Vi savner konkrete krav, der vil kunne sikre vores løn og det danske aftalesystem!

Lørdag den 6. februar
Krisen har bidt sig fast i den rustfri industri i Kolding. For første gang i 20 år eksisterer der reel arbejdsløshed blandt metalsliberne i byen.
Det skaber selvfølgelig en vis usikkerhed blandt kollegerne på arbejdspladsen, og det bliver naturligvis ikke bedre af, at man i andre firmaer kan se, at flere efter en fyring kun bliver genansat tidsbestemt, eller at de bliver erstattet efter nogle måneder af vikarer ofte fra Østeuropa til en noget lavere løn.
Kampen imod arbejdsgivernes forsøg på lokal lønnedgang ved at spille på frygten for arbejdsløshed eller kampen imod underbetalt og uorganiseret arbejdskraft kan vi sagtens klare lokalt. Men vi har brug for hjælp til at sikre den danske model mod forsøg på løndumping på arbejdspladserne.
Jeg syntes, at der i fagbevægelsen har været en for stor forsigtighed med at formulere præcise krav, som kan skabe en fællesnævner og dermed en fælles solidarisk platform for de kommende overenskomstforhandlinger. I stedet for at mobilisere medlemmerne har energien været brugt internt i forbundene på at forberede et ja, uanset at forhandlingerne endnu ikke er gået i gang.
Vi savner konkrete krav, der vil kunne sikre vores løn og det danske aftalesystem! Det er dog klart positivt, at overenskomstforhandlingerne er blevet kædet sammen med kampen for velfærd og kampen imod social dumping, selv om jeg kunne have ønsket, at kravene var blevet formuleret endnu mere markant.
Hvis vi bakker aktivt op omkring de krav, vil fagbevægelsen kunne skabe en helt ny sammenhæng mellem overenskomstkampen og kampen for velfærd og forsvaret af den danske model. Men ord gør det ikke alene. Der må konkrete initiativer og aktiviteter til, hvor fagbevægelsen viser os på arbejdspladserne, at den både tager overenskomstkampen og kampen for bedre velfærd alvorligt.
Et initiativ kunne være, at forbundene, sideløbende med overenskomstforhandlingerne, stiller krav til politikerne om en bedre dagpengedækning for eksempel 25 procent højere dagpenge og fjernelsen af halve dagpenge til unge under 25 år.
Et andet initiativ kunne være, at kræve flere penge til arbejdsmarkedsuddannelserne, specielt nu hvor krisen rammer mange ufaglærte med arbejdsløshed, og hvor uddannelse kan være en vej ud af arbejdsløsheden.
Ved at mobilisere om sådanne initiativer vil vi kunne skabe en helt ny sammenhæng mellem overenskomstkampen og kampen for velfærd og stoppe den udhulning af vores velfærd, som den borgerlige regering plus støtteparti laver bag vores ryg.
Overenskomstkampen og kampen for bedre velfærd skal skabes på et grundlag af solidaritet arbejdere imellem - uanset nationalitet og etnisk baggrund. Arbejdere i alle lande har mere til fælles, end vi som danske arbejdere har med danske direktører og arbejdsgivere.
Vi kan kun vinde, hvis vi står sammen!

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010