Krisen flytter grænser og Occupy Wall Street bevægelsen har blotlagt, at samfundet består af klasser. Den ene klasse har sine ord, sin vrede og forventninger til fremtiden. Den anden har sine magtmidler, arrogance og en fortid, der er mere storslået en fremtiden.

Det fører naturligvis til konfrontationer. I USA har OWS bevægelsen kørt en udpræget ikke-volds linie. Det er faktisk ret uroligt, hvor stærk disciplinen har været. Næppe én flaske er røget gennem luften. Men ord, trods og en god sag kan være nok så provokerende for borgerskabet.

Der er indtil nu arresteret 5.000 amerikanere, der har demonstreret for deres gode ret. Mange flere er chikaneret, pebber sprayet, jaget af vejen med tåregas, banket og mast mod asfalten. Vi er vant til at demonstrere i gaderne - marchere fra den amerikanske ambassade til Christiansborg eller til Rådhusplasen. I gadens fulde bredde. Sådan er det ikke i frihedens eget land. Borgerne har ret til at udtrykke deres mening på fortovet og i særlig free speach zoner, som politiet indretter bag jerngitre.

1% NYPD

1% har vist og brugt sin magt. En særlig rolle har New Yorks borgmester Michael Bloomberg spillet. Han er byens rigeste mand. Magtfuld og arrogant og smart. Men det stiger ham til hovedet. Forleden sagde han noget han måske kommer til at fortryde i en tale på Massachusetts Institute of Technology: "jeg har min egen hær i NYPD (New York Police Department), som er den syvende største hær i verden".

Der skal man bare se. Borgmesterens egen hær. Det er ganske vist, at byerne har en enorm betydning som samfund og politisk kampplads. Der er skrevet meget, hvordan denne udvikling følger med globaliseringen og at nationalstaterne samtidig mister deres betydning. Dette er en overdrivelse. Men der er noget om det.

Nu udfordrer borgmesteren så regeringen: "Vi har FN i New York, så vi har en adgang til den diplomatiske verden, som Washington ikke har. Vi hører ikke særligt meget efter Washington, ....." Til gengæld lægger borgmesteren ørerne til Wall Street. Bloomberg har opbygget sin rigdom på IT terminaler med informationer, og salgssystemer til finansverden. Når det ramler på Wall Street sidder de sveddryppende handlere med øjnene stift rettet mod skærmene fra Bloomberg LP.

Hæren på skolerne

Borgmesteren har flere hære. Adgangen til skolen sker gennem et sikkerhedscheck med detektorer. Det er ligesom i lufthavnen. Der er 5.000 guards og 200 desiderede politifolk på byens skoler. Korpset hører under NYPD og ville udgøre landets femtestørste politidistrikt foran Washington, Detroin, Boston og Las Vegas. 100.000 elever må hver dag passerer detektorer for at komme ind i deres skole. Der bliver årligt anvendt 9.600$ pr. elev til disse kontrolsystem.

Selvom disse foranstaltninger kan virke voldsomme, så er skolerne en forberedelse til samfundet. Ude i byen møder de store systemer, som er optrappet efter 9/11. Det er blevet hverdag – en normaltilstand – og ikke den ekstraordinære tilstand, som det var en gang

Til gengæld er der kun 3.000 skolerådgivere for børn. Skolerne og lærere ønsker flere af dem i stedet for afdelinger af Bloombergs private hær. Der er så hårdt brug for dem. Mange børn kommer fra opløste familier, i kvarterer hvor arbejdsløsheden er 30%, hvor unge ustandseligt stoppes af politiets stop & frisk aktioner. Sidste år over 600.000.

I 2008 og 2009 var der 73.000 suspensioner fra undervisningen. Mere end 16.000 af dem fra 6 dage til et år. Langt de fleste sorte elever. Flere hundrede bliver hentet direkte fra skolen og sat i fængsel. Det er den frygtede og meget kritiserede "school to prison pipeline,"  som forstærkes af politificeringen og nul-tolerance. Resultatet e,r at miljøerne er stressede. Mange bliver væk fra skolen, fordi de ikke tør møde op.

Der har været flere demonstrationer mod skolelukninger og ordensmagtens dominans. En tidligere lærer der sidder i byrådet  sagde: "Hvis vi havde 10.000 skolekonsulenter, der kunne arbejde med eleverne og forberede dem på deres videre uddannelse, villet det være meget bedre end at skabe en politistat, som eleverne møder når de går gennem døren. Vi har behov for at finde disciplinære systemer, som virker." 

Lad dem falde

Lige nu overvejer bystyret at lukke 42 skoler, som ikke har præsteret tilstrækkeligt i forhold til måltal. Også sidste år blev der lukket skoler. De ligger i byområder, hvor folk har lave indtægter og er farvede, hvilket hænger sammen. I flere år er der skåret i budgetterne og et hårdt presset lærerkorps kæmper for at holde skolerne oven vande i meget svære miljøer.

Mange skoler deles op og der etableres såkaldte charterskoler, som typisk drives af private firmaer. Charter skolerne snupper de kvikkeste elever, og fungerer bagefter som eksempler på, hvor gode de nye skoler er og hvor dårlige de almindelige byskoler er. Som derefter får kniven, fordi de sidder tilbage med problemerne ude af stand til at nå måltallene. Jeg har set skoler i de svære bydele, som er lukningstruede, hvor lærerne gør en enorm indsats, som ligger langt ud over deres arbejde. De tager et community ansvar som bliver belønnet med fyringer, flytninger og lukninger.

I sin tale i Massachusetts kom Bloomberg ind på skolerne. "Hvis jeg kunne ville mit bud være at halvere antallet af lærere, ved at luge alle de dårlige ud. ... En fordobling af klassernes størrelse og have gode lærere er en god handel for eleverne." Byens berømte borgmester taler og tænker som både en general og en administrerende direktør for en koncern, der holder sig til sine kerneydelser.

En general har brug for de overlevende og en koncerndirektør har brug for et overskud.

 -sam