I dag fylder Finn Hermann 70 år. I næsten 70 år har han været optaget af kommunismen

af Anker Schjerning
Arbejderens kunstanmelder Finn Hermann kom til verden 4. marts 1940. Han kom i opposition til sit åndsaristokratiske barndomsmiljø, der var engageret i formidling af den tids kunstnerisk-avantgardistiske litteratur. Hjemmet lå i Danstrup ved Fredensborg.
Finn var allerede som dreng fascineret af begrebet 'kommunisme' og nærede en skjult sympati for de kommunister, som aviserne altid rakkede ned på. Han mødte diverse kunstnere, som billedhuggeren og kommunisten Astrid Noack. Hende beundrede han på afstand.
Finn uddannede sig først i 1960`erne til gymnasielærer i fransk og billedkunst og var ansat på Horsens Statsskole fra 1965 til 1998.
Efter en kort periode som medlem af Studenterforeningens kunstfraktion starter hans engagement på venstrefløjen i Studentersamfundet og dens marxistiske fraktion Clarté. Det fortsætter hos VS (Venstresocialisterne), hvor han er medlem fra 1968-70 og igen op til folketingsvalget i 1973, indtil han i december 1973 anbefaler at sætte kryds ved DKP`s liste K - stærkt opfordret af folk fra den lokale Horsens-afdeling af DKP.
1970`erne var et årti, hvor venstrefløjen forgudede almindelige arbejdere, og hvor intellektuelle blev anset for andenklasses revolutionære. Sådan blev Finn betragtet af sine tidligere elever fra gymnasiet, som efter studentereksamen havde fået job som havnearbejder eller murerarbejdsmand. De gav tonen an i partiafdelingen i Horsens og havde status i kraft af deres tilhørsforhold til den arbejderklasse, som var udset til at spille den førende rolle i den revolutionære kamp i modsætning til de vaklende mellemlag, som gymnasielærer Finn var en del af.
Det var ikke let at forene rollerne som medlem af DKP og gymnasiets lærerkorps, hvor han blev mødt med hovedrysten, når han gik rundt på skolen i træsko. Han blev betragtet som outsider i lærerkollegiet.

Inde og ude af DKP
Her er det passende at springe frem til 2005, hvor DKP var præget af de sædvanlige stridigheder for og imod engagementet i Enhedslisten. Finn havde frem til det års landsmøde forholdt sig kritisk til den Enhedsliste-skeptiske landsledelse, hvor Henrik Stamer Hedin og Birgit Unnerup spillede førsteviolin.
Finn var med i en gruppe, som gjorde et forsøg på at samle alle medlemmer af Enhedslisten, som opfattede sig selv som kommunister, blandt andre medlemmer af SAP samt nuværende eller tidligere medlemmer af de små kommunistiske partier. Gruppen fik navn efter dens første mødested det Ungarske Vinhus i Odense.
Disse bestræbelser har til dato ikke haft den store tilslutning. De var ikke koordineret med DKP`s landsledelse, og det gav anledning til en del mistro og skepsis i partiet. En af konsekvenserne af dette forløb blev, at Finn forlod DKP. Han kom dog hurtigt med igen og er nu et af de 13 medlemmer af DKP`s landsledelse.

Over et glas rødvin
Dette fødselsdagsportræt bygger på en samtale mellem Finn, Terkild Marker og undertegnede over et glas rødvin på Café Viggo på Værnedamsvej.
Vi bad ham give et bud på årsagerne til den atomiseringsproces, som DKP har været igennem. Finn tænker længe og kommer frem til partiets manglende evne til at formidle en fælles kampånd mellem arbejdere og intellektuelle. Splittelsen var resultat af en arv af uenigheder.
Vi spurgte, hvordan han trives i rollen som kunstanmelder og DKP-medlem i samarbejdet med de kammerater fra Kommunistisk Parti, der udfører det daglige slid med at få Arbejderen på gaden, og Finn svarede, at han har det godt med stemningen på bladet. Han føler, at han har frihed til at skrive, som han har lyst til.
Finn slutter med en uforbeholden ros til det lille røde dagblad, som fortjener mange flere læsere og endvidere DKP`s energiske og konstruktivt kritiske opbakning.