Han forblev trofast mod sine idealer om retten til velfærd for alle og afviste alle borgerlige krav om et almissesamfund, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar

af Louis Bülow, Århus
Kommune- og regionsvalget er overstået for denne gang, og vi har været vidne til en hidtil uset pærevælling af uappetitlige bogstavsboller og politiske rævekager.
I det hele taget har der efterhånden indsneget sig en kultur i det politiske liv, hvor små og store skandalesager, iderige fiflerier og skamløs ragen til sig er blevet hverdagskost.
De har kastet lys helt ned i bunden af den politiske jungle og vist os et plumråddent miljø, hvor folkevalgte spidser og samfundsstøtter, ivrigt bistået af en endeløs stab af spindoktorer, har travlt med smart iscenesættelse, manipulation og virtuos kreativitet.
For ikke så mange år siden var det engagement, værdier og holdninger, der styrede de politiske budskaber - ikke medieeksperter, fokusgrupper og meningsundersøgelser.
Derfor gjalder jeg med nostalgiens blide patina: Giv os Anker tilbage!
Hylekoret af spindoktorer vil himle op om ren stokroseromantik, hvor vi med drivende våde øjne til tonerne af savmusik hylder den dårligste statsmand siden Erik af Pommern.
Politisk forkætret, ofte forhånet og nedgjort, et yndet hadeobjekt for det velbjergede borgerskab og folk med fine fornemmelser - alligevel har Anker Jørgensen altid været omgærdet med dybfølt sympati og beundret for sine standpunkters mod.

Kompromisløs
Han har været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, og gik uden frygt i klammeri med magthavere som Saddam Hussein, USA`s præsident, de rige oliesheiker, Mærsk Mc-Kinney Møller og flere med dem.
Efter århundredets valgnederlag i 1973 viste Anker sig i stand til at kæmpe sig op og fastholde posten som landets statsminister igennem ti år under helt umulige parlamentariske forhold. En politisk bedrift.
Han forsvarede velfærdsstaten med næb og klør og fik gennemført værdifulde reformer som efterlønsordnin- >gen, garanti-lønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og en omfattende socialreform med Bistandsloven som vigtigste element. Også et endegyldigt nej til atomkraft blev det til.
Anker Jørgensen har aldrig adskilt moral og politik og topper alle tiders politiske troværdighedsbarometer:
- arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen og aldrig holdt udsalg i meninger og standpunkter,
- statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner,
- mennesket, der aldrig glemte sin ungdoms idealer og blev dansk folkeeje.
Spindoktorer, lederskribenter og andet godtfolk får lys i øjnene og falder næsten over hinanden, når det gælder om at få skubbet ansvaret for 1970`ernes økonomiske uføre over på Anker Jørgensen.
Der var international lavkonjunktur og global oliekrise med massearbejdsløshed overalt - men Anker vaklede ikke. Han forblev trofast mod sine idealer om retten til velfærd for alle og afviste alle borgerlige krav om et almissesamfund, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar.

Prunkløs
Overalt i verden blev der skåret drastisk ned på velfærden - men man hørte hjertet banke, når Anker indædt forsvarede de svage, de udstødte, de arbejdsløse, de syge, de gamle og fik minimeret skaderne på den danske velfærdsmodel.
Den almindelige dansker kom til at elske dette ærlige og prunkløse menneske, der i dèn grad repræsenterer danskerens idealer, drømme og forhåbninger. Folkets mand med ægte følelser for de svageste i samfundet.
I et interview med Ninka sagde Anker om solidaritet: 'Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet.
Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed.'