Under coronakrisen har de danske minkfarmere, virksomhedsejere og selvstændige nydt godt af vores danske samfundsmodel. Der har ikke manglet vilje til økonomiske håndsrækninger i milliardklassen.

Der skal genskabes balance og retfærdighed i dagpengesystemet.

Men én gruppe mangler stadig at få en håndsrækning! Vores arbejdsløse medlemmer bliver spist af med en dagpengesats på højest 19.322 kroner om måneden.

Fra starten svarede dagpengesatsen til 90 procent af lønnen. Og selvom vi hvert år betaler mere og mere til ordningen, har skiftende regeringer år for år ladet værdien af dagpengene falde, så den nu svarer til mindre end 50 procent af det, en gennemsnitlig lønmodtager tjener om måneden.

En udvikling som har handlet mindre om økonomi end om ideologi…

Det urimelige udgangspunkt er, at de arbejdsløse er dovne og ikke vil arbejde, medmindre understøttelsen er rigtig lav. I Finansministeriets regnemaskine regnes med en ”dovenheds-effekt” – jo større dagpengesats, jo mindre lyst til at påtage sig et arbejde, tænker den…

Men de 35.000 lønmodtagere, som coronaen har presset ud i arbejdsløshedskøen, har ikke selv valgt ”at skulle forsørges” (det kan for øvrigt ikke lade sig gøre!) De har det samme ønske som den lille selvstændige. De vil have lov til med godt arbejde at tjene deres penge selv.

Urimeligheden understreges også af det økonomiske grundlag for dagpengesystemet.

I dag betaler vi over vores kontingent omkring 60 procent af udgiften til dagpengesystemet. For 25 år siden var det 19 procent af udgiften. Vi har altså fået en større del af udgiften – men samtidig fået et ringere produkt!

En hjørnesten i den danske model er det sikkerhedsnet, der gør det let for arbejdsgiveren at hyre og fyre sin arbejdskraft. Det sikkerhedsnet svækkes med udhulingen af dagpengesystemet. Det giver ubalance på arbejdsmarkedet – og truer den sammenhængskraft, der ellers har båret os igennem coronakrisen indtil nu.

Der skal genskabes balance og retfærdighed i dagpengesystemet. En start ville være at sætte de arbejdsløse lige med de små selvstændige og hæve dagpengene til 23.000 kroner om måneden. Og en reel løsning vil være også at få saneret og smidiggjort a-kasselovgivningen…

Det er nu, der skal handles!

Bo Petersen, Brian Handberg Provstgaard, Brian Tollak Nielsen, Elmer Andreasen, Erik Sletkær Jensen, Flemming Jacobsen, Hans A. Sørensen, Henrik Lydiksen, Henrik Nordby Tode, Henrik Skov Sørensen, Henrik Schmidt, Janne Balster Svømmeholm, Jonna Andersen, Kenneth René Rasmussen, Lene Schrøder Jensen, Sune Bækkelund Nielsen, Søren Kristensen og Tommy Lund Christensen.