"Derfor vil vi i stedet omtale boligområderne på en måde, som afspejler det problem, at områderne adskiller sig fra det omkringliggende samfund og truer sammenhængskraften." 

Det er svært at være imod idéen om "den blandede by", men modstanden opstår, når midlet er nedrivninger og salg af almene boliger og fordrivelse af lejerne.

Det er hårde ord, og der er mange flere af dem i regeringens nye udspil Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund.

Peger fingre ad almene boliger

Skruen bliver atter engang strammet en ekstra gang, og der bliver peget fingre ad de store almene boligafdelinger og af beboerne.

Regeringens udspil læner sig tæt op ad forestillingen om ”pletterne på danmarkskortet”, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte en stor del af sin nytårstale på for år tilbage.

Hvad er det, disse "pletter" gør?

De tydeliggør, at der er armod i Danmark, at der er arbejdsløshed i Danmark, at der er socialt udsatte i Danmark. De udstiller, at der er mange politikområder, som trænger til et eftersyn og et stærkt politisk fokus.

Men i stedet for at sætte ind på de enkelte områder sendes boligministeren i byen med et forslag om at gøre det endnu sværere for de fattigste og mest udsatte i Danmark at få en bolig, de kan betale.

Løsningen er åbenbart ifølge politikerne at få spredt de fattige ud snarere end at sætte ind med social- og beskæftigelsespolitik.

Det er da også besværligt, at arbejdsløse, kronisk syge og socialt udsatte mennesker træder så tydeligt frem, når de bunker sig sammen i større boligområder.

Hvis de nu bare kunne sprede sig lidt, så kunne de blive væk i mængden, og så behøver vi (læs politikerne) jo ikke forholde os så meget til dem. De råber jo heldigvis heller ikke så højt eller har rige lobbyorganisationer, som kan købe sig til politisk indflydelse.

Boligpolitikken er blevet en "fordelingspolitik"

Boligpolitikken er blevet en "fordelingspolitik" for "den blandede by", som er regeringens boligpolitiske pejlemærke. Det er svært at være imod idéen om "den blandede by", men modstanden opstår, når midlet dertil er nedrivninger og salg af almene boliger, fordrivelse af lejerne og indsatser, som umuliggør et frit boligvalg for alle.

Hvorfor er det kun de almene boligafdelinger, som skal lægge jord og boliger til dette mål? Er det, fordi de har store opsparinger liggende i Landsbyggefonden, som kan bidrage til at betale for denne politik?

Som lejerforening kæmper vi for, at lejerne har ordentlige boliger til rådighed, som er til at betale, også for folk med en lav indkomst, samt at de rettigheder, man har som lejer, bliver overholdt.

Det gør vi, fordi det at have en bolig er en menneskeret. At blive truet med at få frataget sin bolig – sit hjem – er en meget effektiv trussel, som vi desværre ofte ser lykkes med at lukke munden på folk.

Kampen for lejernes rettigheder ser desværre kun ud til at blive hårdere, i årene der kommer, når politikernes oprydningsarbejde foregår med bulldozere.