Politikernes overreaktion er et udtryk for en mangel på en reel politik og får én til at tænke tilbage på den storm i et glas vand, vi oplevede i sagen om forældremøder for mødre

af Bjarke Kirkegaard Nielsen, Indvandrerrådgivningen, Århus
Der har i den sidste tid været en voldsom debat ovenpå Politikens undskyldning overfor de muslimer, der måtte føle sig krænket på grund af offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.
Politikere fra begge sider af Folketinget har kaldt undskyldningerne for blandt andet 'vanvittige', 'bekymrende' og 'en kniv i ryggen på dansk udenrigspolitik'. Disse udtalelser bunder i politikernes uvidenhed og sørgelige, populistiske forsøg på at lege 'kongens efterfølger' med Dansk Folkeparti.
Men Politiken undskylder blot overfor de muslimer, der har følt sig krænkede over tegningerne. Der er ikke tale om et knæfald for ekstreme islamister.
Undskyldningen beror på en almindelig ansvarlig humanistisk vurdering i forhold til en konkret situation. En humanisme og en ansvarlighed, der savnes i den offentlige debat i dag.
For lige meget, hvor man står i debatten om tegningerne, om man kalder sig bannerførere for den danske ytringsfrihed, så må man acceptere, at medmennesker er blevet stødt over dem.
Det er ikke kun ekstremister, der reagerede på tegningerne. De helt almindelige muslimer, der er størsteparten, har fundet tegningerne krænkende. Det er dem, der er modtagere af Politikens undskyldning.
Det er ikke så overraskende, at V, K og DF reagerer kraftigt, hver eneste gang nogen forsøger at række en hånd ud til muslimerne, de har jo deres bagland at tænke på.

Desperation
Men når statsministerkandidat, Helle Thorning Schmidt og venstrefløjens superstjerne, Villy Søvndal farer frem og lægger Politiken for had, er det ene og alene et udtryk for desperation og mangel på politisk vilje og format.
Var politikerne ikke så fokuserede på at komme først i medierne, ville de indse, at Politiken ikke har gjort knæfald, men bare har undskyldt overfor vore medmennesker, der har følt sig krænkede.
Politikernes overreaktion er et udtryk for en mangel på en reel politik - reaktionen fra Christiansborg får grinagtigt én til at tænke tilbage på den storm i et glas vand, vi oplevede i sagen om forældremøder for mødre.
Dansk Folkeparti sætter dagsordnen med en generaliserende politik overfor muslimer og den etniske befolkning i Danmark, hvor der med Muhammed-tegningerne ikke skelnes mellem reaktionen fra den enkelte muslim og ekstreme islamist.
På DF`s hjemmeside under overskriften 'Politiken er pinlig' ses nu det famøse billede af Muhamed med bombe, tegnet af DF-sympatisøren Kurt Westergaard. Dette er ikke bare pinligt, det må ses som en optrapning af den krig, DF så gerne vil have mellem muslimer og alle andre - de almindelige borgere i Danmark.
Men hvem ønsker DF at straffe med tegningen? Er det Politiken? Hvis ja, så rammer de ved siden af, for det har intet med Politiken at gøre. Er det Kurt Westergaard? Ja, man kunne godt tro det, for hans sikkerhed bliver nok ikke øget af igen at blive trukket frem som DF`s forkæmper i partiets krig mod muslimer og Islam.

DF`s håb
Eller er det i virkeligheden muslimerne, der nok engang skal straffes? Resultatet vil i alle tilfælde blive krænkede muslimer.
Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard håber på, at der igen kommer reaktioner i form af flagafbrændinger i muslimernes hjemlande og dermed svigtende salg af eksportvarer.
Hvis dette stunt blot kan give DF en enkelt stemme mere til næste valg, så bør vælgerne huske, at Dansk Folkepartis primitive provokationer nok også har medvirket til nedskæringer på mange vitale områder - ude i kommunerne.
Det er synd, at DF, der gerne vil fremstå som den lille mands parti, træder på de svageste for at få stemmer fra de vælgere, som hellere vil have sat prisen ned på leverpostej end at se en muslim i deres lokalområde.