet, til foreningslivet og alle andre steder, hvor vi lever vores liv, så skal sexismen forblive i fortiden!
Et af de steder, hvor kvinder i høj grad oplever sexisme, er på arbejdspladsen. Så fordi Aalborg Kommune er en af de største arbejdspladser i Nordjylland, har vi i netværket formuleret en række krav til Aalborg Kommune.
Vi mener, at kommunen har ansvar for at gå forrest og sikre, at alle medarbejdere kan gå på arbejde i tryg forvisning om, at man ikke oplever krænkelser, overgreb eller hverdagssexisme på sin arbejdsplads.
Vi kræver at:
Man laver en undersøgelse blandt samtlige medarbejdere i Aalborg Kommune, hvor omfanget af sexisme og krænkelser afdækkes. (Både fra kolleger, chefer og borgere).
Alle nye medarbejdere skal informeres om proceduren for, hvis man oplever krænkelser eller sexisme.
Sexisme og overgreb indgår som en del af materialet, når der udarbejdes APV’er i Aalborg Kommune.
Man giver kvinder og kønsminoriteter mulighed for at organisere sig og holde møder i arbejdstiden med henblik på at organisere sig og bekæmpe sexisme på arbejdspladsen – disse skal sidestilles med, når man eksempelvis kan deltage i aktiviteter i sin faglige klub som en del af arbejdstiden.
Man udarbejder en politik for sexisme og en handlingsplan for, hvordan man vil bekæmpe sexisme i kommunen.
Man i udbud stiller krav til sine leverandører om, at disse ligeledes har en handlingsplan for, hvordan man sikrer et sexismefrit arbejdsmiljø.
Man laver en undersøgelse af sexisme blandt de borgere, man i kommunen har kontakt med, og om de oplever sexisme eller krænkelser i deres kontakt med kommunen.
Det indgår i alle lederuddannelser, som kommunen faciliterer, hvordan man modarbejder sexisme i sin afdeling.
Ligestillingsudvalget opprioriteres og arbejder med at afdække og bekæmpe sexisme.
*Kvinde+ er et begreb, vi bruger, fordi vi i vores gruppe inkluderer alle, der rammes af kvindeundertrykkelse, uanset om man er kvinde eller ej. Dette kan for eksempel være nonbinære personer, som opfattes som kvinder af andre mennesker, de møder, og derfor oplever kvindeundertrykkelse i deres liv.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278