13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HK Handel solgte de lavtlønnede

HK Handel solgte de lavtlønnede

Torsdag, 04. marts, 2010, 00:00:00

Det er en ringe kompensation for virkningerne af en lukkelov, der betyder, at butiksansatte skal arbejde på alle mulige og umulige tidspunkter

fra Enhedslistens Fagligt Landsudvalg
Enhedslistens faglige landsudvalg mener, at de lavestlønnede blev ladt i stikken i HK-Handels overenskomstforlig
Forliget siger, at grundlønnen på HK-Handel`s område stiger med samme beskedne satser som i industriforliget, det vil sige med 1,10 kroner i år og 1,75 kroner næste år.
Det sikrer ikke købekraften for de tusindvis af lavtlønnede HK`ere. Stigningerne vil blive ædt op af inflationen, og mere til.
Det er heller ingen håndsrækning til ligelønnen. Hovedparten af de lavtlønnede er kvinder, men de vil også de næste to år blive spist af med en månedsløn, der ikke engang giver ret til højeste dagpengesats.
Det er et meget beskedent plaster på såret, at anciennitetstillægget stiger med to gange 25 øre til i alt 2,50 kroner. Men det kræver, at man har været ansat et år, så tusindvis vil ikke få glæde af det i en branche, hvor der er stor udskiftning.
Det er godt, at der indskrives en ret til årlig lønforhandling, men hovedproblemet på butiksområdet er stadig den svage faglige organisering. Det er derfor tvivlsomt, hvor mange ansatte, der reelt kommer til at gøre brug af denne ret.
Ligelønsloven skrives ind i overenskomsten, men uden yderligere redskaber til tillidsrepræsentanterne til at sikre, at den bliver overholdt.
Der gives to ugers mere betalt forældreorlov, ligesom i industrien.
Ansatte i søndagslukkede butikker får en halv fridag mere juleaftens- og grundlovsdag. Og ansatte i søndagsåbne butikker får ret til betaling for 2 1/2 fridag. Det er en ringe kompensation for virkningerne af en lukkelov, der betyder, at butiksansatte skal arbejde på alle mulige og umulige tidspunkter.
HK-Handel`s topforhandler Jørgen Hoppe har således ikke levet op til løftet om at sikre reallønnen. Et løfte har han dog holdt:
Han ville ikke prioritere afskaffelse af 50 procent-reglen, og det har overholdt!

Vedtaget den 28. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp