Kommunistisk Partis landsledelse diskuterede på sit møde i lørdags forløbet af klimatopmødet og partiets indsats op til og under topmødet. Arbejderen offentliggør her partiets status efter COP15

Klimatopmødet COP15 var det hidtil største internationale møde, der har været afholdt i Danmark. Udfordringen for COP15 var åbenlys og entydig. Den dramatiske udvikling, der allerede er sket med klimaet, har haft meget alvorlige konsekvenser, ikke mindst for verdens fattige lande.
De menneskeskabte klimaforandringer kan først og fremmest føres tilbage til den voksende CO2-udledning. Hvis ikke den hurtigt reduceres markant, vil klimaforandringerne løbe ud af kontrol. Allerede i dag er en række små østater truet af klimaforandringerne. Hvis ikke udviklingen vendes, kan det i sidste ende være menneskehedens eksistens der står på spil.
Alligevel sluttede COP15 uden en solidarisk, bæredygtig og bindende politisk aftale. En aftale som millioner af mennesker havde håbet på og kæmpet for ville blive resultatet af klimatopmødet i København. Hopenhagen endte som Brokenhagen og COP-enhagen. Det skyldes ikke mindst USA og det danske formandskab for COP15.
Klimatopmødet afspejlede, at det internationale styrkeforhold er under hurtig forandring. USA er ikke længere enerådig, men står svækket - ikke mindst som følge af den dybe økonomiske krise. Ikke mindst Kina trådte op til og under COP15 frem som en global aktør i samspil med lande som Indien, Brasilien og Sydafrika, der er de økonomiske sværvægtere i Group 77.
ALBA-landene, som også er med i Group77, spillede en meget vigtig rolle for, at kampen for klimaet blev skærpet og placeret i en antiimperialistisk og antikapitalistisk ramme og strategi. I det hele taget spillede udviklingslandene en meget aktiv og positiv rolle. De afviste at danse efter USA's taktstok og optrådte mere samlet og kæmpende, end vi har set det i årtier.

En vigtig alliance
Titusinder af klimaaktivister kom til landet for at påvirke topmødets beslutninger. De folkelige aktiviteter var samlet med afsæt i Klimaforum09, som gennemførte et stort og mangfoldigt alternativt topmøde. Aktiviteterne kulminerede med den store demonstration den 12. december.
På tværs af landegrænser og organisationstilhørsforhold var demonstranter fra hele verden forenet bag kravene om en bæredygtig udvikling. Inde på selve topmødet rejste det store flertal af verdens lande de samme krav, som stod på demonstranternes bannere. Det blev den hidtil største klimaaktion i Danmark med 100.000 mennesker, herunder en synlig og markant blok fra Kommunistisk Parti.
Under topmødet var København fuld af hundredevis af danske og udenlandske ngo'er og sprudlede af politiske aktiviteter.
Kampen for klimaet er alt for vigtig til at overlade til repræsentanter for de store industrinationer, som historisk og aktuelt bærer hovedansvaret for klimaproblemerne. Det var afsættet for at Dansk Cubansk Forening i samarbejde med 21 faglige og politiske organisationer - heriblandt Kommunistisk Parti - tog initiativ til afholdelse af et folkemøde i Valbyhallen den 17. december.
Med præsidenterne Hugo Chaves og Evo Morales i spidsen fremlagde ALBA-landenes repræsentanter deres visioner om bæredygtighed og solidaritet på et meget vellykket møde, som samlede 4000 deltagere.
Udviklingen af denne spirende alliance tog et stort skridt frem under COP15 og understreger, at klimakampen er rykket højt op på den globale politiske dagsorden, og kan blive en vigtig løftestang i et strategisk opgør med imperialismen og det kriseramte kapitalistiske system.
Den kamp, der er foregået i og udenfor Bella Centret, er klassekamp. På mange planer er det en omfattende politisk og ideologisk kamp, der afspejler de grundlæggende modsætninger, der præger verden i dag. Modsætningerne mellem kapitalisme og socialisme, mellem arbejde og kapital, mellem imperialismen og udviklingslandene og mellem de imperialistiske lande indbyrdes.

En bæredygtig aftale skulle forhindres
Imperialismen forberedte - med USA i spidsen - et gigantisk bluffnummer i København. Allerede op til topmødets start satte USA sig i spidsen for de stærke industrilande og transnationale monopoler, som ville forhindre, at den nødvendige klimaaftale blev resultatet af topmødet i København. Det danske formandskab placerede sig som et villigt redskab for denne strategi.
Illusionerne om præsident Obama var de amerikanske monopolers trumf på topmødet. Planen var, at Obamas oratoriske evner kombineret med det danske formandskab i rollen som redskab for USA og løfterne om 100 milliarder dollars i bistand til udviklingslandene ville kunne købe, lokke og true udviklingslandene på plads, sådan som det er sket utallige gange før. USA satsede tydeligvis på at benytte COP15 til at styrke sin globale stilling og isolere Kina og andre lande, der udfordrer USA`s globale dominans.
USA og dets allierede kom til COP15 for at sikre den kriseplagede kapitalismes overlevelse. Ikke mindst USA og EU lagde en dæmper på deres indre modsætninger og rivalisering. Med endeløse læbebekendelser til nødvendigheden af en grundlæggende klimaforandring ønskede de at sprede illusioner om mulighederne for at afværge klimakatastrofen inden for det kapitalistiske systems rammer.
De lovpriste 'markedet' blandt andet med forslag om at udvide handlen med CO2-kvoter, på trods af at netop disse kvoter har været et figenblad for at skjule industrilandenes stigende CO2-udslip.
De forsøgte at placere klimaspørgsmålet løsrevet fra klasser og klassekamp og hævet over kampen mellem imperialismen og udviklingslandene.
De ønsker, at industrilandene kan udnytte deres monopol på grøn teknologi som en ny kilde til profit. De ser den grønne teknologi som et redskab til at holde udviklingslandene i undertrykkelsens og fattigdommens lænker, i takt med at de fossile brændstoffer bruges op.
De forsøgte både under og efter topmødet at undergrave og svække FN. På trods af at det var USA og en snæver kreds af dets allierede, der mere eller mindre åbenlyst saboterede en bæredygtig aftale, forsøgte man at fremstille FN systemet som en medvirkende årsag til sammenbruddet.
De afviste, at bæredygtige klimaløsninger må findes i et samarbejde mellem frie og ligestillede nationer, som alle har ret til at fremlægge deres ideer og forslag. I stedet lovpristes den stærkes ret til at diktere og forsvare sine privilegier.
De fremsatte forslag om, at industrilandenes økonomiske bidrag til udviklingslandene ikke blev styret gennem FN men gennem IMF og Verdensbanken, som først og fremmest kontrolleres af USA.

Obama kom tomhændet
Obamas deltagelse i COP15 blev i de borgerlige medier fremstillet som forudsætningen for, at topmødet kunne ende med et godt resultat for klimaet. Medierne spredte illusioner til Obamas strategi om amerikansk lederskab i dialog med EU - blandt andet understøttet af det svenske EU-formandskab og det danske formandskab for COP15 allerede under de forberedende møder, inden COP15 åbnede.
Obama tilbød reelt at reducere USA's CO2 udslip med fire procent. Han fremstillede USA som en storstilet donornation, der tilbød verdens fattigste lande milliarder af dollars i udviklingsbistand for at sikre en omstilling til klimaforandringer.
I virkeligheden kom Obama tomhændet til COP15. Han afviste at stoppe USA globale udplyndring. Han forsvarede USA`s overforbrug og den nyliberale forbrugerisme. Han afviste at betale USA historiske andel af den såkaldte klimagæld til de fattige lande. Han krævede, aktivt støttet af det danske formandskab, at Kina skulle reducere sin CO2 udledning markant på trods af, at Kinas udledning af CO2 per indbygger kun er godt 20 procent af USA's .
Kravet om at få adgang til en detaljeret overvågning af Kinas økonomiske udvikling var Obamas ultimative trumf for at forhindre en bæredygtig klimaaftale i København - samtidig med, at han forsøgte at placere ansvaret for sammenbruddet hos Kina og andre udviklingslande.
Det skete på trods af, at Kina aktivt arbejdede for og gav konkrete tilsagn om at bidrage til en bæredygtig og bindende aftale. Kina gjorde det ligeledes klart, at man ikke ønskede økonomisk hjælp fra andre til en bæredygtig udvikling af landets økonomi.

Dansk formandskab saboterede en aftale
Det danske formandskab har spillet en utrolig negativ rolle. På baggrund af erfaringerne omkring Kyoto-aftalen og udmeldingerne fra USA var det i årevis tydeligt, at ikke mindst USA ville være en hovedhindring for en global aftale i København.
I stedet for at lægge et globalt pres for at tvinge USA til indrømmelser eller isolere USA - som man gjorde det i Kyoto - indgik det danske formandskab en politisk studehandel med USA, allerede inden COP15 var startet.
Derfor opgav den danske regering allerede inden topmødets start at få vedtaget en juridisk bindende aftale.
Derfor undlod Lars Løkke Rasmussen at leve op til et formandskabs forpligtelser om at konsultere og høre på alle verdens lande. Det første udkast til topmødedokument, Danmark fremlagde, indeholdt ifølge den sudanske talsmand for de 131 udviklingslande i organisationen Group 77, Lumumba Stanislaus Di-Aiping, ikke et eneste af udviklingslandenes krav.
I slutfasen brugte det danske formandskab regulære kupmetoder. På lukkede forhandlinger mellem repræsentanter for bare 26 lande - herunder USA, EU og det danske formandskab - diskuterede man et forslag til slutdokument udarbejdet af USA, som ingen mulighed havde for at blive enstemmigt vedtaget, sådan om det forudsættes i FN's charter.
COP15 endte i totalt og skandaløst kaos. Da hovedparten af verdens ledere var rejst hjem - uden at der var indgået en aftale - genåbnede Lars Løkke Rasmussen den afsluttende runde af forhandlingerne midt om natten. Hans mål var at få COP15 til at godkende den såkaldte Copenhagen Accord, som topmødets sluterklæring.
Det medførte skarpe protester fra ALBA-landene og fra den sudanske talsmand for udviklingslandene i Group 77. De kritiserede skarpt det danske formandskab. De påpegede, at Copenhagen Accord lægger det op til hvert enkelt lande at beslutte sine egne mål for CO2-reduktion og at dokumentet ikke på nogen måde sikrer den nødvendige reduktion af udledningen af CO2.
Som formandskab burde det danske formandskab - i konsultation med alle FN`s medlemslande - have arbejdet for en global bindende klimaaftale. En aftale der sikrede en markant reduktion af den globale CO2-udledning, sikrede at industrilandene betalte deres klimagæld og byggede videre på principperne i Kyoto-aftalen.
Copenhagen Accord lever ikke op til dette. Derfor blev der rejst en omfattende kritik af Copenhagen Accord, både fra udviklingslande, klimaeksperter og ngo`er.
Da dokumentet ikke fik enstemmig tilslutning, kunne det i henhold til FN's regler ikke godkendes, men kun tages til efterretning. Derfor sluttede COP15 uden en fælles erklæring.

COP-enhagen
Allerede inden COP15 påpegede både jurister og ngo`er fra ind- og udland, at ikke mindst den såkaldte lømmelpakke truede grundlæggende demokratiske rettigheder og demonstrationsretten. Lømmelpakken blev med rette kritiseret som en bevidst forsøg på at true mange til at holde sig væk fra de fredelige demonstrationer under klimatopmødet og kriminalisere og mistænkeliggøre lovlig politisk aktivitet.
Op mod 2000 fredelige demonstranter blev tilbageholdt. Det er de mest omfattende anholdelser i Danmarks historie. Mange sad bagbundne i timevis på den iskolde asfalt og endte i burene i det såkaldte klimafængsel i Valby.
Politiet benyttede mulighederne for såkaldte forebyggende anholdelser til det yderste. Antallet af telefonaflytninger steg voldsomt op til og under topmødet. Fire aktivister fra Greenpeace blev varetægtsfængslet i 20 dage for en fredelig happening.
Politiet overvågede, ransagede og anholdt, men stillede kun nogle ganske få for en dommer. Alligevel blev dets optræden støttet af det store flertal af Folketingets medlemmer. Det understreger endnu engang, at demokratiet i Danmark er i en elendig forfatning.
I forbindelse med COP15 udviklede der sig en vigtig diskussion om civil ulydighed. Som parti påpegede vi, at man ikke kan diskutere aktionsformer løsrevet fra tid og sted og ikke diskutere form løsrevet fra indhold.
Kommunistisk Parti var imod planerne om at trænge ind på COP15 og afbryde mødet. Vi så topmødet som et helt legitimt møde indkaldt af FN. Vi påpegede at hovedparten af delegationerne inde i Bella Centret var vigtige og nødvendige allierede og på ingen måde et legitimt aktionsmål.
En aktion og dens budskaber må ikke mindst bedømmes på, hvordan den påvirker de mennesker, som det er helt afgørende at inddrage i de kampe, som vi ved ligger lige om hjørnet.
Derfor advarede Kommunistisk Parti mod at uovervejede aktioner kunne få demonstrationernes og aktionernes politiske budskaber til at drukne i tåregas. Vi understregede, at fokus må fastholdes på bevægelsens politiske krav og langsigtede målsætninger og ikke forsvinde i mørket på grund af masseanholdelser og politibrutalitet, sådan som det er sket så mange gange før.
Kommunistisk Parti understregede ligeledes, at det i en situation, hvor magthaverne søgte at skræmme demonstranterne væk fra gaderne, var helt afgørende at fastholde bredden og den folkelige karakter af protesterne.
Vi noterede derfor med tilfredshed, at aktionsplanen reelt blev ændret og den oprindelige målsætning om at storme COP15 erstattet med afholdelsen af et folkets topmøde i nærheden af COP15. Som parti er vi fortsat klar til at bidrage til diskussionen om aktionsformer .

Klimaforum09
Parallelt med COP15 i Bella Centret, samledes hundredevis af ngo'er og tusinder af aktivister i Klimaforum 09.
Det alternative topmøde vedtog Folkets erklæring - fra klimaforum09. Det er et meget positivt dokument, der sætter kampen mod klimaforandringerne ind i en global sammenhæng og rejser en vifte af nødvendige klimakrav for at stoppe klimaforandringerne. Det er et demokratisk dokument, som også indeholder mange skarpe kritikker af imperialismen og peger på nødvendigheden af skabelsen af en global alliance.
Vi ønsker at tage fremtiden i vore egne hænder ved at bygge en stærk og folkelig bevægelse af unge, kvinder, mænd, arbejdere, bønder, fiskere, oprindelige folk, folk med alle hudfarver, og urbane såvel som landlige sociale grupper; en bevægelse som er i stand til at handle på alle niveauer i samfundet for at håndtere forringelsen af miljøet og klimaforandringerne.
Som et første skridt har mange hundrede organisationer, herunder Kommunistisk Parti, allerede underskrevet dette dokument og forpligtet sig til at fortsætte klimakampen. Ideerne i dette dokument afspejler også, at bevægelsen er blevet politiseret og radikaliseret.
Der ligger en stor udfordring i at sikre, at de bærende ideer nu rodfæstes i miljøbevægelserne og de øvrige organisationer. Det skal gribes af medlemmerne og omsættes til aktivitet, for at det kan blive en materiel kraft. Som parti er vi indstillet på at fortsætte og udvikle et samarbejde med miljøorganisationer og de mange andre kræfter, står bag erklæringen.

En kommunistisk vision
Kommunistisk Parti har fremlagt en klar vision. Vi peger på nødvendigheden af at forene kommunister, den aktive del af fagbevægelsen og antiimperialister med nye generationer af unge og miljøbevægelsen. Sammen må vi kæmpe imod kapitalismens rovdrift på mennesker og naturen frem mod socialismen, som er det eneste solidariske og bæredygtige alternativ.
Vores afsæt er, at kapitalismen ikke vil tilbyde bæredygtige løsninger på klimaproblemerne. Det er det kapitalistiske system, der har skabt både den økonomiske krise og klimakrisen. Derfor påpeger vi i partiets klima program, at klimakampen er tæt forbundet med kampen for et opgør med den kapitalistiske produktionsmåde og den kapitalistiske forbrugsmodel. (...) kapitalismens systemkrise stiller os over for dilemmaet: Socialisme eller barbari. For at afskære kapitalens kurs mod barbariet er det nødvendigt at skabe enhed mellem alle progressive kræfter i en antimonopolistisk og antiimperialistisk kamp for socialisme.
Kommunistisk Parti gennemførte en omfattende og mangesidet kampagne for miljøet i gennem hele 2009.
Landsledelsen udarbejdede et udkast til klimaprogram, som efterfølgende blev gennemskrevet på grundlag af en partidiskussionen. Det er et meget vigtigt dokument, som styrker partiets programmatiske grundlag.
Miljøprogrammet placerer kampen for et bæredygtigt miljø som et integreret led i partiets strategi.
Programmet understreger, at den kapitalistisk styrede vækst og rovdrift af naturen betyder, at mange af klodens økosystemer nedbrydes. Det indebærer en alvorlig trussel mod den menneskelige civilisations opretholdelse og udvikling. Programmet påpeger desuden, at
den økologiske krise udgør i dag én ud af flere sammenflettede kriser for den civilisation, der bygger på den kapitalistiske produktionsmåde med dens anarki i produktionen og den privatkapitalistiske tilegnelse af samfundsskabte værdier. Også den kapitalistiske forbrugsmodel er i krise, ligesom systemkrisen også omfatter en økonomisk og finansiel krise, en energikrise, en fødevarekrise, en militær krise samt en ideologisk og moralsk krise.
Profit er gift for miljøet, understreges det videre i miljøprogrammet, som rejser en række grundlæggende krav med fokus på, at Danmark yder sit bidrag til at afværge den truende klimakrise og reducerer sin udledning af CO2 markant, udvider den kollektive trafik og omlægger landbruget til at bæredygtigt grundlag.
En bæredygtig udvikling kan ikke skabes inden for kapitalismens ramme, hvor drivkræften er profit og ikke menneskenes behov. Derfor understreger Kommunistisk Parti, at der er brug for et opgør med den kapitalistiske produktionsmåde og etablering af en socialistisk produktionsmåde.
Kampene mod miljøødelæggelse tager ofte et lokalt udgangspunkt. Miljøkrisen har imidlertid global karakter og må anskues i dette lys, samtidig med at kampene mod den må føres i respekt for folkenes selvbestemmelse og nationale suverænitet.
På mange måder er programmet således med til at uddybe og konkretisere partiets vision om socialisme på et solidarisk og bæredygtigt grundlag. Diskussionerne om partiets miljøprogram var vigtige, fordi de både styrkede partiets enhed og placerede miljøspørgsmålet i den rette strategiske sammenhæng. Det skabte et godt afsæt både for aktiviteterne i partiets afdelinger og for Arbejderen. Programmet var et solidt afsæt for at udvikle vores politik og analyser på et meget vigtigt område, som ikke tidligere har stået i fokus.

Kommunistisk Partis klimakampagne
Op til og under COP15 arbejdede Kommunistisk Parti for at gøre partiets klimapolitiske visioner kendt. Landsledelsen nedsatte et klimaudvalg, som fik til opgave at lede og koordinere partiets mangesidede aktiviteter og udarbejde det nødvendige kampagnemateriale og et klimalogo.
Ungdomsudvalget ledte ungdomskampagnen og udarbejde både aktionskatalog og materialerne til denne kampagne. Ikke mindst partiets unge medlemmer kom bredt ud med iøjnefaldende aktioner, debatmøder og fremstød med agitationsmateriale i en lang række byer. Denne kampagne har løftet partiets ungdomsarbejde - ikke mindst i København - og givet os mange vigtige erfaringer vi kan bruge i det videre arbejde.
Partiets afdelinger har haft fokus på klima- og miljøspørgsmålet, som har været partiets hovedopgave i sidste halvdel af 2009. Afdelingerne har i høj grad været afsættet for kampagnen, som har bidraget til at styrke partiets synlighed og fælles handling i klassekampen. Der er blevet arbejde med at udvikle partiets aktiviteter og formerne og mangfoldigheden i det organisatoriske arbejde.
Partiets succes og gennemslag skyldes i høj grad, at der blev trukket på samme hammel og skabt et dynamisk og politisk samspil mellem afdelinger og landsledelsen, mellem lokale og centrale aktiviteter, mellem politisk diskussion og konkrete aktiviteter fra skoling til aktivmøder og aktioner, med en bevidst bestræbelse på at inddrage flest mulige i partiets aktiviteter, uanset om de er partiorganiseret eller ej.
Kampagnen har også vist de svagheder partiet har, ikke mindst i partiafdelingernes arbejde, som nu diskuteres op til årsmøderne over hele landet. Der er forsat er stort behov for at styrke den kollektive handlekraft og synlighed. Der er brug for at udbygge støtten til det enkelte medlem, forbedre skolingen og så videre. Det stiller ikke mindst store krav til ledelsesarbejdet i partiet.
Kampagnen viste også betydningen af, at vi arbejder målrettet med at åbne partiet op for at tiltrække de mange, der i dag ønsker at kæmpe, men står mere eller mindre alene uden både et sammentømret verdenssyn og en partibog.
Arbejderen lavede en meget flot kampagne og blev med rette rost - blandt andet af ledelsen af Klimaforum09 - for sin omfattende og solidariske dækning af ngo`ernes aktiviteter. I et næsten totalt ensrettet mediebillede leverede Arbejderen både det nødvendige baggrundsmateriale og en skarp og kritisk dækning af COP15 med et antiimperialistisk og antikapitalistisk afsæt.
Avisen afspejlede på en meget flot måde partiets klimakampagne og placerede sig samtidigt som klimabevægelsernes talerør. Også de to særaviser til demonstrationen og ALBA-mødet (sidstnævnte udgivet i samarbejde med Dansk-Cubansk Forening) var et resultat af en kraftanstrengelse ud over det sædvanlige. Også partiets hjemmeside fik et gevaldigt løft som en del af klimakampagnen.

Internationalt samarbejde
Kommunistisk Partis landsledelse startede forberedelserne omkring COP15 allerede i sommeren 2007. Vi forudså, at topmødet ville blive en meget vigtig begivenhed, der kunne benyttes til at styrke kampen imod imperialismen. I et brev til Centralkomiteen i Cubas Kommunistiske Parti den 07.07.2007 skrev vi blandt andet:
Vi retter denne henvendelse til jer for at , at vi indleder et konkret samarbejde mellem vores partier frem til FN's miljøtopmøde i Danmark i 2009. USA og stærke kræfter i EU - herunder den danske regering - ønsker at misbruge dette topmøde til en forsoning omkring miljøpolitikken. De ønsker at topmødet vedtager en platform som med få kosmetiske ændringer, vil tillade imperialismen at fortsætte udplyndringen af verdens naturresurser.
De vil undgå, at topmødet fordømmer imperialismens og de transnationale koncerners stigende og umættelige energiforbrug. De ønsker ikke, at der sættes fokus på deres rovgriske og brutale politik for at omdanne fødevarer til brændstof i en situation, hvor hundreder af millioner af mennesker mangler basale fødevarer.
De vil desuden arbejde energisk for at skabe forvirring og splittelse blandt miljøorganisationer og den store række af ngo'er, som vil deltage i det alternative topmøde i København for at undgå et markant krav om en ny kurs i miljøpolitikken, som i sidste ende er nødvendig for at sikre menneskehedens overlevelse.
Samarbejdet blev efterfølgende diskuteret og konkretiseret over flere omgange.
Sammen med Dansk-Cubansk Forening og 20 politiske partier, fagforeninger, solidaritetsforeninger og kulturelle foreninger arbejdede Kommunistisk Parti aktivt med det store ALBA-møde i Valbyhallen, som samlede 4000 mennesker. Det var det politisk vigtigste og største indendørsarrangement, som ngo'erne stod bag under COP15.
I et tæt samarbejde med Dansk-Cubansk Forening har vores parti ligeledes påtaget sig store opgaver i forbindelse med en række cubanske ngo`ers deltagelse i klimaforum09.
Gennem internationalt udvalg har partiet udsendt en oversættelse af partiet miljøpolitiske program. Også andet relevant materiale er formidlet rundt til den internationale kommunistiske bevægelse både for at formidle vores partis analyser og informere om de ngo-aktiviteter, der fandt sted i Danmark under topmødet.
På baggrund heraf har vi haft gæster under topmødet fra Kommunistiska Partiet i Sverige og PTB fra Belgien. Desuden deltog kammerater fra Irland, Cuba, Belgien og Sverige i både partiets blok på demonstrationen den 12. december og i den efterfølgende vellykkede klimafest, Kommunistisk Parti afholdt efter demonstrationen.
Partiets klimakampagne og deltagelse i aktiviteterne under topmødet er blevet omfattende dokumenteret på partiets hjemmeside og i Arbejderens spalter, både i tekst og billeder. Det har også muliggjort, at vi har kunne sende både politiske dokumenter og billedmateriale til vores søsterpartier. Det har efterfølgende betydet en positiv omtale i en række søsterpartiers medier.

Kampen fortsætter
COP15 markerede tydeligt, at spørgsmålet om klimaet for en rum tid er rykket op på den globale politiske dagsorden. Det er en vigtig brik i kampen mod imperialismen. Det er et vigtigt element i kampen mod den kriseplagede kapitalisme. Det er en kamp, der på ingen måde sluttede i København.
Kampen vil fortsætte både i Danmark og internationalt. På bare lidt længere sigt er kampen om klimaet nødvendig for at redde kloden og menneskeheden.
Begivenhederne i København i december 2009 viste i glimt den styrke og mulige alliance, der ligger i denne kamp. Demonstranter, ngo`er og udviklingslandene placerede skarpere end nogensinde spørgsmålet om klimaet i sin rette strategiske sammenhæng som et element i det nødvendige opgør med imperialismens og de store monopolers interesser. Som kommunister kæmper vi for et bæredygtigt klima og en solidarisk udvikling frem mod socialismen. Nye store opgør ligger forude.

Vedtaget af Kommunistisk Parti landsledelse den 30. januar 2010