Skal vi vende tilbage til en politik, som ved hjælp af offentlige investeringer sætter gang i hjulene? Eller findes der andre veje, hvor vi går ind og ændrer på magtstrukturerne i samfundet?

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Med starten på den økonomiske krise i 2008 er der sket en helt ny udvikling. En langvarig højkonjunktur er vendt til en dramatisk nedgang, som rammer alle grene af produktion i samfundet.
Det stiller arbejderbevægelsen over for valget - skal vi vende tilbage til en politik, som ved hjælp af offentlige investeringer sætter gang i hjulene? Eller findes der andre veje, hvor vi går ind og ændrer på magtstrukturerne i samfundet?
Det var udgangspunktet for min kritik af Enhedslisten, og jeg er glad for de kritiske kommentarer der har været bragt i Arbejderen. De hjælper med til at afdække modsætningernes indhold og forhåbentlig nå frem til større klarhed.
For at kunne forstå kimen til nutidens brydninger i arbejderbevægelsen, må vi gå tilbage til 1970`erne. I Danmark og andre kapitalistiske lande skete der en ny udvikling i statsmonopolismen. Den var et resultat af den teknisk-videnskabelige revolution. Behovet for mellem og lange uddannelser voksede eksplosivt, og medførte at de nye lag voksede hurtigere end arbejderklassen.
Det skabte illusioner om en tredje vej til socialismen, der byggede på klassesamarbejde og indordning i det kapitalistiske samfund.

Hvad med socialismen
Det er denne strømning, som Eigil Nielsen repræsenterer, og som kommer til udtryk i debatindlægget, den 14. januar i Arbejderen, 'Støtte til Enhedslisten'. Reelt er hans synspunkt identisk med Edvard Bernsteins parole: 'Bevægelsen er alt - målet er intet'.
Vi skal arbejde for de små skridt og ikke tænke på socialismen, fordi tiden ikke er moden til socialisme, mener Eigil Nielsen. Han beskylder DKP for at indtage den samme holdning i 1970`erne og 80`erne. Det er grov historieforfalskning som dementeres af Kommunisternes Program fra 1976.
Se for eksempel kapitel I og V, hvor der udførligt redegøres for overgangen til socialismen og den samfundsforandrende kraft.
Endelig bekræfter dit indlæg, at man åbenbart ikke kan tage Enhedslistens principprogram for pålydende. Her står der ellers, at listen vil arbejde for et socialistisk Danmark. Dermed underkender du ikke bare DKP`s program, men også Enhedslistens.
Til Søren Kolstrups indlæg i Arbejderen den 15. januar: Det er spørgsmålet, om det er rigtigt af Enhedslisten at kræve socialisering af banksektoren. Efter min mening er kravet om nationalisering og offentlig kontrol mere relevant, fordi den der har et indskud på 1200 kroner ikke sidestilles med den, der skylder 1.2 millioner kroner. Men under alle omstændigheder; burde jeres krav så ikke komme til udtryk i debatindlæg og interviews med folketingsmedlemmerne?

Reform og revolution
Anders Nørgaard Samuelsen omtaler den 16. januar arbejdet for de små forbedringer. Dem er der ikke noget ondt i at arbejde for, såfremt de er forbundet med en socialistisk målsætning.
Det vil sige dialektikken mellem reform og revolution. DKP`s program fra 1976 byggede på denne forståelse og evnede også at føre den ud i livet, i den tid partiet var repræsenteret i folketinget.
Per Hørning omtaler nødvendigheden af at styrke den socialistiske bevidsthed (den 21. januar).
Jeg kan godt forstå, hvorfor du mener, det er svært at agitere for socialistiske krav under de nuværende borgerlige betingelser.
Men den samfundsmæssige bevidsthed formes og forandres af de materielle forhold. Derfor vil kravet om en socialistisk overtagelse af de vigtigste produktionsmidler, forsikringsselskaber og banker, også vinde voksende forståelse i takt med at krisen uddybes.
Hvis der er nogen, der nikker genkendende til overskriften, er det ikke helt tilfældigt. Den er inspireret af DKP`s landskonference i Odense i 1938: Der kaldes til samling! Den gang appellerede partiet til enhed i kampen mod krig og fascisme, noget der kom til at præge hele modstandskampen og Danmark i efterkrigstiden. De farer som arbejderbevægelsen står over for i dag er af samme omfang, men rummer også muligheder for en helt ny dagsorden.