Desværre lader vi i 3F - og fagbevægelsen som helhed - som om forhandlingerne foregår decentralt, altså at vi forhandler vores egne respektive overenskomster selv. Men det er en illusion og et skuespil. For lur mig, om ikke det går, som det plejer

Henning Hyllested, 55 år. Opsynsmand i havnearbejdernes mønstringshus. Klubformand for havnearbejderne i Losseklubben af 1944 i Esbjerg. Medlem af bestyrelsen for 3F, Esbjerg Transport.

Torsdag den 4. februar
Foreløbigt føles det ikke, som om OK-forhandlingerne mellem 3F og DI er kommet rigtigt i gang. Man hører i hvert fald ikke rigtigt noget fra forhandlingerne. Der er vist nok nedsat nogle udvalg, som skal udrede noget teknisk omkring forhandlingerne på enkelte delområder, men ellers!
Det har længe været det helt store spørgsmål i 3F's Transportgruppe, som vi havnearbejdere tilhører, hvordan OK-forhandlingerne denne gang vil forløbe, nu da vores arbejdsgivermodpart har meldt sig ind i Dansk Industri. DI-bossen Hans Skov Christensen har jo hurtigt meddelt, at han også fører forhandlingerne for DI på transportområdet, ligesom han altid har gjort det på industriområdet. Så hvis nogen skulle være i tvivl, så føres og styres forhandlingerne fra arbejdsgiverside meget centralt. Det er der ikke noget nyt i.
Desværre lader vi i 3F - og fagbevægelsen som helhed - som om forhandlingerne foregår decentralt, altså at vi forhandler vores egne respektive overenskomster selv. Men det er en illusion og et skuespil. For lur mig, om ikke det går, som det plejer: Først indgår DI og CO-Industri forlig på det store industri-/minimallønsområde (som de så i øvrigt gør betinget af, at det indgåes som en del af et forventet kommende mæglingsforslag fra forligsmanden, så man kan anvende forligsmandslovens udemokratiske sammenkædnings- og afstemningsregler).
Så er linjen lagt for de øvrige områder herunder det store normallønsområde, som transportområdet er. På disse øvrige områder bliver der kun detaljer tilovers at forhandle om. Vi har ikke engang mellem grupperne inden for 3F (og da slet ikke mellem de forskellige forbund indbyrdes) lavet aftaler om, at ingen indgår forlig, uden at alle er med og har fået lov at forhandle deres egen overenskomst hjem.
Det er ellers blevet så moderne at sige, at alle skal 'have ejerskab' til deres overenskomst. Ja, heri ligger selve overlevelsen for den rigtige fagbevægelse, kan man forstå. Især i disse trængselstider, hvor de gule buldrer frem. Og det er jo meget rigtigt, og det lyder også fint, men praksis er en anden. Det kan ikke nytte noget, at vi i 3F den ene gang efter den anden stemmer nej til OK-resultatet, hvorefter vi får trukket resultatet ned over hovedet på grund af forligsmandsloven, men også fordi vores egne topforhandlere snyder os for en demokratisk afstemning ved at lægge et fuldt færdigforhandlet forlig uden forligsmandens medvirken over i et mæglingsforslag.
Hvis vi skal ændre på dette, må vi, der går ude på arbejdspladserne, blande os. 'Advarsels-strejker' er der nok ikke lige basis for, medmindre man da bliver direkte provokeret, som Carlsberg-arbejderne blev det. Men så kan man jo invitere nogle af topforhandlerne ud til morgen- eller fyraftensmøder. De forhandler jo ikke hver dag. Og det er vel ikke en undskyldning for en faglig leder, at han ikke har tid til at mødes med de medlemmer, det hele drejer sig om.
Eller man må sende udtalelser fra arbejdspladser og klubber ind til forbundene, hvor man gør kravene gældende. Eller sende delegationer over til forbundene. Eller, eller!
Det er vigtigt at få fortalt forhandlerne, at vi ikke vil betale mere for krisen. Nu har vi almindelige lønmodtagere (og skatteborgere) betalt hundreder af milliarder kroner for bankpakker og vækstpakker, og skattelettelser til de bedst stillede, titusindvis har betalt med arbejdsløshed. Så skal vi da ikke oven i hatten betale med en nul-overenskomst. Det budskab skal afleveres! For en række af vores topforhandlere har allerede købt krisesnakken og satser på 'bløde' pakker.
Apropos: Var til møde i min fagforening med de øvrige kongresdelegerede fra vores afdeling. Blandt meget andet stiller vi med forslag til 3F-kongressen i september om at afskaffe forligsmandlovens sammenkædnings- og afstemningsregler.
Forhandlingerne om vores lokal-OK ikke kommet i gang endnu. Alle lurer jo på, hvad der sker centralt. På et arbejdspladsmøde blev havnearbejderne enige om vores krav til lokal-OK. Et af de helt store problemer med de lokale forhandlinger er jo, at der ikke følger konfliktret med. Den tilhører de centrale forhandlinger. Men det tror jeg nu nok havnearbejderne i Esbjerg vil skide på, hvis det bliver nødvendigt.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010.