Om de 2 års fængsel, som en 30-årig kvinde fik ved byretten for sin tale og opførsel ved en Men in Black-demonstration i København den 9. januar i år, skriver Arbejderen i sin leder den 12. marts: "Dommen forekommer blot at være et skalkeskjul for at likvidere ytringer, som er politisk upassende." Men bekymrende for vores retssamfund er det jo ikke mindst, at en nærlæsning af dommen også giver indtryk af, at dens måde at ræsonnere på i sig selv synes at være en tvivlsom form for jura.
Når det kommer til stykket, synes dommens tekst kun at indeholde bevis for, at kvinden overtrådte straffelovens § 134 ved ikke at følge politiets ordre om at medvirke til demonstrationens opløsning.
Kvinden blev fundet skyldig i en overtrædelse af straffelovens § 119b, der kort fortalt forbyder, at politiet angribes med genstande. Men hvis man læser domsteksten nøje igennem, vil man se, at den dømte kvindes ganske vist noget voldsomme retorik dog netop ikke kan sidestilles med direkte opfordringer til nævnte form for vold mod politiet eller til anden form for voldelig adfærd. Ligeledes dokumenterer domsteksten jo heller ikke, at den dømte selv, personligt udførte sådanne voldshandlinger.
Dommens tekst kommer ikke sagen nærmere end til at konstatere, at den dømte "ved sin tilstedeværelse", herunder udtalelser i megafon, har "medvirket", og at hun må have haft et "sandsynlighedsforsæt" med sin opførsel. Hvis dette sidstnævnte begreb – "sandsynlighedsforsæt" – overhovedet findes i straffeloven, så er det dog vel stadig noget, der må have betydelig mindre vægt, end direkte opfordringer til eller medvirken i ulovligheder vil have.
Når det kommer til stykket, synes dommens tekst kun at indeholde bevis for, at kvinden overtrådte straffelovens § 134 ved ikke at følge politiets ordre om at medvirke til demonstrationens opløsning. Og denne paragraf kan højst give 3 måneders fængsel. Samt hvis man virkelig vil stå fast på, at "lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark", da højst 6 måneder. Og så er det endda stadig spørgsmålet, om ikke en kun betinget dom i dette tilfælde ville have set mere rimelig ud.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278