Når Mauri så af dette drager de videre konklusioner, at også klassekampen, ja, endog materialismen selv dermed begynder at fortone sig, må jeg protestere

af Kjeld Stenum
Tak til Mauri Johansson for anmeldelsen af min bog 'Murstenens Filosofi' i Arbejderen den 24. november.
Mauri skriver i sin anmeldelse af bogen, at jeg forkaster dialektikken som en videnskabelig disciplin, og dette er helt korrekt.
Jeg mener ikke, dialektikken er en videnskab, og heller ikke, at den er forenelig med et konsekvent materialistisk standpunkt.
Det er også sandt, som Mauri skriver, at jeg mener, der i ethvert samfund nødvendigvis må findes et minimum af objektiv moral, der rækker ud over de subjektive klasseværdier.
Men når Mauri så af dette drager de videre konklusioner, at også klassekampen, ja, endog materialismen selv dermed begynder at fortone sig, må jeg protestere.
Dette er Mauris egen konklusion, det har aldrig nogetsteds været min, og heller ikke i bogen, som han anmelder. Tværtimod. Må jeg i al ubeskedenhed citere for eksempel fra side 203 i bogen:
'Der er næppe noget historisk eksempel på et samfund så undertrykkende, at det i længden magtede at skjule sin egen uretfærdighed. Og intet folk har formentlig nogensinde været så fremmedgjort, at det i længden fandt sig i et grundlæggende uretfærdigt samfund.
Disse omstændigheder bør nok mane til eftertanke såvel hos dem, der forsøger at forandre et samfund ved hjælp af undertrykkelse, som hos dem, der forsøger at bevare undertrykkelse i det samfund, de lever i.'