Hvorfor er den nye voksende trådløse luftforurening fra det stigende antal mastesendere med mobile radiobølge- og mikrobølgesignaler slet ikke omtalt?
af Bente-Ingrid Bruun, Lyngby
Nu er Sundhedsstyrelsens publikation 'Tænk sundhed ind i miljøet' - et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats - udkommet.
Med kommunalreformen har kommunerne fået ansvar inden for både sundhedsfremme og miljø, og dermed har kommunerne mulighed for at samtænke miljø og sundhed.
Det er velkendt at miljøfaktorer som støj og luftforurening har indvirkning på menneskers helbred. Publikationen er Sundhedsstyrelsens bud på en model til at prioritere den lokale miljømæssige indsats efter. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på, at en vigtig miljøfaktor er prioriteret væk.
Hvorfor er den nye voksende trådløse luftforurening fra det stigende antal mastesendere med mobile radiobølge- og mikrobølgesignaler slet ikke omtalt, selv om der kommer et stigende antal internationale opråb og advarsler fra forskere og læger om elektromagnetisk bestrålings biologisk skadelige virkninger, og der kommer flere og flere cancerophobninger-/clusters omkring mastesenderne?
Det er godt, der nu kommer sundhedsøkonomiske analyser over konsekvenserne af miljømæssige belastninger, der er en sygdomsbyrdemåling for risikofaktorer på miljøområdet, men der mangler estimerede faktorer i DALY`er (Disability Adjustet Life Years).
Her er den elektromagnetisk bestråling, EMR nemlig heller ikke medtaget.
Det er påtrængende nødvendigt, at der påbegyndes en EMR estimering, når der skal afholdes en WHO Miljø og Sundhed-ministerkonference i foråret 2010.
Det er ikke nok at medtage luftpartikler, radon, passiv røg, benzen, støj, bly, ozon, diozin og formaldehyd. Uden et EMR estimat så svigtes kommunerne, når de skal samtænke miljø og sundhed vedrørende de trådløse belastninger.
Børn eksponeres i stigende grad med EMR i skoler, i transportmidler og andre steder i det offentlige kommunale rum, samt i de private boliger på grund af krydsbestråling med signaler fra 3G, TETRA, WiFi, Wlan og WiMax.
Det er Else Smith, leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen (SST) der har skrevet forordet, og det er på høje tid, at administrerende direktør Jesper Fisker og centerchef Else Smith tager et forebyggende EMR ansvar på deres skuldre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278