Næppe nogen steder er produktiviteten de sidste 35 år steget mere end på hospitalerne. Som tak får de en fyreseddel.

af Herluf Andersen, Jelling
Sundhedsministeren burde fyres omgående, og da alt viser et ringe kendskab til det, han udtaler sig om, bør fyringssedlen være uden pension.
For næppe nogen steder er produktiviteten de sidste 35 år steget mere end på hospitalerne, og som tak får de en fyreseddel - hvad sundhedsministeren næppe får.
Med kilde i statistikbanken nationalregnskaberne tabel nat 18. har jeg forsket i antal beskæftigede på hospitalerne siden 1976. Året 1976 er valgt, fordi der det år faktisk helt generelt begynder en aftagende vækst i antal offentligt ansatte.
Men hvad angår denne vækst, bør den altid sættes i relation til væksten i befolkningen. Og selve væksten i produktiviteten kan i høj grad beregnes ved at indregne nedsættelse af arbejdstiden, hvilket jeg har gjort.
For at undgå flere tal end nødvendigt er alt per 1000 indbyggere. I 1960. havde vi så 49, i 1976 113.

En anden statistik
Når der indregnes antal arbejdstimer, der siden 1960 var faldet med 15 procent, var antal ansatte siden 1960 steget fra 49 til 96. Beregnet sådan toppede antal offentligt ansatte i 1985 med 124 per 1000 indbyggere, og i 2008 var der kun 115.
Uden indregnet arbejdstid har der konstant siden 1985 været mellem 150 og 155 >offentligt ansatte per 1000 indbyggere. Altså uhyggelig store overdrivelser om væksten i antal offentligt ansatte.
Det gælder også lønudgifterne trods uændret andel af BNP siden 1975 (konstant mellem 17 og 20 procent).
Men så til antal ansatte på hospitalerne, igen alt per 1000 indbyggere. Der var i 1966 9,32, indregnet nedsat arbejdstid beregnet på årets arbejdstimer. I 1960 var det kun 9,1, men i 1976 var der nu 17,99, næsten en fordobling - indregnet nedsat arbejdstid dog 15,37.
Men i 2008 er antal ansatte kun steget til 18,34 og - indregnet nedsat arbejdstid - faldet fra 15,37 til 13,77 per 1000 indbyggere.
Så til lønudbetalingerne på hospitalerne. 7,39 procent af de offentlige udgifter gik i 1976 til lønninger til ansatte på hospitalerne. I 2008 kun 4,86 procent og i procent af BNP et fald fra fire til tre procent.

Lønudvikling
Mere interessant er lønud-gifterne per indbygger siden 1976. Per indbygger var de det år 6185 kroner. I 1997 var de 6167 kroner, altså 18 kroner mindre end i 1976.
Men det er såmænd ikke engang det mest interessante, for gennemsnitstallet for lønudgifterne i alle årene var på 6071 kroner, altså for hvert år i gennemsnit 114 kroner mindre per indbygger end i 1976.
Altså 20 år med en vækst i lægevidenskaben, der har gjort det muligt at helbrede for mange flere sygdomme medicinsk og kirurgisk. Og vi har fået flygtninge, der også kræver arbejdskraft, for ellers har de ikke kostet noget. Alt det med endog faldende lønudgifter. Hvis ikke det er vækst i produktivitet, hvad er det så?
Denne forskning i den offentlige sektor og i særdeleshed på hospitalerne har jeg lavet, fordi jeg ønsker seriøs oplysning om antal offentlig ansatte. Og alt viser, at de borgerlige kører på frihjul.
Ved at ringe på 75 87 35 84 kan man få tilsendt omfattende diagrammer over den offentlige sektor, som jeg har udarbejdet.