Her er vi jo i en tid, hvor debatten om undervisningen i vore skoler er på sit højeste. Og det undrer i hvert fald mig, at der er ingen, der taler om behovet for større samfundsviden
af Klaus Jensen, Randers
Efter at have deltaget i flere samfundskurser har jeg været overrasket over at finde ud af, at den samfundsviden, som jeg mente at være i besiddelse af, i virkeligheden ikke var særlig stor.
Men det er næsten endnu mere interessant at opdage, at jo mere viden man får, jo mere bevidst bliver man om, at der er behov for større viden, for man ved jo faktisk forsvindende lidt.
Til gengæld er det jo indlysende, hvor let vore politikere har ved at manipulere med os på en til tider skræmmende måde. Det er dog trist at tænke på, at de selv samme politikere måske går ud og ændrer vores verden, uden at være bevidste om, at de ikke ved alt.
Her er vi jo i en tid, hvor debatten om undervisningen i vore skoler er på sit højeste. Og det undrer i hvert fald mig, at der er ingen, der taler om behovet for større samfundsviden.
Jeg har selv to teenagebørn, som siger om samfundsfag: Hvad skal vi med det, det er kedeligt.
På mig virker det næsten, som om skolen nedprioriterer faget. Men det er måske ikke så underligt, for hvis ikke læreren ved alt, hvem gør så?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278