Det er rigtigt, at EU-kommissionen var først ude. Men det danske socialdemokrati valgte i 1999 at gå i spidsen for en hurtig el-liberalisering
af Søren Kolstrup, tidligere energiordfører for Enhedslisten Socialdemokratiets energiordfører
Mette Gjerskov udtaler i Arbejderen den 11. marts, at elliberaliseringen 'ikke var opstået i vores baghave'.
Det er rigtigt, at EU-kommissionen var først ude. Men det danske socialdemokrati valgte i 1999 at gå i spidsen for en hurtig el-liberalisering, der var langt mere gennemgribende end i de centraleuropæiske lande.
Socialdemokratiet var en konsekvent liberaliseringsaktivist. Jeg beklager, Mette Gjerskov.
Reformen blev solgt til offentligheden ud fra et ønske om at lave en grøn og styret liberalisering. Enhedslistens kritiske betragtninger blev alle afvist. Energiforskernes veldokumenterede indsigelser ville intet forligsparti forholde sig seriøst til, da der skulle træffes såkaldt store beslutninger.
Socialdemokratiet fravalgte at gå sammen med de EU-lande, der var modstandere eller kritiske over for el-liberaliseringen. Socialdemokratiet fravalget den danske model, der byggede på hvile-i-sig-selv princippet, forbrugerdemokrati og de laveste energipriser i Europa.
Der påhviler Mette Gjerskov et centnertungt arbejde, hvis hun og andre socialdemokrater vil leve op til nogle af løfterne fra dengang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278