I var så ¤¤ansvarsfulde¤¤, da I lukkede Gaderummet, men tør I i dag tage ud på gaderne og kigge de tidligere brugere i øjnene, og stå ved det ansvar, I så gerne ville være kendte for?
fra Ulrik Madsen, tidligere bruger af Gaderummet
Til Socialudvalget, Københavns Kommune.
I en artikel i Socialrådgiveren nummer 14 af den 27. august indrømmer Anders Sørensen, Missionen blandt hjemløse og presseansvarlig for Nødrummet, at der bor brugere på gaden.
Jeg kan oplyse jer om, at mange tidligere brugere bor på gaden og har det ad helvede til. Siden rydningen og Nødrummet kom ind i lokalerne, er færre og færre brugere kommet der.
At I sætter socialpædagoger til at passe på brugerne, var det dummeste, I kunne gøre. De kan ikke håndtere Gaderummets brugere - og det nu bevist. Det var jo det, Gaderummet advarede jer om, men I ville ikke lytte.
Mange brugere skred fra Nødrummet, de holdt sig væk og gider ikke komme der, eller også blev de smidt ud af Nødrummet. Gaderummet skabte et sted, de unge gad komme, og Gaderummet behøvede ikke at smide folk ud, personalet kunne rumme den her særlige gruppe, som nu er på gaden. Flot, flot, flot.
Og nu har I så lukket Nødrummet helt ned, og folk får ingen psykologhjælp. Endnu mere flot! Jeg tror ikke, I har den fjerneste anelse om, hvad Gaderummet og personalet egentlig gjorde for Nørrebro.
De samlede så mange unge op, som ikke kunne rummes andre steder, og var i stand til at få de fleste videre - enten ind i samfundet eller i stand til at kunne begå sig på et almindeligt herberg. Og for et minimalt budget. Personalet knoklede langt ud over almindelig arbejdstid - I fik så meget ekstra for pengene foræret, og så sked I bare på det og hånede det.
Og nu vil I sætte to almindelige organisationer, som ikke har kunnet hjælpe brugerne tidligere, til at 'hjælpe' dem igen. Hvad tror I, der vil ske? I har skudt jer selv i foden, og jeg tror, at I er for fine til at indrømme det.
I var så 'ansvarsfulde', da I lukkede Gaderummet, men tør I i dag tage ud på gaderne og kigge de tidligere brugere i øjnene, og stå ved det ansvar, I så gerne ville være kendte for? Eller åbne jeres dør for en bruger eller to, som kan sove på jeres sofa?
Det her er ikke den eneste sag. I er selv ude om, at så mange lider af politikerlede, og er der noget at sige til det?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278