Ideen om at vinde valget på gyldne, uforpligtende fremtidsløfter er genbrug fra Foghs opskrift frem til valget i 2007. En gennemgang af de 13 konkrete mål-sætninger fra arbejds-programmet fra 2005 viser i dag, at kun én af målsætningerne blev indfriet, mens regeringen decideret missede ni
af cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund
Regeringens netop offentliggjorte arbejdsprogram lover danskerne en gylden fremtid - om 10 år. I 2020 skal Danmark være verdens bedste på en lang række områder:
* Økonomisk skal Danmark være blandt verdens 10 rigeste lande
* Uddannelsesmæssigt skal danske skolebørn være blandt de dygtigste i verden og danske universiteter bland de bedste
* Sundhedsmæssigt skal vi være blandt de 10 lande i verden. Hvor man lever længst
* Energi og miljømæssigt skal Danmark være blandt verdens mest energieffektiv
* Ja, vi skal endog være blandt de mest lige og frie lande.
Som det således tydeligt fremgår, er regeringen Løkkes nye arbejdsprogram bygget op om Lars Løkke Rasmussens 'danske drøm', som han lancerede på Venstres seneste landsmøde.
Denne 'danske drøm' affødte som bekendt ved lanceringen en del diskussion og kritik, ikke mindst om fraværet af konkrete anvisninger på, hvordan disse ganske omfattende mål om et Danmark i verdensklasse egentligt skulle nås.
Man forstod dog, at det ville sløret blive løftet for senere, ikke mindst når regeringen fremlagde et nyt arbejdsprogram.
Nu foreligger så dette arbejdsprogram: Danmark 2020 - Viden, vækst, velstand, velfærd. Hvis man leder efter en mere gennemarbejdet strategi for de stort klingende mål om, hvordan Danmark skal blive blandt verdens bedste på snart sagt alle områder, bliver man imidlertid skuffet.
Sammenkogt ret
Efter gennemlæsning må man konstatere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de store overskrifter i form af de ti mål og så de midler og konkrete forslag, som arbejdsprogrammet oplister nedenunder overskrifterne.
Arbejdsprogrammet rummer slet og ret en samling konkrete initiativer, regeringen allerede har taget, og konkrete initiativer, man lige nu har gang i, suppleret med bebudede planer og redegørelser af alskens slags.
For den, der har været embedsmand som jeg, er det tydeligt, at de forskellige ministre og ministerier er blevet bedt om at bidrage til programmet og i mangel af mere langsigtede og grundlæggende overvejelser har valgt simpelthen at sende det ind, som man nu for tiden har gang i eller på bedding.
Programmet mangler simpelthen i en sådan grad langsigtede overvejelser og analyser, at de 'ambitiøse' mål nærmest må være i strid med reklamelovgivningen, idet der i programmets mere konkrete afsnit i den grad mangler dækning for de gyldne løfter i overskrifterne.
Spørgsmålet er da også, om programmet ikke først og fremmet er valgtaktisk tænkt. Papir er som bekendt taknemmeligt, og med flotte overskrifter på glittet papir håber Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen måske at kunne imponere den danske befolkning til ved det kommende folketingsvalg at genvinde VK-regeringen.
Og her er det jo så bekvemt, at der er mere end to valgperioder til 2020, hvor programmets gyldne fremtid skal indfries. Til den tid sidder formentlig hverken Lars Løkke Rasmussen eller Lene Espersen længere i regeringen, men er rykket videre til 'nye udfordringer'.
Og skulle de sidde i regering stadig - ja om ti år har glemslens nådige slør nok sænket sig over dette program.
Men her og nu har programmet formentlig også en anden funktion. VK-regeringen liner i disse dage op til en ny etape i sit nyliberalistiske projekt om at rulle velfærdsstaten tilbage. Dette skal ske gennem omfattende besparelser i den velfærd, som den ene undersøgelse efter den anden ellers har vist, at danskerne hæger om.
Mon ikke den tanke derfor har spøgt i regeringens hoveder, at det ville være godt, hvis den beske 'kur' kunne forsødes og tilsløres med, at bag 'ofrene' venter belønningen - i form af 'verdens bedste fremtid'.
Genbrug
Som det tydeligt fremgår, bliver man sørgeligt skuffet, hvis man søger efter originalitet i dette arbejdsprogram. Det er der ikke, hverken i analyser eller forslag. Man får på trods af regeringsomdannelsen et indtryk af en regering, som idémæssigt er udtømt.
Selve ideen om at vinde valget på gyldne, uforpligtende fremtidsløfter er da også lige lukt genbrug fra Foghs opskrift frem til valget i 2007.
Her lykkedes det at vinde valget ikke mindst ved hjælp af flotte planer i form af Kvalitetsreformen og Globaliseringsprogrammet, der tankevækkende nok præcist lovede, at Danmark skulle blive verdens bedste til uddannelser, forskning, innovation med mere. Og hvor mange af målene i øvrigt i betydelig udstrækning igen var genbrug fra regeringens arbejdsprogram fra 2005.
Det flotte valgprogram blev så behændigt garneret med skattelettelser, og det lykkedes at imponere eller købe et flertal tilstrækkeligt meget til at genvinde VK.
Så hvorfor ikke prøve en succesfuld opskrift igen?
Som bekendt havde regeringen imidlertid næppe vundet valget, før mange af planerne havnede i skuffen og/eller mistede regeringens interesse.
Som anført var mange af punkterne i globaliseringsprogrammet i sig selv gentagelser fra regeringens arbejdsgrundlag fra 2005, hvor man dengang - lidt uforsigtigt - havde sat deadline for realiseringen heraf allerede i 2010.
En gennemgang af de 13 konkrete målsætninger for Danmark fra arbejdsprogrammet fra 2005 viser her i dag i 2010, at faktisk kun én af målsætningerne blev indfriet, mens regeringen decideret missede ni af målsætningerne.
Herunder så væsentlige målsætninger som at øge gennemførelsen af ungdomsuddannelser og reducere sygefravær og tilbagetrækningsalder.
Man kan på den baggrund spørge, om det seneste arbejdsprograms endnu mere himmelstræbende løfter skulle have større troværdighed?
Ikke blot er jo en stor del af bemandingen i regeringen Løkke genbrug fra regeringerne Fogh, om end der er byttet rundt på pladserne, men der er således tale om et udstrakt genbrug af Foghs opskrifter.
Valgtaktik
Det gælder også det vækstforum, som Løkke har nedsat til at danne ramme om lanceringen af regeringens økonomiske strategi. Der er her tale om en tydelig kopi fra Foghs Globaliseringsråd - og med den samme funktion:
At forberede og modne 'offentligheden' på regeringens ubehagelige økonomiske planer og med gyldne fremtidsløfter forsøde den beske medicin.
Ved Globaliseringsrådet var det den historiske forringelse af tilbagetrækningsalderen i Velfærdsaftalen, som skulle hjælpes på vej. Nu er det VK`s omfattende velfærdsnedskæringer.
Man kan stille betydelige spørgsmål til regeringen Lars Løkke Rasmussens eksistensberettigelse.
På trods af ny statsminister, omfattende ministerrokade og nyt arbejdsprogram har vælgerne aldring haft mulighed for at tage stilling til, om de egentlig vil have sådan en regering. Vi har bare arvet den.
Der er ikke tale om en regering, som synes at have noget nyt at byde på eller at have en egen mission, men om en regering, der i udpræget grad repræsenterer genbrug af tidligere opskrifter. Ja, der er oven i købet tale om en regering, der har ført en fejlslagen økonomisk politik, og man kan stillede spørgsmålet, om den repræsenterer en økonomisk ledelse af landet.
Regeringens arbejdsprogram viser ingen vej frem. De gyldne fremtidsløfter om verdens bedste Danmark i 2020 er uden dækning og indhold og formentligt endnu et forsøg på at imponere vælgerne til at betro regeringsmagten til VK ved det kommende folketingsvalg.
Et valg, som meget tyder på, at Lars Løkke Rasmussen sigter på inden udløbet af dette år, mens skattelettelserne stadig kører for fulde omdrejninger, og inden afgiftsforhøjelser og velfærdsbesparelser er slået igennem.
Her vil det så vise sig, om befolkningen køber Lars Løkke Rasmussens genbrug af Foghs gamle formel: at tage 'gyldne fremtidsløfter' til gengæld for nok så kontante velfærdsforringelser her og nu?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278