26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mennesker eller systemer?

Mennesker eller systemer?

Lørdag, 12. december, 2009, 00:00:00

De rige landes dagsorden i Bella Centret er, hvordan kan vi fastholde både dominansen i verden og det profitable økonomiske system?

COP15 foregår i en alvorlig situation for jordboerne. Alene mødet under sammen tag gør nogle ting tydelige og sætter dem på spidsen. Store og fundamentale spørgsmål toner frem, selvom medierne og ekvilibristiske diplomater gør et solidt arbejde for at få COP15 til at ligne en udflugt på en godt nok bumpet vej.
Rige og fattige lande, store og små lande samt over- og underklasser mødes i Bella-centret. Vi hører stemmer, der taler for en ligeværdig plads ved bordene og for ret-færdig verden. Og vi hører, hvordan de rige lande fortsætter det arrogante spil, som de har praktiseret i så mange år. Som der stod i en artikel i The Guardian: Ligesom myrer i et rum fuld af elefanter, risikerer de fattige lande at blive klemt ud af klima-forhandlingerne i København.
Hvis vi tager klimakrisen alvorlig, må vi også konstatere, at CO2 og andre proble-mer i naturen først og fremmest er et resultat af et bestemt økonomiske system - kapitalismen. Det er et system, der kort sagt er baseret på markedsdrevne logikker og værdier i form af en vækstøkonomi, og en økonomi hvor de rige bliver rigere og de fattige fattigere.
Dagsordenen fra de rige lande er, hvordan kan vi fastholde både dominansen i verden og det profitable økonomiske system? Det er i det perspektiv, at den kommende uges forhandlinger i Bella Centret skal ses.

Problemet som vare
De rige lande er rige på CO2. Og fordi det er markedsøkonomi, bliver CO2 omsat i kvoter, der kan handles på markedet. Ellers kan systemet slet ikke forstå, hvordan problemet kan håndteres. Og vi ved jo, hvordan det går.
Europols chef Rob Wain-wright har netop offentliggjort, at der inden for de sidste 18 måneder er svindlet for 36 milliarder kroner med CO2-kvoter i EU. Det er penge, der ender som en regning hos borgerne.
Ved at holde løsningen på markedsvilkår kan det økonomiske system bedre fortsætte. Hvis det først bliver underlagt moralsk, solidarisk og politisk styring, vil det kollapse. Og det er jo det, der er problemet - konflikten mellem klimatruslen og mar-kedsøkonomien.
Det 'hemmelige danske papir', uanset hvilken rolle det er tiltænkt, er arrogant over for verdens fattigere lande, der har samme krav på en udvikling, som de rige lande har haft.
Nu får de at vide, at de skal holde igen. De får godt nok sikkert nogle penge fra de rige lande. Men administrationen af de penge er i det 'hemmelige papir' flyttet fra FN til Verdensbanken, hvor de ringe lande har mere styr på dem.

Mennesket i naturen
Adskillelsen af mennesket/kulturen fra naturen er en konstruktion, der både bygger på de bibelske tekster - Det gamle Testamente - og Descartes/Newtons mekanik.
Naturen blev til for mennesket. Og via Descartes koordinatsystem blev kloden via længde og breddegrader forvandlet til en abstrakt og glat flade, som kolonialisterne kunne erobre. Næste skridt var at tegne streger i sandet, som markerede den nye ejendomsret. Alt derude - råstoffer, arbejdskraft, kultur - blev markedsgjort.
Sådan har det været siden, og sådan skal det ifølge de rige lande blive ved. Vi sen-der lidt penge, handler med lidt kvoter og markerer nogle luftige mål.
Klimakrisen har gjort det klart, at mennesket er en del af naturen. Samfundet og kulturen er den måde menneskets relationer i naturen foregår på. Ligesom arbejderklassen organiserede sig for at overleve , og i den kamp udviklede visioner for et helt andet samfund, på samme måde rejser klimakrisen ikke kun spørgsmålet om overlevelse for menneskeheden, den rejser også spørgsmålet om de samfundsmæssige midler, der er nødvendige.
Der er brug for samfund, der etablerer sig med en social organisation, der er i stand til at etablere relationer i naturen, som både undgår at skabe for store ubalancer, og som er i stand til at være en del af naturens udvikling og få gavn af den.
Der er grund til protester, og det er opmuntrende, at en frisk opinionsundersøgelse viser, at 62 procent af danskerne mener, at civil ulydighed er o.k.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. dec. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp