Løkke er en tilstand, der bringer økonomer i svime, som får revisorer til at lyse op, og får aktionærernes lommer til at sprænges - alt sammen af bar løkke.
Lykke er et gammelt filosofisk begreb. Aristoteles brugte også udtrykket eudaimonia. Der er ikke blot tale om en tilstand, som kan opnås ved lykkepiller eller under-holdning.
Tværtimod er det en tilstand af et handlende liv for at opnå det gode liv, som leves i indsigt, ved at træffe valg, være opmærksom og handle for det gode.
Konkret er det mennesket, der udfolder sig i verden og indretter denne for at opnå den gode lykke.
Løkke
Men hvad er så løkke, løkke-etik eller løkkeisme? Statsministeren har på Venstres landsmøde sidste weekend forsøgt at give dette nye begreb en mening. Her fremlagde Løkke Rasmussen ti mål for Danmark, som skal være nået i 2020.
De er mere giftige end de umiddelbart ser ud til. Mens Anders Fogh Rasmussen praktiserede kontraktpolitik, så har Løkke Rasmussen lagt en anden model på bordet. Den virker som en hybrid, der er udtænkt af en landstræner for et foldboldhold og en cand. scient. pol. i new public management.
De ti mål er for eksempel, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden, i 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere, i 2020 skal danske skolebørn være i topfem internationalt, i 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste !.. og så videre. Et nationalt projekt, hvor vi alle sammen skal trække i landskampstrøjen for at score højt.
Det er nemlig løkke! En tilstand, der bringer økonomer i svime, som får revisorer til at lyse op, og får aktionærernes lommer til at sprænges - alt sammen af bar løkke. Løkkeismens tilhængere er en ihærdig, magtfuld, men lille skare.
Og os så?
Løkke Rasmussens målorgie er typisk for new public management (NPM), der slog igennem verden over som en del af den neoliberalisme, der havde til formål at markedsgøre den offentlige sektor så meget som muligt. Velfærdsstatens normer blev erstattet af markedsnormer.
Det, Løkke Rasmussen gør nu, er en fortsættelse. Alt i vores land skal primært ind-rettes på, hvordan vi performer i forhold til andre lande på vores økonomi og uddannelsessystem. Vi kan rolig frygte for, hvad det betyder.
Alle væsentlige politiske beslutninger vil blive set og taget på baggrund af de ti mål. Tjener denne beslut-ning et eller alle disse mål?
Hvis der ikke kan påvises en effekt, så er der nok tale om noget overflødigt fedt, der vil hæmme kampevnen under landskampen. Det er virkelig en meget meget simpel måde at tænke samfund på.
Dansk Folkeparti har åbenbart misforstået noget, for de beskylder Lars Løkke for at have opgivet værdikampen. Intet kan være mere forkert.
De ti mål er netop statsministerens værdier. Vi skal være competitive, have høj fightermoral og være rede til at æde det sure, som det kommer, for den højere sags tjeneste. Løkke Rasmussen målorgie.
Fra et klasseperspektiv er der helt andre målsætninger, der skal opnås, for at vi kan blive lykkelige. Det handler om dejlige job, interessant uddannelse hele tiden, kulturel udfoldelse, glæden ved at anvende alle de globale nyskabelser, nysgerrighed fra morgen til aften og så videre. Hvis vi alle hele tiden bliver mere indsigtsfulde, bliver vi både rige i ordets mangfoldige betydninger og lykkelige. Ja vi bliver gode.
Uløkke
Lykke har som begreb en modsat betydning, nemlig ulykke. Det er på en måde nemmere at forstå end lykke. Måske fordi vi er mere vant til det. Ulykke er ikke noget folk, som de er flest, vil arbejde for, hvis de er ved deres fulde fem.
Og hvad så med løkke? Her må uløkke betyde noget godt, altså at vi undgår noget slemt. Måske kan vi ligefrem sige, at uløkke er lykke?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278