Efterlønnen bliver af eksperter og nogle politikere, senest af borgmestre, gjort til løsningen på samfundets økonomiske problemer
Hvorfor bliver vi altid mødt med små løsninger på store udfordringer. Er det fordi vi er et lille land? Er det fordi vi kun har små problemer? Er det fordi vi har små politikere? Eller er det, fordi vi mangler bevægelser, der ikke tænker stort nok?
Efterlønnen bliver af eksperter og nogle politikere, senest af borgmestre fra mange kommuner, gjort til løsningen på samfundets økonomiske problemer. Væk med den, så sparer vi penge og så kører det. Forslaget fremsættes uanset, at alle ved, at langt, langt de fleste, der går på efterløn, trænger til det, og at der ikke er økonomi i det.
Og alligevel. Når efterlønsproblematikken skal belyses ser vi indslag i medierne med en tidligere kontorchef fra Hellerup, der er frisk som en fisk og hver dag bader i Øresund. Så ved vi, hvordan en efterlønner ser ud. Sunde og velstillede folk, der nyder livet på det offentliges regning. Så er vi klar til debatten! Det er naturligvis den slags indslag, der viser, at medierne agerer uden sans for ansvar.
Det er en temmelig uhyggelig oplevelse, at vi faktisk står med rigtig mange problemer. De økonomiske kriser fortsætter og er under uddybning. Klimaindsatsen er stort set sat i stå for at vente på tvivlsomme bedre tider. Der er rigtig meget, der trænger til at blive gjort og som ikke bliver det.
Kulturkrampen
Venstres politiske ordfører Peter Christensen havde en kommentar i Politiken i sidste uge under overskriften: Kulturkampen er langt fra slut. Han slår fast, at kulturkampen fortsætter:
'Det er kampen mellem på den ene side dem, der vil konstruere samfundet ovenfra. Dem, der vil styre, tvinge, omdanne Danmark efter en bestemt skabelon. Og så den anden side os, der vil lade samfundet udvikle sig nedefra. Os, der vil lade folk finde deres egne løsninger og gå deres egne veje.' For at der ikke skal være nogen tvivl slår han fast, at 'Borgerlige-liberale tager udgangspunkt i, at borgerne er voksne mennesker!'
Jeg tror nok, at Mr. PC her får nogle til at undre sig, lige indtil de kommer i tanke om, at venstrefolk fra Foghs skole har lært sig at sige hvad-som-helst, bare det lyder godt. Og os, der vil lade samfundet udvikle sig nedefra, lyder jo godt.
Men ingen har mere end Venstre presset på for at gøre EU til en stærk overnational stat. Ingen har som Mr. PC`s parti hældt regler, test og standarder ud over offentligt ansatte, der er umyndiggjorte og behandlet som børn, der skulle føres i en stram snor.
Ingen har vel været mere formynderiske og lukkende end Venstre og Mr. PC`s venner i Dansk Folkeparti. Ingen har vel som Venstre presset os alle og vores samfund ned i en bestemt skabelon - den neoliberale - med indiskutabelt marked, lov og orden, kulturel indskrænkethed og så videre.
Det kan sådan set være lige meget, hvad Mr. PC mener. Men problemet er, at vi er havnet i en tilstand, hvor politiske ordførere kan sige hvad som helst, uden at et eneste medie tager den formastelige ved vingebenene og rister ham over kendsgerningernes sagte ild. Som efterlønssagen viser, er medierne selv en del af problemet.
Socialisme
En af grundene, til at det kan komme så vidt, er naturligvis, at den progressive bevægelse ikke rejser eller organiserer en tilstrækkelig dyb og bred kritik. Hvis det ikke er nu, hvornår skulle det så være?
Over for alle de små løsningsfiduser og statements - og Socialdemokraterne og SF`s markante markeringer af, at sådan skal det blive ved - vil det være på sin plads med en rask debat om udvidelse af vores rettigheder og om hvilket samfund, der kan håndtere de udfordringer, vi og verden står med. Der er flere og flere træk i tiden, der peger mod et brud. Vi lever i en før-socialisme. Tiden er fuld af store spørgsmål., der kræver store løsninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278