Lars Løkke truer med at nedlægge regionerne. Han gør det ikke, men det er hans ultimative trussel for selv at kunne fralægge sig sit ansvar.
I sidste ende er der altid nogle mennesker, der er ansvarlige. Går det godt, er rækken af folk, der vil lade sig hylle og rose, endeløs. Der smiles og bukkes til højre og venstre - de holder sig på scenen. Men det er ikke altid sjovt at blive draget til ansvar, for nogle gange går det grueligt galt. Så er de formastelige parate til at forlade scenen ad bagdøren så hurtigt som muligt.
Når man sidder med magtens nøgler, er andre metoder derfor nødvendige. Man kan ikke bare løbe fra magten, når det er den, man lever af. En af de mest brugte metoder er at skubbe noget imellem, som en tryllekunstners trick. Det kan for eksempel være en form for objektivitet og videnskabelighed, eller det kan være en region.
Hjemløse i storbyen
På mandag er det store tælledag i New York. Hver den sidste mandag i januar tæller bystyret sine hjemløse. Flere borgmestre har erklæret, at nu vil de gøre noget ved hjemløsheden i byen. Den nuværende borgmester Bloomberg lovede at sænke antallet af hjemløse med to tredjedele. Men det er gået stik modsat, der bliver flere og flere.
Officielt er der registreret næsten 40.000 newyorkere, der dagligt overnatter på shelters, som er mindre herberg, eller i store sovesale. 16.500 af dem er børn. Der er over én million hjemløse i USA. Tallet er stigende. Bloomberg har med en sjælden set arrogance sagt, at det først og fremmest skyldes den høje standard, som sheltersystemet har fået.
Uden for dette system er der mange andre hjemløse. På mandag gennemfører bystyret den årlige tælling på gaderne. 3000 frivillige går i 2700 markerede distrikter rundt og tæller de hjemløse, som de falder over på gaden. HOPE2010 hedder aktionen.
Folk, der har indsigt i de hjemløses situation, de hjemløses egne organisationer, har år efter år spurgt; hvorfor tæller I på gader og stræder på årets koldeste dag? Alle ved, at de hjemløse søger ind, hvor der er varmere, godt gemt for de 3000 par velmenende øjne.
Sidste år blev der fundet 2328 hjemløse i New York, i 2004 4395 hjemløse. I virkeligheden er det slet ikke så mange, HOPE-folkene støder på. Men via en formel med mange forskellige faktorer bliver det antal, der er talt, kørt igennem den sorte boks, som kommer ud med de 'objektive' tal.
Vidende folk siger, at der er tre-fem gange så mange hjemløse uden for sheltersystemet. Dertil kommer mange, mange flere, der holder til i illegale boliger og overbefolkede lejligheder. Den sorte boks og den aparte tælling gør tusinder af hjemløse usynlige.
Synet af et ansigt
Regionerne blev opfattet som en del af kommunalreformen. De havde ét formål, at fjerne ansvaret for sygehusene fra regeringen og lægge det ud i nogle nye politiske enheder.
Denne løsning blev solgt som decentralisering. Det var ansvaret og øretæverne, der blev decentraliseret. Til gengæld beholdt regeringen selv de politiske krav til sygehusenes aktiviteter og ansvaret for de økonomiske rammer, som regionerne fik til at løse den stillede opgave.
Lars Løkke vil gerne se ansigtet på den, han taler med, det er en af grundene til, at han er imod burkaer. Men han kan ikke se ansigtet på de maskerede læger, der skal fjerne hans blindtarm - eller noget andet - hvis den er gal med dén, dét eller dem. Han risikerer at komme for sent, fordi dén, dét eller disse er vokset til abnormitet eller er visnet bort.
Han ved ikke, hvem det er, han skal vende sin vrede imod, når han ligger der og kan se hjerterytmen svinge og faretruende nærme sig det uigenkaldelige biiiiiip!.
Forleden vendte han sin vrede mod regionernes folkevalgte, som for langt de fleste er lige så ansigtsløse som burkaklædte kvinder og personalet på operationsstuerne. Regionerne er sat til at styre sygehusene, og nu har de brugt en milliard kroner for meget. Der skal fyres tusind ansatte. Det er et rigtigt pinligt for en statsminister, der har lovet alverden på sund-hedsområdet. Netop sygehusene og antimuslimisme har været en af hovedakserne i regeringens politik i hele dens levetid.
Derfor truer Lars Løkke nu med at nedlægge regionerne. Han gør det ikke, men det er hans ultimative trussel for selv at kunne fralægge sig sit ansvar. Han så gerne at han ikke kunne genkendes - at det gjorte ikke hæftede sig ved hans ansigt.
En dag blive han nødt til at se ind i vores åbne ansigter og stå ved, hvad han har gjort, og sikkert de andre ting, han endnu kan nå at få gjort. Må det snart være slut med VOK! Biiiiii!.!.p
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278