På Nørrebro i København har der siden 2007 henligget en tom plads, som ingen har vovet at bygge på: Jagtvej 69. For nogle forbindes denne famøse adresse kun med Ungdomshuset. For os har stedet en længere historie, som har præget både danmarks- og verdenshistorien. Og vi mener, at det er på tide at markere det.

I respekt for dens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus af særlig relevans for kvinder.

I 1897 åbnede den københavnske arbejderbevægelse her et Folkets Hus, det fjerde i rækken. Huset skulle være et samlingssted for københavnske socialdemokrater og fagforeningsmedlemmer, så de kunne samles uden trusler og chikane fra myndigheder og private udlejere, som man tidligere havde været udsat for. Mange små og store begivenheder har fundet sted her, således grundlæggelsen af Kvindeligt Arbejderforbund. Men den største begivenhed i Folkets Hus på Jagtvej 69 er vedtagelsen af Kvindernes Internationale Kampdag.

Den 26.-27. august 1910 blev der i tilknytning til Anden Internationales kongres for arbejderpartier fra hele verden, som det danske socialdemokrati var vært for, afholdt en international socialistisk kvindekonference. 99 kvindelige delegerede fra sytten forskellige lande deltog. Emnerne var store:

Hvordan kunne socialistiske kvinder styrke deres internationale samarbejde?

Hvordan kunne man opnå stemme- og valgret for kvinder?

Hvordan kunne man skabe bedre omsorg for mødre og børn?

Som et samlingspunkt for dette omfattende kvindepolitiske program forslog en af de tyske delegerede, den senere medstifter af Tysklands Kommunistiske Parti, Clara Zetkin (1857-1933), at der blev indstiftet en international kampdag for kvindernes sag. Forslaget blev vedtaget med stort flertal, og siden 1911 er den 8. marts blevet fejret over hele verden.

Men det hele begyndte altså i Folkets Hus på Jagtvej 69!

Vi finder det skamløst at lade denne historiske plads henligge som et tomt og grimt skår i bybilledet.

Derfor opfordrer vi Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter denne vigtige historiske begivenhed: 8. marts-pladsen.

I lyset af den aktuelle debat, om kvinder ikke burde indrømmes større rum blandt byens statuer og andre offentlige mindesmærker, vil det være oplagt at supplere navngivningen af pladsen med en buste eller lignende af initiativtageren til 8. marts, Clara Zetkin.

Men på sigt bør pladsen ikke henligge ubebygget. I respekt for dens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus af særlig relevans for kvinder. Og da Kvindemuseet i Aarhus har kastet håndklædet i ringen, burde man overveje, om et sådant kvindehus også kunne rumme et moderne museum for både den danske og den internationale kvindekamp. Ud over at styrke den kvindehistoriske og byhistoriske bevidsthed ville huset også blive en ny international attraktion for hovedstaden.

Men lad os begynde med det oplagte, en 8. marts-plads på Jagtvej 69.

Yildiz Akdogan og Henrik Yde bor på Nørrebro.