Arbejdet med at afslutte Kapitalen efter Marx’ død betød, at Engels tilside-satte sit eget arbejde. Alligevel skrev han flere korte afhandlinger af betydelig interesse om arbejderbevægelsens taktiske og strategiske problemer.

Engels’ sidste skriftlige tekster

Friedrich Engels i 1893. Han levede i sine sidste år i evig bekymring for ikke at kunne nå at afslutte Karl Marx værk med udgivelsen af Kapitalens tredje bind. Kapitalens tredje bind udkom i 1894 og Engels døde i 1895.

af Gerd Callesen

Friedrich Engels døde i 1895, hvorfor det nye bind i MEGA-serien (Bind 32 i første afdeling) for tidsrummet 1891-1895, indeholder Engels sidste skriftlige tekster.

Det bind, som dækker tiden 1886 til 1891 er allerede udkommet, og bindet med hans artikler fra 1883 til 1886 skal ifølge planen også udkomme i 2010. Dermed foreligger alle udgivelser fra Engels’ hånd efter Karl Marx’ død i 1883.

Arbejdet med Kapitalen
Marx efterlod sig et omfattende materiale til de uafsluttede bind to og tre af Kapitalen.

Uden Engels’ store indsats for at afslutte vennens arbejde, ville vi ikke have et bare nogenlunde dækkende overblik over, hvordan Marx formentlig ville have videreført værket. Derfor udgør Kapitalens bind to og tre i den form, de nu har fået, dele af Engels’ skriftlige efterladenskab.

Disse bind er alle udkommet i MEGA’s anden afdeling, og det kan nu vurderes, hvordan Engels udførte arbejdet. Det er der gjort rede for i Arbejderen 3. juli og 17. december 2008 (hhv. nr. 127 og 231).

Arbejdet med Kapitalen betød, at Engels tilsidesatte egne nye afhandlinger. Han havde også planer om at bearbejde tidligere udgivelser. Alligevel udkom der i årene 1891 til 1895 flere korte afhandlinger af betydelig interesse. Engels beskæftigede sig her især med arbejderbevægelsens taktiske og strategiske problemer.

Den europæiske dimension
En række hilsener til partikongresser i flere lande, til 1.-maj-demonstrationer med mere viser, hvilken betydning marxismens teoretiske positioner havde fået for arbejderbevægelsen.

Det var dog en marxisme, der ikke var udtømmende. Alt for mange afhandlinger var ikke tilgængelige på de fleste europæiske sprog. Kapitalens tredje bind udkom således først i efteråret 1894, og russisk var i mange år det eneste sprog, som bindet blev oversat til.

Engels satsede ganske vist på at få udgivet en række afhandlinger på forskellige sprog, og han forsynede i flere tilfælde disse udgivelser med nye forord eller medvirkede selv ved oversættelsen. Han optrådte dermed klart som internationalist. Tysk var hans modersmål, og selv om han beherskede fransk og engelsk, foretrak han at skrive på tysk. Hertil kommer, at det tyske socialdemokrati i disse år var det største parti med en omfattende presse og flere forlag, der kunne udgive marxistisk litteratur i masseoplag.

Det nye MEGA-bind indeholder således 16 indledninger eller efterskrifter til nyudgivelser af egne og Marx’ skrifter. 32 for det meste korte hilsener til forskellige kongresser og årsdage blev det til. Fra en gang i 1894 ophørte han med at bidrage med sådanne artikler. De kostede ham for megen tid, tid som han ikke længere havde. Han var på dette tidspunkt 74 år.

 Af betydning er Engels’ afrustningsforslag, »Kan Europa afruste?« (1893). Spørgsmålet havde optaget ham i lang tid, men artiklen fik ingen indflydelse på partiets politik. I 1907 udarbejdede det danske Socialdemokrati imidlertid et afrustningsforslag, som indeholdt adskillige paralleller til Engels forslag.

Centrale indlæg i diskussionen
Engels sidste afhandling blev således forordet til Karl Marx’ skrift »Klassekampene i Frankrig 1848-1850«. Forordet blev tilpasset tidsånden, fordi det tyske Socialdemokratis ledelse frygtede, at en for hård tone kunne medvirke til at genoplive »Socialistlovene« i Tyskland.

I visse regeringskredse overvejede man på dette tidspunkt på ny at forbyde arbejderpartiet. Engels gik derfor med til at dæmpe tonen lidt. Det har givet anledning til mange diskussioner om »Engels’ politiske testamente«, som forordet helt uberettiget blev betegnet.

Den første indledning i det foreliggende MEGA-bind er indledningen til Marx’ »Borgerkrigen i Frankrig«. Senere er der indledningen til »Lønarbejde og kapital« og forordet til »Familiens, privatejendommens og statens oprindelse«.

»Socialismens udvikling fra utopi til videnskab« udkom i disse år i en ny bearbejdning på engelsk, som så igen blev oversat til tysk og flere andre sprog, herunder så tidligt som 1884 til Social-Demokraten.

En artikel, »Bondespørgsmålet i Frankrig og Tyskland« udkom i vinteren 1894. Den viser, at Engels kunne tage et vigtigt detailspørgsmål op til konkret behandling. Det var blevet aktuelt for mange arbejderpartier at vinde landproletariatet for arbejderbevægelsen. Samtidig ville man også agitere blandt husmænd og tilsvarende grupper på landet. Men hvilket perspektiv kunne man tilbyde dem?

Det blev et centralt stridsspørgsmål mellem de to centrale fløje i arbejderbevægelsen. Engels henviste her blandt andet til det danske partis overvejelser om landbrugskooperativer – Engels havde i 1870’erne oversat nogle artikler af Pio. De er sandsynligvis grundlaget for hans henvisning.

Internationalt gennemslag
»Socialismen i Tyskland«, som oprindeligt var skrevet til et fransk socialistisk ugeblad, oversatte Engels selv til tysk, og derfra gik den så Europa rundt inklusive til et illegalt russisk tidsskrift.

I Danmark og Norge udkom den lidt forkortet i de to landes Social-Demokraten, i Sverige i Arbetet, i USA oversattes i den i The People og så videre.

Det svarede helt til Engels’ ønske om, at der skulle skabe et fælles teoretisk grundlag for arbejderbevægelsen i Europa og USA. Det var i de lande, at der fandtes en industriarbejderklasse. Industriarbejderne kunne ud fra deres position i samfundet og til trods for indbyrdes modsætninger inden for klassen danne udgangspunkt for revolutionen.

Adskillige af de nævnte værker findes på dansk i Marx-Engels: Udvalgte værker bind 1-2. Denne udgave, som første gang udkom i Moskva i 1930’erne, er siden hen udkommet på mange forskellige sprog og har dannet grundlag for en fælles opfattelse af marxismen i mange sprogområder.

Dette MEGA-bind indeholder vægtige indlæg. Udgiveren, Peer Kösling, har forsynet de enkelte bidrag med udførlige henvisninger til de historiske omstændigheder omkring teksterne. Det har krævet en stor indsats, fordi teksterne er udkommet i publikationer spredt over mange lande. En følgevirkning af dette er, at selve teksterne er på ca. 500 sider,  mens kommentarer og andet materiale fylder over 1000 sider. Men det er 1000 meget nyttige sider.