De eneste, der nyder godt af det hele, er krigs-, medicin- og olieindustrien. Så hvis du skal købe aktier, er det her, du skal satse
af Carsten Rütting Schweitz, København
Kunne det mon være sådan, at de, der skaber kriser, også bestemmer, hvornår den skal stoppes?
Kunne det være sådan, at kriser kun opstår, når kapitalen føler sig truet på sin økonomi?
Meget minder om det, der skete i 1929-30. Der er blevet for mange, der skal deles om profitten (dengang kaldtes de gullaschbaroner).
I dag er det små firmaer og banker, for hvem det går fint. Flere har penge på kontoen, arbejderne har kæmpet sig til rimelige lønninger og derved blevet uafhængige, og sidst men ikke mindst - arbejdsløsheden er næsen lig nul.
Men hvordan startes en krise, så den ikke rammer kpitalen? Først skabes arbejdsløshed, jo større, jo bedre.
Man knækker de små firmaer og banker, sætter den danske handelsflåde under fremmed flag og besætter den med dårligt betalte, uuddannede søfolk og flytter firmaer til lande, hvor lønningerne er så små, at de næsten ingen betydning har på budgetterne, og hvor der ses meget let på forurening (det var en af grundene til, at mange østlande kom ind i EU).
Hele dette skuespil gør folk nervøse, da mange har sat sig i gæld - især til boliger og større forbrugsgoder.
Efterhånden som arbejdsløsheden stiger, er det nemt at få folk til at gå i panik, gå ned i løn, op i arbejdstid, acceptere kortere ferier, at efterlønnen afskaffes, at pensionsalderen sættes op.
Uden de store armbevægelser accepteres nedskæringer på sundheds-, uddannelses-, ældre-, unge- og børneområdet.
Alt dette støttes af de såkaldte arbejderpartier, alt imens fagforeningerne ser tavse til. De eneste, der nyder godt af det hele, er krigs-, medicin- og olieindustrien. Så hvis du skal købe aktier, er det her, du skal satse!
Vi er sikkert ikke mange tilbage, der kan huske, da man i 1945 bedyrede og gav hinanden hånden på 'aldrig mere krig'. Men vi er stadig i gang i en krig og vil sikkert være det, så længe der er penge og frivillige nok til at udføre, hvad der i mine øjne er mord på tusindvis af uskyldige mennesker.
Lad os for én gangs skyld stå sammen for derigennem at stoppe denne galimatias.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278