Der ydes gratis lægehjælp og sundhedspleje til millioner af mennesker, som aldrig tidligere har haft adgang dertil

af Fidel Castro Ruz
Hvis Obama kan tildeles Nobels Fredspris for at vinde valget i et racistisk samfund på trods af, at han er afroamerikaner, så fortjener Evo det samme for at have vundet valgene i Bolivia på trods af, at han både tilhører den oprindelige befolkning og ydermere har holdt sine valgløfter.
For første gang har et menneske af disse tos respektive etniske oprindelse opnået præsidentembedet i deres to lande.
Der har været stærkt delte meninger om valget af årets prismodtager. Mange tager udgangspunkt i etiske principper eller ser åbenlyse paradokser i den overraskende afgørelse. De havde hellere set prisen tildelt for udført handling.
Men Nobels Fredspris er jo ikke altid blevet tildelt mennesker, som fortjente denne udmærkelse.
I vores presse og på CubaDebate har ærlige revolutionære kammerater givet udtryk for deres kritik. En af dem skrev: 'I selv samme uge, hvor Obama blev tilkendt Nobels Fredspris, godkendte USA`s senat det største militærbudget i landets historie: 626 milliarder dollars.'
Fra Rom kom det kort og fyndigt fra filminstruktøren Michael Moore: 'Tillykke, præsident Obama, med Nobels Fredspris. Gør dig nu venligst fortjent til den!'
Jeg er sikker på, at Obama er enig i Moore`s bemærkning. Han er klog nok til at indse problemet. Han ved godt, at han endnu ikke har fortjent denne udmærkelse. Samme morgen udtalte han, at han selv havde den opfattelse, at han ikke fortjente at være i selskab med så mange personligheder, som er blevet hædret med denne pris for deres indsats for forandringer.

Evo`s liv for forandring
Den fattige, indianske bonde Evo Morales vandrede allerede som femårig sammen med sin far som hyrde for landsbyens lamaer gennem Andesbjergene. Det tog dem 15 dage at nå markedet, hvor dyrene blev solgt, og de kunne indkøbe fødevarer til landsbyen.
Som svar på et spørgsmål, jeg stillede ham om denne specielle oplevelse, fortalte han mig, at han 'fandt logi i det tusindstjernede hotel'. En vidunderlig måde at beskrive disse bjergkæders klart oplyste himmelstrøg - dér hvor man undertiden anbringer teleskoper.
I disse hårde barndomsår havde bønderne i hans Aymara-landsby kun det alternativ at skære sukkerrør i den argentinske provins Jujuy. En del af dem drog undertiden derhen for at arbejde i høsttiden.
Evo, der var født den 26. oktober 1959, befandt sig ikke langt fra La Higuera, hvor den sårede og afvæbnede Che blev myrdet den 9. oktober 1967. Evo var da næsten otte år.
Evo lærte at læse og skrive spansk i en lille, offentlig skole, som han måtte gå til på sine ben. Den lå godt og vel fem kilometer fra den landlige hytte, som han delte med sine forældre og søskende.
Gennem sin farefulde barndom var Evo altid at finde, hvor der var en lærer. Under denne jagt på viden lærte han tre etiske principper: lyv ikke, stjæl ikke og vær ikke svag.
Da han var 13 år gammel, tillod hans far ham at flytte til San Pedro de Oruro for at gå i en højere mellemskole. En af biografierne om ham beretter, at han klarede sig bedre i geografi, historie og filosofi end i fysik og matematik.
For at kunne betale for skolegangen var det nødvendigt, at Evo stod op klokken to om natten og arbejdede som bager, bygningsarbejder eller med et hvilket som helst andet fysisk arbejde.
Han gik i skole om eftermiddagen. Hans klassekammerater beundrede ham og hjalp ham. Allerede i barneskolen havde han lært sig at spille på blæseinstrumenter, og han blev trompetist i et anset band i Oruro.
Endnu som teenager organiserede han landsbyens fodboldhold og blev dets anfører.
Men universitetet var uden for rækkevidde for en fattig Aymara-indianer. Efter at have afsluttet den højere mellemskole aftjente han sin værnepligt og vendte derpå tilbage til sin landsby højt oppe i bjergene.
Senere hen tvang fattigdom og naturkatastrofer familien til at flytte til det subtropiske område El Chapare. Her lykkedes det dem at erhverve en lille jordlod. Faderen døde i 1983, da Evo var 23 år gammel.

Turbulente år
Evo arbejdede hårdt med jorden, men han var også en født klassekæmper. Han organiserede alle arbejderne, skabte fagforeninger og udfyldte dermed nogle tomrum, som staten ikke ænsede.
Gennem 50 år var betingelserne for at gennemføre en social revolution i Bolivia modnet. Den 9. april 1952 brød revolutionen ud anført af Victor Paz Estensoro`s 'Nationalistiske Revolutionære Bevægelse' (MNR).
De revolutionære minearbejdere besejrede undertrykkernes styrker, og MNR tog magten. Men revolutionens mål forblev uopfyldte, og ifølge velinformerede kilder gik processen fra 1956 i opløsning.
Den 1. januar 1959 sejrede revolutionen i Cuba, og tre år senere, i januar 1962, blev vort fædreland ekskluderet >af Organisationen af Amerikanske Stater. Bolivia afstod fra at stemme. Senere brød alle andre regeringer end den mexicanske deres forbindelser med Cuba.
Tiden skulle nu gå med mere end 40 års blokade mod Cuba, neoliberalismen og dens altødelæggende konsekvenser, den bolivarianske revolution i Venezuela og skabelsen af ALBA - men frem for alt var der brug for Evo og hans 'Bevægelse for Socialisme' (MAS) i Bolivia.
Det er svært at opsummere hele denne righoldige historie på nogle få sider. Jeg vil blot sige, at Evo har over- >vundet de ondskabsfulde og bagvaskende imperialistiske kampagner, imperialismens kup og indblanding i landets indre anliggender. Han har forsvaret Bolivias suverænitet, samt sit årtusinder gamle folks ret til at se sine traditioner respekteret.
'Coca er ikke kokain!' Den bredside fyrede Evo af mod verdens største marihuana-producent og narkotikaforbruger, hvis marked opretholder den organiserede kriminalitet, som hvert eneste år kræver tusindvis af menneskeliv i Mexico.
To af de lande, hvor der er placeret yankie-tropper og militærbaser, er samtidig de største narkotikaproducenter på planeten. Men nakohandlens dødbringende fælde har ikke indfanget Bolivia, Venezuela og Ecuador.
Som Cuba er de revolutionære medlemslande af ALBA, alle bevidste om, hvad de kan og skal gøre for at skaffe deres befolkninger sundhedspleje, uddannelse og velfærd. De behøver ikke fremmede tropper for at bekæmpe narkoen.
Bolivia går nu frem efter et rent drømmeprogram, ledet af en præsident af Aymara-herkomst, som har sit folks støtte.

Bolivia under forandring
Analfabetismen blev udryddet på mindre end tre år: 824.101 bolivianere har lært at læse og skrive. Tillige har 24.699 lært det på Aymara-sproget, og 13.599 på Quecha-sproget. Bolivia er det tredje land i Latinamerika - efter Cuba og Venezuela - der har befriet sig for analfabetismen.
Der ydes gratis lægehjælp og sundhedspleje til millioner af mennesker, som aldrig tidligere har haft adgang dertil. Bolivia er et af de syv lande i verden, der har opnået den største reduktion i børnedødeligheden inden for de sidste fem år.
Der er udført øjenoperationer på 454.161 mennesker - heraf 75.974 brasilianere, argentinere, peruvianere og paraguayanere.
Der er også iværksat et ambitiøst socialt program: Alle børn i de offentlige skoler modtager fra første til ottende klassetrin et årligt legat til køb af undervisningsmaterialer. Omkring to millioner elever nyder godt af det.
Mere end 700.000 ældre over 60 år modtager et årligt tilskud svarende til omkring 342 dollars. Alle gravide kvinder og alle børn under to år modtager tilskud svarende til hen ved 257 dollars.
Bolivia er et af den sydlige halvkugles tre fattigste lande. Men staten har bragt de vigtigste energi- og mineralressourcer under sin kontrol, samtidig med at den har respekteret og ydet kompensation til hver eneste berørte interessent.
Bolivia går forsigtigt fremad, fordi man ikke ønsker at måtte gå så meget som et skridt tilbage. Valutareserverne er vokset og udgør nu ikke mindre end tre gange så meget, som da Evo indledte sin embedsperiode.
Bolivia er blandt de lande, der bedst gør brug af internationalt samarbejde, og så er det en stærk fortaler for miljøet.
På meget kort tid har Bolivia etableret Det biometriske register for valg, og henved 4,7 millioner vælgere har indskrevet sig. Det er næsten en million flere end i det gamle register, der i januar 2009 omfattede 3,8 millioner vælgere.
Hvorfor Evo ikke bliver tildelt Nobels Fredspris?
Jeg forstår meget vel, hvad der er hans store handicap: Han er ikke præsident for De Forenede Stater.

Havanna, den 16. oktober 2009.