26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støt den revolutionære og progressive kamp i Iran

Støt den revolutionære og progressive kamp i Iran

Torsdag, 10. december, 2009, 00:00:00

Vi opfordrer til international protest mod det barbariske regime

fra Internationalt Forum
Efter det såkaldte præsidentvalg i Iran og efter de store demonstrationer imod regimet i sommer har det islamiske kapitalistiske regime intensiveret sin undertrykkelse af Irans befolkning.
Det sker i form af fængsling, tortur, voldtægt, terror og hængning. Ved daggry den 11. november blev en ung iransk kurder, Ehsan Fattahian hængt i byen Sanandaj i Iransk Kurdistan.
Hans 'forbrydelse' bestod i, at han var medlem af Komala, der er en socialistisk bevægelse. I øjeblikket sidder syv andre kurdiske fanger i dødsceller.
Internationalt Forum protesterer imod det iranske islamiske regimes krænkelser af befolkningens ret til politisk og social kamp. Vi opfordrer til international protest mod det barbariske regime.
Internationalt Forum udtaler fra sit landsmøde 2009 støtte til de iranske arbejdere, kvinder, studenter og andre sociale og politiske grupper i deres kamp for at vælte det islamiske regime og for frihed og socialisme i Iran.

Vedtaget på landsmødet den 14.-15. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp