Besynderligt at den regering, der stadig kalder sig liberal, kun har ét svar. Kontrol, politi, PET, stramninger og reguleringer. Sådan slår man et samfund ihjel

Vi bliver ved. Det kan blive nytår efter nytår, men igen igen igen. Snævre ind, udstikke mål, rette til, sætte grænser og holde orden. Det er vi efterhånden verdensmestre til i dette land. Der er ligefrem udbrudt konkurrence om, hvem der er bedst til at lukke ned for et pulserende, kreativt samfund, som kunne være vores.
Drabsforsøget på tegneren Kurt Westergaard har udløst en række forslag om nye regler for udvisning og for begrænsninger på internettet. Terrorspøgelset lever videre, og er blevet det brændstof, som reaktionære politikere for tiden er drevet af.

Prøv med noget samfund
Nej - vi skal ikke have terror her. Men spørgsmålet er, hvordan det bedst bliver undgået. Jeg er stensikker på, at det, der virker bedst, er tætte samfund, hvor folk taler sammen, møder hinanden og udfolder sig sammen i boligområder, i byens rum - alle steder, dér vil der også være mest sikkert.
Her vil mennesker have det bedre. De udvikler deres sociale kvaliteter, og føler sig samtidig anerkendt og betydningsfulde. Man kan gå med kniv igen uden at blive sat i fængsel.
Hvis nogen får en destruktiv adfærd eller 'falder ud', vil de nok blive grebet af det ansvarsbevidste varme og tolerante fællesskab. Mere samfund - kort og godt. Mere tryk på, så ingen kan overskue det hele. Styringen ligger i den løbende udvikling af mangfoldige handlinger.
Her er vi meget langt fra, hvad det borgerlige samfund har af idealer. Besynderligt at den regering, der stadig kalder sig liberal, kun har ét svar. Kontrol, politi, PET, stramninger og reguleringer.
Sådan slår man et samfund ihjel. Stille og roligt falder det fra hinanden. I de dybe sprækker og på de golde flader vokser perverterede tanker frem, som kan ende i terror, selvdestruktiv afhængighed af sprut og stoffer m.v. Der er mange brutale måder at glide ud af samfundet på og at slå tilbage på.

Spanskrøret lille Kurt?
Fattigdommen lyste ud af Lars Løkkes nytårstale. Lille Kurt skal - her og nu - i anden klasse kunne læse. Og kan han ikke det, skal der flere læsetimer til, for eksempel på bekostning af idræt.
Har selv prøvet det. Kan bekræfte at hverken jeg selv eller systemet fik noget ud af det - blot et mere trodsigt menneske, og det er måske trods alt meget godt. For pokker da, nogle er ordblinde, andre har andet i hovedet.
Ja, vi er tilbage i gamle dage. Der er ingen forståelse af, at børn er forskellige, de udvikler deres evner og færdigheder i forskelligt tempo og forskellig rækkefølge.
Det aller, aller vigtigste for børn er, at de lærer at bruge, danne og kombinere begreber og tankebaner, forstå sig som mennesker, hvor hoved og krop er ét, som kan udtrykke og definere behov - og ja - lave samfund sammen med andre børn og voksne.
Anti-terrorlovgivning er et tilsvarende felt. SF meldte sig ind i overbudskonkurrencen med et forslag om, at det skal være strafbart at besøge terrorrelaterede internetsider. Man må nok sige, at det er en gråzone, SF vil lukke op. Hvornår er det, dét skal være strafbart? Hvor meget skal der til? Eller skal man hedde noget bestemt?
Praksis har vist, at terrorlovgivningen vil blive misbrugt. Camilla Broe blev udleveret til USA med henvisning til terrorlovene, som giver mulighed for udvisning af både terrormis-tænkte og mistænkte for almindeligt kriminelle.
Et aspekt i sagen, der gør den politisk er, at noget tyder på, at daværende justitsminister Lene Espersen i 2006 selv opfordrede USA til at kræve Camilla Broe udleveret til USA. Det er interessant, at den amerikanske dommer, der forleden erklærede sagen mod Camilla Broe for forældet, i dommen skrev, 'at danske politikere nu har lært, at det at følge loven ikke er let i lyset af politiske hensyn'.
Det borgerligt tænkende Danmark har respekt for paragraffer, ikke så meget ord og argumenter. De kan læse så mange bøger de vil, men hvad hjælper det, når de er samfundsblinde?