Atomfysikeren Mordechai Vanunu var 31 år, da han i Rom blev kidnappet af Mossad. Den 21. april 2004 blev han løsladt efter 18 års fangenskab i israelske fængsler, heraf 12 år i totalisolation. I dag lever han i husarrest i Israel

af Alfred Lang, aktiv i autonom infoservice
Den israelske atomfysiker Mordechai Vanunu frabeder sig at få tildelt Nobels Fredspris. Det meddelte han for nylig det norske Nobel-instituts direktør Geir Lundestad.
Vanunu begrunder sin holdning med, at Israels nuværende præsident Simon Peres, som ligeledes har modtaget Nobels Fredspris, er en af ophavsmændene til Israels atombombe. Vanunu ønsker ikke, at deres biografier på denne måde 'mødes'.
Mordechai Vanunus historie tager sit udgangpunkt i nuklearforskningscentret Dimona, hvor han blev specialuddannet som atomfysiker. Samtidig læste han filosofi og geografi på Ben-Gurion-universitetet i Beer-Sheva, og begyndte at engagere sig samfundspolitisk.
Han gik ind for ligeberettigelse mellem israelere og palæstinensere, støttede kravet om israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder og gik ind for oprettelse af en suveræn palæstinensisk stat i fredelig sameksistens med Israel. Og han afviste konsekvent Israels militære adfærd overfor palæstinenserne og landets arabiske naboer.

Israels atomvåben
Det tiltrak sig efterretningsvæsenets interesse, og overvågningen af ham begyndte. I november 1985 var han én af i alt 180 medarbejdere, der blev fyret fra Dimona.
Efter sin fyring rejste Vanunu i januar 1986 ud for at finde nye arbejds- og levemuligheder. Dette førte ham til Australien, hvor han fik kontakt med den colombianske journalist Oscar Guerrero. Vanunu besluttede sig for med hans hjælp at offentliggøre sin viden fra arbejdet i atomcentret Dimona.
I sommeren 1986 fløj Vanunu derfor til London, hvor han indgik en aftale med Sunday Times (1). Avisens chefredaktion nedsatte en ekspertgruppe, som gennemtjekkede Vanunus materiale, inklusive de medbragte 80 fotografier, som han hemmeligt havde optaget under sit arbejde på Dimona.
Den 5. oktober 1986 bragte Sunday Times en stort opslået, illustreret artikel om Israels atomvåbenproduktion og Dimonas bygningskompleks. Ekkoet var kolossalt. Artiklen dokumenterede, hvad Israel hårdnakket havde benægtet, nemlig at man i flere år havde fremstillet nuklearvåben. Med et anslået arsenal på mellem 200-500 atomvåben placerede Israel sig med ét slag som den sjette største atommagt i verden.

Vanunu bortført
Imens var Vanunu selv sporløst forsvundet, og da han stadig ikke dukkede op, begyndte rygterne at løbe løbsk. Virkelighedens hændelser overgik dem dog langt, da sandheden endelig kom frem.
Vanunu havde i London truffet en kvinde ved navn Cindy. Hun foreslog, at de tog en tur sammen til Rom, hvor de kunne bo i hendes bortrejste søsters romantiske lejlighed. Men i den 'tomme' lejlighed ventede en specialkommando fra Mossad, Israels efterretningstjeneste på udenrigsplan.
Vanunu blev bedøvet med æter, og Cindy gav ham en stærkere bedøvende indsprøjtning. Derefter pakkede agenterne deres offer ned i en transportkasse til appelsiner og bragte ham om bord på et fragtskib under israelsk flag.
Da Vanunu kom til bevidsthed, befandt han sig allerede i Tel Aviv. Politiets forhørsleder fortalte ham, at 'Cindy' var hemmelig agent for Mossad, og hendes mission havde været at få ham lokket til Rom. Hun lever i dag som Cheryl Goodman i USA. (2)
I den internationale offentlighed forblev Mordechai Vanunu dog sporløst forsvundet, indtil myndighederne i Tel Aviv bekendtgjorde hans 'anholdelse', umiddelbart før processen mod ham startede i december 1986.

I isolation i Israel
Han befandt sig i isolationsafdelingen i Askelon-fængslet. Enhver kontakt til omverdenen var strengt forbudt. Retsbygningen, hvor processen fandt sted, lignede en fæstning, og Vanunu måtte på vejen frem og tilbage fra retsbygningen bære motorcykelhjelm og håndjern.
Dog lykkedes det for Vanunu ved starten af processen at overliste sin eskorte. Han nåede at råbe ordet 'Rom!' til de forsamlede journalister foran retsbygningen, og det lykkedes ham at fremvise sin håndflade, hvorpå han havde skrevet: 'Jeg blev bortført i Rom, Italien, den 30. september 1986. Fly fra London BA 504.' Det var en let sag for journalisterne at undersøge Vanunus oplysninger.
Men derefter fik Vanunu en sæk over hovedet, og sirener blev sat i gang ved ankomst og afgang fra retsbygningen for at overdøve eventuelle tilråb til de ventende journalister. Skandalen, som Israels statsterroristiske aktion udløste, var dog en kendsgerning, som straks bredte sig til mulige medansvarlige på højeste, politiske plan.
Sunday Times fandt i øvrigt senere ud af, at den australske efterretningstjeneste var vel informeret om Vanunus forehavende og havde givet sine oplysninger videre til sin engelske pendant samtidig med Vanunus ankomst til London.

Israel diskuterede likvidering
Indtil i dag er det uklart, hvilken rolle den engelske efterretningstjeneste spillede i affæren.
London Financel Times havde den 9. november chokeret offentligheden med påstanden om, at den daværende israelske ministerpræsident Simon Peres i en telefonsamtale forud havde informeret daværende premierminister Margaret Thatcher om 'den forestående hjemføring af Vanunu'. Fra Downing Street kom omgående en skriftlig tilbagevisning af påstanden.
Men umiddelbart før den forestående medieafsløring af Israels atomvåben i Sunday Times havde den israelske premierminister Simon Peres kunnet nedsætte en krisestab bestående af politikere og efterretningsfolk. Her diskuterede man blandt andet en eventuel likvidering af Vanunu. Dette skridt blev dog forkastet , da man var overbevidst om, at den britiske og amerikanske efterretningstjeneste allerede vidste besked om Vanunus afsløringer.
Mange år senere kom det også frem, at den colombianske journalist Oscar Guerrero, som formidlede Vanunus insidehistorie til Sunday Times, også i al hemmelighed tilbød historien til konkurrenten Sunday Mirror. Avisens udgiver, Robert Maxwell gav kopier af Vanunus materiale videre til den israelske ambassade. Som svar på Sunday Times` afsløringer fremstillede Sunday Mirror på forsiden Vanunu som notorisk løgner. Maxwell blev senere afsløret som medarbejder for Mossad; han druknede under uafklarede omstændigheder i 1991.

Lever i husarrest
Vanunu tilbragte 18 år i fængsel. Af dem var han 12 år i total-isolation.
De første år af isolationen var Vanunu underkastet forhold, som Amnesty International allerede i 1970`erne klassificerede som 'hvid tortur'. Denne form for tortur har til formål at nedbryde fangers identitet og helbred uden synlige tegn på voldanvendelse.
Efter to år gik han i en 33-dages sultestrejke. Derefter blev hans situation minimalt forbedret. Han fik blandt andet lov til at skrive breve til sine nærmeste. Efter isolationsårenes afslutning fik han tilladelse til at modtage besøg fra pårørende hver anden uge.
Det anslås i dag, at Israel er i besiddelse af mellem 200 til 500 atomvåben samt et højt teknologisk affyringssystem. Dermed har landet i løbet af 1990`erne fortrængt Storbritannien fra pladsen som verdens femte største atommagt. Skønt Israel i forhold til både USA og Rusland kun udgør en miniature atommagt, så er landet de facto blevet en atomstormagt.
Mordechai Vanunu var 31 år, da han i Rom blev kidnappet af Mossad. Den 21. april 2004 blev han løsladt efter 18 års fangenskab i israelske fængsler. 12 års totalisolation, utallige chikaner og overgreb kunne ikke nedbryde hans identitet. Straks efter løsladelsen lovede han ved en pressekonference foran fængslet, at han ville fortsætte kampen for, at Israel undertegner den internationale overenskomst om kontrol og begrænsning af nuklear våbenteknologi og andre masseødelæggelsesvåben.
De israelske myndigheder har pålagt Vanunu en række forbud: Han må ikke rejse ud af Israel, han må ikke opsøge ambassader, og det er ham strengt forbudt at tale med journalister. I dag lever han i husarrest og har forbud mod at møde udlændinge. Overtræder han et af disse forbud, vil han atter blive anholdt og fængslet.

Noter
1) Sunday Times er søndagsudgaven af Times, den konservative presses flagskib.
2) Peter Hounam: Woman from Mossad. The Torment of Mordechai Vanunu. London 1999.
Andre kilder:
Mark Gaffney: Dimona. The Third Temple. The Story Behind the Vanunu Revelation. Brattleboro,1989.

Kronikken er forkortet af Arbejderens redaktion. Den kan læses i sin helhed på www.autonominfoservice.net