Hvordan vil SF og S finansiere kommunale velfærdsforbedringer, når SF og S efter en indledende skattereform vil fortsætte skattestoppet i resten af valgperioden?

af økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund
Valgkampen har budt på sympatiske valgløfter fra SF`s og S`s kandidater til kommunevalget: Bedre folkeskole, ældrepleje og sygebehandling samt daginstitutioner er blevet bebudet.
Men hvordan vil SF og S på længere sigt finansiere kommunale velfærdsforbedringer, når SF og S`s fælles skatteudspil - 'Fair forandring' - efter en indledende skattereform samtidig vil fortsætte skattestoppet i resten af valgperioden?
Det må anerkendes, at SF og S ifølge Fair Forandring lige efter et valg vil uddele flere midler til velfærden. Men derefter skal skattestoppet ifølge Fair Forandring gælde resten af valgperioden ud.

Skattestop
Hvorledes så med den kommunale velfærd resten af valgperiodens op til fire år? Et sådant fortsat skattestop må på sigt betyde fastfrosne kommunale skatter.
Det er imidlertid et problem for den kommunalt leverede velfærd, da der i den næste valgperiode løbende vil komme mange nye og udgiftskrævende ældre til i kommunerne.
Erfaringsmæssigt ved vi endvidere, at der også vil være en løbende opdrift i udgiftsniveauet på velfærdsområderne generelt. Og endelig skal der altså være plads til velfærdsforbedringer, som stillet i udsigt af SF og S.
Men her vil de ekstra midler, som SF og S i forbindelse med skattereformen vil løfte velfærden med, ikke være tilstrækkelige.
SF og S vil ifølge Fair Forandring umiddelbart efter et valg give syv milliarder kroner mere til blandt andet sundhed, forebyggelse og folkeskole samt tre milliarder kroner til grøn trafik.
Men alle disse penge er jo for det første øremærket til specifikke formål og kan derfor ikke anvendes til velfærdsforbedringer i almindelighed.
For det andet vil kun omkring halvdelen heraf gå til kommunerne. Fordelt på en valgperiode på fire år giver det et gennemsnitligt årligt løft i den kommunale velfærd på lidt over en milliard kroner.

Dilemma
Det rækker ikke til både mange flere pensionister og til løbende udgiftsstigninger blandt andet på det sociale område samtidig med velfærdsforbedringer, jævnfør nedenfor.
Det er altså ikke rigtigt, som fremført fra SF og S i forbindelse med kommunalvalgkampen, at der også på længere sigt er penge til bedre velfærdsydelser, uden at skatten hæves.
Med fastlåste kommunale skatter må det derfor befrygtes, at velfærdsforbedringer på længere sigt ikke vil kunne gennemføres uden besparelser på den eksisterende velfærd i stedet. Eller at velfærdsforbedringerne alligevel ikke kan gennemføres.
Der er således på sigt et meget reelt dilemma i SF`s og S`s politik mellem at forbedre velfærden i kommunerne på den ene side og at fastholde skattestoppet på den anden side.